Social identitet

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdni

Social identitet
Social identitet

nger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

Deltagelse i disse fællesskaber skaber en kollektiv identitet, som du også kan tage på dig.

 

Kollektiv identitet danner en ramme om den personlige- og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at man kan få en plads i samfundet -i sociale vennekredse og blive accepteret i det kollektiv (f. eks. at være dansker, FCK-fan eller muslim m.m.), som man vælger at tage del i. Kilde: Wikipedia.dk

Kollektivitet betegner et forhold mellem mennesker, som beror på gensidighed, sammenhold og solidaritet. Gennem kollektivitet indgår man i en større meningsfyldt social helhed: man bliver, hvad man er ved sit forhold til andre, men uden nødvendigvis at udviske sine individuelle identitet.

 

Hvad finder du her?

  • Kollektiv identitet – læs mere om emnet her
  • Tilknytning – Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Læs mere her og se en 3 minutters video om emnet.

Hvem er jeg?

Til daglig bliver vi identificeret ved, hvad vi arbejder med. Hvad laver du? Er som regel det første, du bliver spurgt om, når du træffer nye mennesker. Er du på arbejdsmarkedet er dit job med til at identificere dig. Jeg er murer, lærer, ingeniør, osv. Nogle gange er vor tilknytning til vores job og den virksomhed, som vi arbejder på så stærk, at det bliver en meget stor del af vores identitet. Folk, der bliver fyret, pensioneres eller skifter job føler ofte, at de mister deres identitet og skal finde en ny.

Men siger din jobmæssige eller faglige identitet egentlig noget om, hvem du er?

På nedenstående sider kan du hente inspiration til at lære dig selv bedre at kende. Når du er bevidst om din personlige identitet, dine evner, din kapacitet, robusthed, dine værdier m.v., så bliver dine valg af læring, uddannelse, jobskifte m.v. meget lettere.

Hvad finder du her?

  • Kan du kende dig selv? – En øvelse, der måler forskellen mellem dit sande jeg og dit ideale jeg. Hent den Kan du kende dig selv. Print den ud og find ud af hvor godt du kender dig selv.
  • Personlig identitet – læs mere her.
  • Personlig kapacitet – læs mere her.
  • Intelligenser – læs mere her.
  • Robusthed – læs mere her.
  • Moral og etik – læs mere her.

Jeg-identitet

Jeg-identitet er en forudsætning for den velfungerende personlige identitet, ligesom den er grundlæggende for din evne til at konstruere og få andre til at anerkende dine forskellige sociale identiteter (red: f.eks. som barn af forældre, elev i en klasse eller medarbejder på en arbejdsplads etc.).

Inspiration: Identitet af Carsten René Jørgensen

Den integrerede jeg-identitet

Den integrerede jeg-identitet er en del af grundlaget for, at du kan være en stabil og kompetent aktør i dit eget liv, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at du formår at revidere dine personlige og sociale identiteter i lyset af oplevede konflikter, nye erfaringer og ændrede livssituationer. For at udvikle en fleksibel social identitet eller et bredt spektrum af sociale identiteter – ”et mangfoldigt selv” – må du derfor have en rimeligt velintegreret og moden jeg-identitet.

Desuden er jeg-identiteten forudsætning for, at du kan identificere dig med, føle dig som og blive en del af et socialt fællesskab med tilhørende social identitet. Jeg-identiteten er en forudsætning for, at du kan opleve eller skabe mening og sammenhæng i sit liv.

For at du kan fungere frit og have en oplevelse af at være en kompetent aktør i dit eget liv, så må du være bevidst om din jeg-identitet.  Hvis ikke – så vil du blive svinge imellem forskellige mentale tilstande og identitetselementer. Det kan gøre det meget vanskeligt for dig at træffe kompetente og holdbare valg.

Jeg-identiteten hænger sammen med din evne til løbende at udvikle og integrere forskellige identitetselementer, f.eks. at finde dine talenter, det du trives med – og gøre det til en del af din personlighed. Gradvis vil du dermed etablere din personlige og sociale identitet og stadig kunne “hvile i dig selv”, dvs. være grundlæggende tilfreds med dig selv.

Den veludviklede jeg-identitet

Når du har en veludviklet jeg-identitet, så er det kendetegnet ved vellykket sammensmeltning af:

  • dine bærende karakteristika,
  • dine individuelle behov,
  • dine udviklede evner,
  • at du kan identificere dig med andre, som betyder noget for dig,
  • dine fremtrædende forsvarsstrategier og
  • samspil mellem det modne jeg’s kraft og stabile relationer.

Den skrøbelige jeg-identitet

Kendetegnes ved:

  • mangler i jeg’ udviklingen og ustabilitet,
  • uforudsigelighed eller fravær af integrerende rammer omkring dig og
  • dine relationer til andre, der betyder noget for dig.

Det kan blive medvirkende årsag til alvorlige mangler i jeg-identiteten.

 

Personlig og social identitet

Mod til at være sig selv.

Identiteten som et samlet begreb, består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som du er og optræder som.identiteter

 

Jeg-identiteten er den identitet, som har størst betydning for din psyke og dit velvære. Jeg-identiteten er det
tætteste du kommer på din indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Det

 

kaldes også kerne-identiteten. I teen-age årene bliver jeg-identiteten virkelig sat på prøve, hvor du som ungt menneske skal finde ud af, hvem du er, og hvad du vil med dit liv. Det er en grundlæggende udvikling, for at du senere kan finde karaktertræk hos andre, som minder om din egen unikke identitet.

 

Den personlige identitet ligner meget jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk – som andre i samfundet kender dig på, dvs. den måde, du optræder på.

 

Den sociale identitet er de karaktertræk, som du bevidst forsøger at skabe hos dig selv i det sociale samfund. Den måde du ønsker at andre skal se og opfatte dig som person. Det er den status og de roller, du prøver at påtage sig over for andre. Din personlige identitet er mere “privat” i forhold til din sociale identitet, som mere er den offentlige side af dig selv. Her er der tale om at du “tager-en-ny-jakke-på” alt efter, hvem du er i selskab med -og hvor du befinder dig.

 

Den kollektive identitet danner en ramme om din personlige-og sociale identitet via din sociale omgangskreds, dvs. din klasse, skole, jobbet, privatlivet m.m.. Din kollektive identitet er nødvendig for at du kan få en plads i samfundet – i sociale vennekredse og blive accepteret i de grupper, som du ønsker at være en del af (f.eks. at være dansker, FCK-fan eller religiøs m.m.). Inspiration: Wikipedia.dk

 

Hvad finder du her?

Tro på at lykkes

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening.

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Sorg, chok og traumer

Pludselige, uventede begivenheder kan få alle mennesker til at miste følelsen af sikkerhed – og derved også miste kontakten til sig selv. Reaktionen på voldsomme begivenheder er forskellige, men helt naturlige.

Vi mennesker er på grund af vores rationelle hjerne dårligere stillet end dyrene – idet de lettere kan ryste traumatiske situationer af sig.

Mennesker kommer ofte til at springe forløsningsprocessen i nervesystemet over, idet vi har for meget fokus på vore tanker og derved mister den naturlige kontakt med kroppen.

Traumer/chok kan lagres i nervesystemet i årevis og resultere i både fysiske og psykiske smertetilstande. Denne kontakt og forløsning kan via forskellige kropsøvelser genetableres.

 

Hvad finder du her?

  • http://www.Selvhjaelp.dk er det bedste sted at starte, hvis du vil i kontakt med en gratis og anonym selvhjælpsgruppe i dit lokalområde.
  • www.sorgstøtte.dk – En offentlig tilgængelig guide over sorgstøtte i Danmark.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Angst, depression eller sorg

Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle i afsnittet om angst).

Sorg er en følelsesmæssig situation, der alt efter kultur og historisk periode opfattes forskelligt. Sorg er ikke en sygdom, men en proces, der igangsættes af et tab, ofte dødsfald, skilsmisse eller andre eksistentielle ændringer. I de fleste tilfælde fremkalder andres død en sorgperiode. Se mere under afsnittet om sorg.

 

Angst, depression, stress eller udviklingskrise?

Disse begreber er forskellige udtryksmåder for psykiske tilstande, der ofte bunder i det samme grundproblem – at man p.g.a. ydre omstændigheder eller indre krav/motiver har mistet kontakten til sig selv og sin kerne.

Det er altafgørende for psykisk sundhed at have denne kontakt og føle, man er ”herre i eget hus”:

  • I forhold til sit arbejde
  • I forhold til sine medmennesker
  • I forhold til egne indre krav/motiver

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Brug dine sanser

Brug dine sanser!  Brug dem alle!

Tro ikke, at du har fået færre talenter betroet af din Skaber og Herre, end de andre har.

Måske har netop du fået et par flere end de andre

Mennesket har umådelig mange, forskellige evner, men de er ikke alle lige godt udviklede.

De fleste er underudviklede.

En af disse evner er at forstå sin omverden, glædes over naturen, leve med i musikken, se det skønne i bølgernes brusen, give sig tid til at lytte til vinden, der suser i trætoppene.

Men det er ikke en selvfølgelig­hed, at man kan det.

Man kan tage to mennesker med ud i na­turen og stille dem det samme sted.

Den ene vil være betaget over skønheden i naturen omkring ham:Træerne, himlen, skyerne, blomsternes farver og græs, der bølger i vinden.

Den anden vil spørge: »Hvad er der her, jeg skal se?«

Ukendt kilde.

Lev i nu’et øvelse

Hvordan kan du sætte dig selv i en nu-oplevelse?

  • Hvilke rare følelser oplever du via dine sanser lige nu?
  • Er du komfortabel?
  • Hvilke omgivelser befinder du dig i?
  • Kan du se noget smukt?
  • Hvad kan du høre?

Prøv at huske de seneste behagelige oplevelser

  • Hvornår har du sidst spist noget rigtigt dejligt?
  • Hvad føler du når du hører din favorit musik?
  • Hvornår har du sidste danset helt frigjort?
  • Hvordan var din seneste seksuelle oplevelse?

Taknemmelighed

Et ord der kan ændre dit liv!

Vær taknemmelig
Vær taknemmelig

Taknemmelighed kan give energi til at skabe en god dag. Vi siger ”tak” mange gange om dagen, uden at tænke videre over det. Det er en ydre del af vores kultur.

Taknemmelighed derimod er en indre følelse, der opstår, når vi glæder os

Ved med mellemrum at stoppe op og notere os, hvad vi har at være taknemmelige for lige nu, skifter vi fokus fra det, vi måske er vrede over eller utilfredse med. Hvis vi koncentrerer os om at finde det gode i enhver situation, vil vi opdage, at vores liv bliver fyldt med taknemmelighed, en følelse der nærer sjælen.over noget. Et godt helbred, at have en god ven, at solen skinner, eller at vi sidder indendørs, når uvejret raser.  … Alt for ofte tager vi gode ting for givet og sætter ikke pris på det, som vi burde være glade for, før vi ikke har det mere. Så vågner vi op, savner det og bliver kede af det.

Hvad har du at være taknemmelig for lige nu?

 

Hvad finder du her?

En kort video med filminstruktøren Peter Engberg om taknemmelighed.

Se også nedenstående 5 minutters video “A Good Day”, der er på engelsk og er meget inspirerende.

Eller lave en liste over de ting, du er taknemmelig for lige nu. Tag listen frem, når livets genvordigheder tårner sig op. Selv da vil der være noget nyt, der kan føjes til listen. Indlæg af John Bern Nielsen.

Billedet til højre er fra ttps://anettelund.wordpress.com/tag/taknemmelighed/

Above please find a video, featuring Brother David, a highly-respected Benedictine monk, author and spiritual leader, is a BLESSING to all those with “eyes to see and ears to hear.” Look, listen and be inspired by this powerful message on grateful living.

Uploadet af  den 10/07/2007