Når MUS bliver til SUS

Når pensionstiden nærmer sig, så ser mange frem til dette tidspunkt med glæde eller vemod. Glæde over en lang ferietid med rejser og masser af fritid. Eller vemod over at måtte sige farvel til et meningsfuldt job, gode

Blomsterne vandes
Blomsterne vandes

kollegarelationer og følelsen af at være med til at gøre en forskel.

I begge tilfælde savnes ofte en plan for, hvad seniormedarbejderen skal bruge de næste 20 – 25 år af sit liv til. Det kan vel ikke kun være til ferie og børnepasning? Undersøgelser viser, at seniorer gennemgår en eller flere af 4 faser[1]:

  • Halvdelen af alle seniorer tager afgørende skridt mod at finde nye engagerende job og meningsfulde sammenhænge efter at have kvittet det sidste fuldtidsjob.
  • 52 % af dem, der stoppede på jobbet, tog en tænkepause på gennemsnitligt 2½ år for at genfinde sig selv og lade op til nye gøremål.
  • Mange startede en ny karriere som selvstændige eller inden for frivilligt arbejde.
  • Først da helbredet svigtede droppede man deltidsbeskæftigelsen.

Derfor er SUS en meget vigtig planlægnings- og udviklingssamtale, der med fordel for både arbejdsgiver og medarbejder bør forberedes grundigt.

Fordelene for arbejdsgiverne:

  • Værdifulde medarbejdere kan fastholdes længere i virksomheden – enten på fuldtid, på deltid eller i helt nye roller som mentorer, konsulenter m.m.
  • Virksomheden styrker medarbejder loyalitet og virksomhedens omdømme som en god arbejdsplads.
  • Seniormedarbejderne udvikler ny energi, når de er afklarede om deres fremtidige seniortilværelse.

Fordelene for medarbejderne:

  • Et mere afklaret overblik over deres kommende seniortilværelse. Hvilke drømme ønskes realiseret over de næste 20 – 25 år? Hvordan og hvornår tager jeg afsked med mit intensive arbejdsliv og hvordan planlægger jeg en overgangsfase til mit seniorliv?

Hvad finder du her?

Her er nogle inspirationsindlæg:

  • Hvilke interesser vil du dyrke? – Tag en test om hvilke af de 8 intelligenser, der passer til dig.
  • Fremtider – Du har ikke en, men flere fremtidsmuligheder. Artikel her.
  • Taknemmelighed – Fakta og en kort video om taknemmelighed her.
  • Personlig ledestjerne – Kort indlæg og artikel om personlig vision her.

Ha’ en god dag gruppen gennemfører også korte inspirationsmøder på 2 timer samt mere dybdegående kurser på 2 dage à 4 timer.

 


[1] Kilde: Merrill Lynch, maj 2014