Personlig kapacitet

De fleste mennesker vil gerne udvikle sig og blive bedre og bedre til det arbejde eller de interesser, som de beskæftiger sig med. En af måderne at til at udvikle din personlige kapacitet eller ydeevne, er at blive i stand til at udføre ting, som du ikke kunne før. At kunne håndtere ting, som du ikke magtede før.

Hvis du bevidst vil udvide din kapacitet, så vil du også blive en anden person, end du var før. Du vil nemlig blive i stand til at se tilbage og se, hvor meget du har udviklet dig. Her er nogle tips til at udvikle din personlige kapacitet. Kilde: Positive Psychology af Charlotte Style- oversat af Bjørn Nakskov Petersen

Personlig udvikling

Når du ved hvad der betyder mest for dig selv, så har du også muligheden for at udvikle dig personligt. Personlig udvikling kræver, at du også er parat til at håndtere både de gode og de dårlige oplevelser, du får på din udviklingstur. Hvis du er det, vil du også opleve, at du føler dig i stand til at leve op til dit eget potentiale og at du løbende udvikler dig som person.

Bevidsthed og vilje til at udvikle sin personlige kapacitet enten fagligt, fysisk, mentalt eller socialt i stedet for at holde fast i det tilvante, styrker dig og giver dig mere selvværd.  Personer der benytter en personlig udviklings tankegang stopper ikke med at lære og udvikle sig. Din evne til at tilpasse og udvikle dig er en nøglekomponent til trivsel.

Vi møder alle sammen udfordringer og forandringer, men i stedet for at bekymre, kan din bevidsthed om udvikling og læring gennem hele livet, give dig mulighed for at styrke din personlige kapacitet og dit selvværd.

Den der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt. Albert Einstein, 1879-1955

Udviklingsorienterede personer:

  • Er åbne over for nye ideer
  • Er lærevillige – især efter fejl eller uheld
  • Kan lide udfordringer
  • Tror på at evner kan udvikles
  • Tror på, at livet, relationer og mennesker kan udvikles
  • Dyrker deres relationer til andre mennesker

Tryghedssøgende personer:

  • Tror på, at evner og intelligens er medfødte
  • Er dømmende
  • Begrænser præstationer – udfordrer og dyrker ”Janteloven”
  • Mener ikke at det er nødvendigt at dyrke personlige relationer
  • Mener at det er dumt at takle udfordringer – det er bedre at undgå dem.

Inspireret af: Mindset: The new Psychology of success, Carol Dweck.