Tro på at lykkes

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening.

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Sorg, chok og traumer

Pludselige, uventede begivenheder kan få alle mennesker til at miste følelsen af sikkerhed – og derved også miste kontakten til sig selv. Reaktionen på voldsomme begivenheder er forskellige, men helt naturlige.

Vi mennesker er på grund af vores rationelle hjerne dårligere stillet end dyrene – idet de lettere kan ryste traumatiske situationer af sig.

Mennesker kommer ofte til at springe forløsningsprocessen i nervesystemet over, idet vi har for meget fokus på vore tanker og derved mister den naturlige kontakt med kroppen.

Traumer/chok kan lagres i nervesystemet i årevis og resultere i både fysiske og psykiske smertetilstande. Denne kontakt og forløsning kan via forskellige kropsøvelser genetableres.

 

Hvad finder du her?

  • http://www.Selvhjaelp.dk er det bedste sted at starte, hvis du vil i kontakt med en gratis og anonym selvhjælpsgruppe i dit lokalområde.
  • www.sorgstøtte.dk – En offentlig tilgængelig guide over sorgstøtte i Danmark.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Angst, depression eller sorg

Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle i afsnittet om angst).

Sorg er en følelsesmæssig situation, der alt efter kultur og historisk periode opfattes forskelligt. Sorg er ikke en sygdom, men en proces, der igangsættes af et tab, ofte dødsfald, skilsmisse eller andre eksistentielle ændringer. I de fleste tilfælde fremkalder andres død en sorgperiode. Se mere under afsnittet om sorg.

 

Angst, depression, stress eller udviklingskrise?

Disse begreber er forskellige udtryksmåder for psykiske tilstande, der ofte bunder i det samme grundproblem – at man p.g.a. ydre omstændigheder eller indre krav/motiver har mistet kontakten til sig selv og sin kerne.

Det er altafgørende for psykisk sundhed at have denne kontakt og føle, man er ”herre i eget hus”:

  • I forhold til sit arbejde
  • I forhold til sine medmennesker
  • I forhold til egne indre krav/motiver

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Brug dine sanser

Brug dine sanser!  Brug dem alle!

Tro ikke, at du har fået færre talenter betroet af din Skaber og Herre, end de andre har.

Måske har netop du fået et par flere end de andre

Mennesket har umådelig mange, forskellige evner, men de er ikke alle lige godt udviklede.

De fleste er underudviklede.

En af disse evner er at forstå sin omverden, glædes over naturen, leve med i musikken, se det skønne i bølgernes brusen, give sig tid til at lytte til vinden, der suser i trætoppene.

Men det er ikke en selvfølgelig­hed, at man kan det.

Man kan tage to mennesker med ud i na­turen og stille dem det samme sted.

Den ene vil være betaget over skønheden i naturen omkring ham:Træerne, himlen, skyerne, blomsternes farver og græs, der bølger i vinden.

Den anden vil spørge: »Hvad er der her, jeg skal se?«

Ukendt kilde.

Lev i nu’et øvelse

Hvordan kan du sætte dig selv i en nu-oplevelse?

  • Hvilke rare følelser oplever du via dine sanser lige nu?
  • Er du komfortabel?
  • Hvilke omgivelser befinder du dig i?
  • Kan du se noget smukt?
  • Hvad kan du høre?

Prøv at huske de seneste behagelige oplevelser

  • Hvornår har du sidst spist noget rigtigt dejligt?
  • Hvad føler du når du hører din favorit musik?
  • Hvornår har du sidste danset helt frigjort?
  • Hvordan var din seneste seksuelle oplevelse?

Taknemmelighed

Et ord der kan ændre dit liv!

Vær taknemmelig
Vær taknemmelig

Taknemmelighed kan give energi til at skabe en god dag. Vi siger ”tak” mange gange om dagen, uden at tænke videre over det. Det er en ydre del af vores kultur.

Taknemmelighed derimod er en indre følelse, der opstår, når vi glæder os

Ved med mellemrum at stoppe op og notere os, hvad vi har at være taknemmelige for lige nu, skifter vi fokus fra det, vi måske er vrede over eller utilfredse med. Hvis vi koncentrerer os om at finde det gode i enhver situation, vil vi opdage, at vores liv bliver fyldt med taknemmelighed, en følelse der nærer sjælen.over noget. Et godt helbred, at have en god ven, at solen skinner, eller at vi sidder indendørs, når uvejret raser.  … Alt for ofte tager vi gode ting for givet og sætter ikke pris på det, som vi burde være glade for, før vi ikke har det mere. Så vågner vi op, savner det og bliver kede af det.

Hvad har du at være taknemmelig for lige nu?

 

Hvad finder du her?

En kort video med filminstruktøren Peter Engberg om taknemmelighed.

Livsglæde

Livsglæde er mange ting. Har du dit gode humør og er du optimist, så er det ikke så svært at finde glæderne i det daglige. Har du derimod tendens mod det negative, har det svært og sjældent finder glæderne, så kan du måske finde inspiration på disse sider.

Livsglæde er også at have tolerance og vise overskud. Når du møder en person, der bærer over med, at du har en dårlig dag, så er du en værdifuld person. Først for andre og bagefter for dig selv.

Dette afsnit bliver nok aldrig færdigt, når I også har bidraget med inspirationsmateriale til livsglæden.

 

Hvad finder du her?

Udnyt alle dagligdagens mange muligheder for fysisk udfoldelse og skab din egen positive ENERGI, fortæller skønhedsekspert og forfatter Ole Henriksen i dette interview med personlig Power Specialist Mette BL Thomsen fra firmaet Lift Your Life

Livsglæde

Jeg fandt dette gamle vers, som vel gælder endnu fra 1954:

“Lidt flere lyse smil, lidt mindre bitterhed, lidt færre spark til den, der helt blev slået ned.
Lidt mere vi, lidt mindre jeg, lidt flere blomsterkranse på livets trange sti. lidt færre på vor grav, når tiden er forbi!
til efterlevelse.

Fra Hanne Dalsager, som kom med dette indlæg på Facebook gruppen “Ha’ en god dag – uden grund”

oo0oo

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Styr på tiden

 

At ha’en god dag handler også om at være i nuet. Men din trivsel er også påvirket af dine relationer til fortiden, nutiden og fremtiden.

 

Det du gør med din tid, er det du gør med dit liv. En video med virksomhedskonsulent Carsten Dahl www.eq.dk optaget af John Bern Nielsen for Ha’ en god dag gruppen

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.

Tanker om tid

Vikingerne var meget uenige om, hvad tid var for en størrelse.

Nogle mente at tiden kom, andre at tiden gik, men ingen kunne forklare, hvor den kom fra, eller hvor den gik hen, når den havde været der.

Nogle rabiate påstod, at der ikke var noget, der hed tid. Der var kun en tid, nemlig nutid. Tiden var en idé, mennesker havde opfundet. Af praktiske grunde blev tilværelsen delt op i fortid, nutid og fremtid, og målt i sekunder, minutter, timer, dage osv. Men fortid og fremtid var bare tanker i nuet.

Omkring bålet ved aftenstide blev der brugt megen tid på at tale om tid. Men alle var enige om, at livets råstof er tid. At vi alle har den tid, vi har. Og at det ikke er fastlagt på forhånd, hvor mange timer, dage og år vi får lov at eksistere.

Hvis livets råstof er tid, så er talemåden ”at slå tiden ihjel” et skræmmende udtryk. For elsker vi livet, så spild ikke tiden, for den er det stof, livet er lavet af. Det positive ved denne opfattelse af tid er, at vi selv kan give tiden det indhold, vi ønsker. For fremtiden bliver formet af nuet.

Fremtiden er ukendt, lige indtil den bliver til NU. Derefter bliver den så straks til fortid. Om kun to dage vil i morgen være i går.

Tid nok

Mange klager over, at de ikke har tid nok til at nå alle deres gøremål. Det er jo egentlig mærkeligt, for hvis der er noget, der er fordelt retfærdigt, så er det tid. Vi har alle 24 timer i døgnet. Men der er stor forskel på, hvordan vi forstår at udnytte denne ressource.

Nogle tror, det klares med tidsstyring ”timemanagement”. Et lidt mærkeligt udtryk, da vi ikke kan styre tiden. Vi kan kun styre os selv.

Vi lever i et land, hvor udbuddet af uligheder er meget stort. Vi vil nødigt bortvælge noget og løber hurtigt rundt efter uret for at nå det hele. ”Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen – så det gælder om at skynde sig.” Vi gør meget for at “spare tid”, men det fører ofte til, at vi løber endnu hurtigere. For man kan ikke spare tid, man kan kun anvende tid. Man kan anvende tiden på en viis måde eller en tåbelig måde.

Et af de bedste råd, vi kan følge, hvis vi søger glæden på en varig og stabil måde, er: At give os tid til at være til stede i det, vi netop er i gang med.

Nogle citater:

  • Hurtig og effektiv fra vugge til grav. Smil, du er på. Nå, nu behøver du ikke at smile mere, for nu er du ikke på mere. Nu er du død.tidstyve
  • Hvad jeg gjorde i dag må være meget vigtigt, for jeg betalte for det med en dag i mit liv.

Tidstyve

Vi lever i et samfund, hvor vi ofte føler, at tiden ”stjæles” fra os, og vi bli­ver trætte og triste over at skulle beskæftige os med ting, som ikke giver glæde.

Nuet

 

Når vi tænker, er det en nutidig aktivitet. Når vi handler, befinder vi os også i nuet. Men hvis vores tanker er i fortiden eller i fremtiden, så er vi faktisk ikke rigtigt til stede i vores eget liv.

Undersøgelser viser, at vi ofte bruger 85% af vores tid og energi på at spekulere over ting, som ikke er. På hvad der skete i går, eller på hvad der skal ske i morgen. Eller på hvordan det, der er lige nu, hellere skulle have været. Selv om vores evne til at tænke i alternativer er en styrke, fjerner den os fra nuet, hvis den er blevet en permanent tilstand.

 

Meget stress og mange problemer er affødt af ting, som vi forestiller os kan ske ude i fremtiden. Men at være bevidst til stede er en mulighed, som flere og flere er klar over har stor betydning for glæde og ro i sindet. For det levende nu er reelt det eneste, vi ejer.

 

Livet er for kort til at vente på den perfekte dag eller det magiske øjeblik. Det magiske øjeblik er altid til stede. Spørgsmålet er, om vi er der til at opleve det. Nu! Ofte er meget af det, vi gør, noget vi gør med den hensigt at gøre noget andet. Hele tiden har vi opmærksomheden rettet mod det næste og reducerer derved nuet til noget, der skal overstås, så vi kan komme videre. ”Der må være mere i livet end bare at øge dets hastighed.”

 

Man kan gøre rigtigt meget i nutiden for at få succes i fremtiden. Udvikling og fremskridt er noget, vi er nødt til at planlægge, og som både tager tid og kræfter. For det, der ske i fremtiden, er ofte et resultat af det, vi beslutter og handler på i dag.

Måske er den sande mening med nuet at afklare fortiden og forberede fremtiden.

Væredygtighed 

At være væredygtig vil sige at bringe nuet ind i sit liv. For livet er også at gøre ingenting. Søge langsomheden og dvæle i de tanker som kommer frem, når vi er stille. Jo mere stille vi er, des mere hører vi. Det, som da dukker op, skal tages dybt alvorligt.

Som med mange gode råd er det egentligt ret enkelt. Det svære ligger i at følge det.

 

 

Leve i nuet

Vi oplever verden gennem vore sanser. Vi ser, hører, mærker, føler og smager. Vore sanser er vores fysiske erfaring fra verden. Fysisk velvære føles i nu’et og opleves gennem sanserne. Alle oplevelser kan huskes og kan som regel forudses. Fysisk oplevelse kan kun ”føles” i nu’et, men er en del af vores følelsesmæssige erfaringsmateriale, når vi er bevidste om det.

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Flow og fordybelse

De fleste af os kender den oplevelse af at ”forsvinde” fuldstændigt ind i en aktivitet. Det kan være alt fra en sportsaktivitet, en bog eller til en arbejdsopgave. Flowtilstanden er kendetegnet ved, at man er fuldt ud fokuseret og koncentreret; samtidigt har man styr på hvordan situationen skal håndteres, og hvordan man lykkes med udfordringen. Flow er altså, når vi oplever os selv udfordret til grænsen af vores kunnen. Der er optimal sammenhæng mellem udfordring og kompetencer.

I 1990 definerede psykologen og ‘Flow-pioneren’ Mihaly Csikszentmihalyi *, begrebet flow således: “Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.”

Der findes ikke nogen direkte dansk oversættelse af begrebet flow, men skulle man foreslå en oversættelse kunne det være begreber som virkelyst, fordybelse, engagement og selvforglemmelse.

Hvordan kan man bruge flow?

Flow som mental tilstand er der som udgangspunkt ikke noget nyt i. Det er en tilstand som for de fleste mennesker altid har eksisteret. Men i de senere år er man blevet opmærksom på at en afgørende succesfaktor, for at løse arbejdsopgaver, kan være flow. Netop fordi, når vi er i flow, er der ikke længere nogen afstand mellem det vi tænker og det vi gør. Vi er splejset sammen med det vi laver.

Det at være i flow er en individuel tilstand, men oplevelsen af at være i flow kan ofte foregå i grupper eller i samarbejdet med andre. Det kan være et fodboldhold eller et arbejdsteam som oplever succes, og den enkelte føler at deres kompetencer løftes af fællesskabet. Dette kan være en meget konstruktiv indgangsvinkel for opkvalificering, integration eller fokus på selvværd i arbejdet med mennesker.

Flow som værktøj

Vi hverken kan eller skal være i konstant flow. Men det er en tilstand, som er værd at stræbe efter, da vi som ofte trives, og har succes i denne mentale position. Derfor kan det både på arbejdspladsen og i arbejdet med andre mennesker, være en god ide at være bevidst om hvilke forhold der er medvirkende til, at vi kan komme i flow. Mange mennesker har en tildens til at ligge lige under flow tilstanden, for det kræver en særlig indsats at komme i flow. Vi er nød til at investere energi og kræfter for at komme i denne mentale position. Udover egen indsats har to af de førende danske eksperter på området, Hans Henrik Knoop og Frans Østed Andersen, peget på 5 forhold, som giver et godt udgangspunkt for at opnå flow tilstanden: 1) Klare mål – 2) Klare rammer – 3) Match udfordringen – 4) Tilbagemeldinger – 5) Uforstyrrethed.

* Mihaly Csikszentmihalyi: Er professor ved Claremont Graduate University og direktør for Center for Livskvalitet.

Artikel af Mikkel Müller/ Evolution Management