De etiske valg

Det, man vælger, når man vælger etisk, er ikke blot det gode, De etiske valg
men forskellen mellem godt og ondt.

Man vælger, at det liv, man lever, skal ses i lyset af denne afgørende forskel
mellem godt og ondt.

Det etiske valg består derfor i at “vælge sig selv”:

At vælge dig selv betyder, at du selv skal bære ansvaret for, hvad du gør. At vælge dig selv er at overtage dig selv og den historie, som har ført til den, du er i dag.

 

Hvad finder du her?

De 3 store etikker: Dydsetik, pligtetik og nytteetik. Se mere her.

Selvbestemmelse

Når man føler, at man har frihed til og ansvar for nogle opgaver, så føler de fleste mennesker sig mere motiverede og tilfredse med deres hverdag.

 

Eksempel: Nogle plejehjemsbeboere fik selvbestemmelse i forbindelse med hvilke film, de kunne se, besøgstider, indretningen af deres bolig og planter, som de kunne passe. En anden gruppe fik ikke disse friheder og deres planter blev passet at personalet. Den gruppe, der havde selvbestemmelse trivedes meget bedre end den anden gruppe. De var mere aktive og opmærksomme. Deres levetid var også dobbelt i forhold til levetiden for den ”ufrie” gruppe efter 2 år.

Kilde: http://garfield.library.upenn.edu/classics1985/A1985ASW0900001.pdf

Mangel på selvsbestemmelse betyder:

  • Afhængighed af andres meninger og dømmekraft, før de selv tager en beslutning
  • Tilpasser sig sociale gruppepres
  • Opgiver egne mål

Selvbestemmelse indebærer:

  • Viden om, hvad du vil
  • Tage ansvar for dine egne tanker og handlinger
  • Handlefrihed til at tænke og handle

Udvikling af selvbestemmelse:

  • Stil dig selv nogle opnåelige udfordringer og find en person til at hjælpe dig
  • Brug ikke for megen tid på spekulation og lange overvejelser
  • Læg mærke til negative tanker hos dig selv. Lær at sige ”Jeg kan”.
  • Gør mere af det, du rigtig kan lide at gøre.
  • Tag ansvar

Når du vælger at gøre noget for dets egen skyld, for sjov eller som du er glad for at gøre. Så er du motiveret af dig selv. Selvmotivation er en meget stærkere kraft en motivation af mål eller belønning.

Betalte belønninger øger vores motivation til at gennemføre opgaver, der ikke kræver, at vi tænker, men lige så snart opgaverne kræver problemløsning, så kan betalte belønninger faktisk reducere både vores selvmotivation og vores præstationer.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Historier fra dagligdagen

Har du en historie om at skabe en god dag – for dig eller andre?Så send den til os på info@haengoddag.dk

Årets buschauffør 2016

Emmanuel Kwesi Amonoo (‘Sort humor’) 

 H8A9231 72Dpi

‘Sort humor’ kører for Busselskabet Aarhus Sporveje primært på linje 3A, 4A, 15 og 19. ’Han er så rar. Fortæller over mikrofonen hvad klokken er, han ønsker alle en god arbejdslyst ved hvert andet stoppested. Har aldrig oplevet en så positiv og dejlig chauffør – han fortjener at vinde’, skriver en kunde.

‘Sort humor’ har kørt bus i 8 år. Han elsker at tale med kunderne i bussen. Han giver kunderne en god service ved at lytte til, hvad de siger, så han kan hjælpe dem med det, de har brug for. Han fortæller, at kunderne sætter pris på, at han er et positivt menneske – der udstråler positiv energi.

Paradis på jorden er fundet – uden varsel og uden at lede. lars-opsahl-paradis-i-norge

For et halvt år siden fik min hustru og jeg en beslutning stillet foran os… Vil I flytte til Norge? Beslutningen blev taget, og nu har vi været her i snart to måneder, i en kommune med knap 1600 mennesker hvoraf ca 600 af dem bor inden for en radius af 10 km fra os.

Her har vi paradis på jorden! Denne følelse overvælder os dag efter dag. Men det er ikke bare udsigten og naturen, vi reagerer på. Det er i høj grad også det, som bliver skabt mellem mennesker! For paradiset er også noget, vi skaber mellem hinanden – ved nærvær og ærlighed i samværet – ved at være den man nu en gang er i åbenhed for, hvem andre er.

I dag holdt min hustru udendørs gudstjeneste i norsk sol og sommervind. Bagefter var der kaffe og snak om fiskeri, fodbold (som jeg ikke kan li’) og det store spørgsmål om, hvor der fortsat ligger sne på fjeldet… Det var kort sagt en snak på tværs af alle de små, interessante ting i livet.

Det var i denne stund, at det gik op for mig, hvor meget paradis man egentlig kan skabe ved bare begejstret at være sig selv – og ved begejstret at modtage andre, når de er sig selv.

Gamle som unge har et behov til fælles: Behovet for at blive mødt og set. Og det er nemt at være i dette ”rum”, når man er blandt udadvendte mennesker. Men jeg vil samtidig minde alle om behovet for at lytte til de små ord, der kommer fra dem, som Ikke siger så meget. For i dette møde kan man af og til finde endnu større varme og udveksling.

God sommer til jer alle!!!

 

(Fra Lars Opsahl – 14-06-2015)

Mobilforbudsskiltet alle snakker om 

Dagens DK – UDLAND – Skrevet af Marie Milling den 3. april 2015 – 6:30

Ordene, som er møntet på travle forældre, går nettet rundt.

Du skal have dagens vigtigste møde. Venligst sluk din mobil. Dit barn venter på dig.”

Budskabet er klart, og er måske derfor gået rent hjem hos så mange.
Billedet er delt på de sociale medier af en norsk børnehave, og det har fået meget respons.
På skærtorsdag var deres opslag delt over 6.000 gange og over 18.000 havde trykket på like-knappen.
Og selvom skiltet er norsk, så har det vakt genklang i hele norden.

Det Svenske Aftonbladet har også fortalt om det lille skilt, som rammer lige i hjertet af en moderne diskussion.

Ukendt afsender

For mange bøvler med spørgsmålet om, hvornår det er godt at slukke for mobil, tablet eller bærbar og give noget kvalitetstid til de små.
Det mærkelige ved billedet er dog, at det ikke hænger ved den børnehave, som har delt billedet.
Men ikke desto mindre, så har det åbenbart rørt ved et problem, som findes i hele norden.

Se det fulde opslag fra den norske børnehave herunder:  Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 Find inspiration om at være til stede og leve i nu’et her.

 Positive tanker – trods modstand

”Fra det virkelige liv”

 Hvis du ønsker en forandring
 må du være forandringen

 

Men hvad betyder det egentlig i praksis?

En lille beretning om at finde ro.

For 7 år siden, gik jeg ned med stress, jeg smeltede sammen, bukkede under og kastede håndklædet i ringen. Jeg blev sygemeldt for jeg havde brug for ro.

Da jeg nærmede mig afslutningen på min sygemelding og adskillige psykolog samtaler senere, følte jeg alt andet end ro. Jeg følte pres, mindreværd og en dyb ”ked-af-det-hed” som var endnu værre end da jeg blev sygemeldt. Jeg tog en stor beslutning. Jeg ”meldte mig helt ud af samfundet.” Intet system, ingen sagsbehandler, ingen jobkonsulenter, ingen at ”stå til regnskab” for og jeg tænkte, at nu skulle jeg få ro. Det føltes SÅ godt……. SÅ kort! For selvom jeg havde afværget alle de faktorer jeg mente stressede mig, indtraf følelsen af ro slet ikke. I stedet handlede presset nu bare om nogle andre ting som økonomi og de konsekvenser min beslutning havde for min karrierer og for min familie.

Først der, helt ude på kanten, til det jeg oplevede som afgrunden, indså jeg at ro er en sindstilstand, MIN sindstilstand. At jeg aldrig ville kunne opleve ro så længe jeg var på flugt fra stress og pres (og fra mig selv?) Men at ro er det jeg skal være, tænke og gøre i min hverdag, med de krav og forventninger der er. Så tog jeg endnu en stor beslutning om at ”melde mig ind i samfundet igen” og gjorde det til mit mål at bevare og nære roen i mig – hver dag.

Det blev starten på min rejse, med en altafgørende erkendelse om, at ro ikke var noget jeg skulle finde i mine omgivelser men ro er noget jeg skal være med mine omgivelser.

ID life coach, Lene Refsgaard www.lenerefsgaard.dk

Jørgens historie 

Fik en blodprop i hjernen for to år siden.Det betød jeg skulle lære at gå og så meget mere og var ca. fem måneder på hospital og Hasselbo (genoptræning) Alle de rare mennesker der hjalp mig tilbage til livet, dem glemmer jeg aldrig. Livet bliver aldrig som før, men jeg er hjemme igen og klare næsten mig selv. Det mærkelige ved det hele er at jeg nok aldrig i mit til tiders hektiske liv. har været mere i balance og tilfreds. Nyder hver eneste dag. Varme hilsner og rigtig god dag. Jørgen Asbøg Knudsen.

 

Historien om æslet, der faldt ned i en brønd.

aesel-i-broendEn dag faldt en landmands æsel ned i en brønd.
Æslet skreg ynkeligt i flere timer og landmanden forsøgte at regne ud, hvad han skulle gøre.
Endelig besluttede han at æslet var gammel og brønden alligevel skulle dækkes til, så det var bare ikke det værd at hente æslet.
Han opfordrede sine naboer, til at komme over og hjælpe ham.
Naboerne kom, greb en skovl og begyndte at skovle jord ned i brønden.
Da æslet indså, hvad der foregik begyndte den at græde forfærdeligt.

Pludselig til alles forbløffelse, blev æslet stille.
Et par skovlfulde senere da landmanden endelig kiggede ned i brønden, blev han forbavset over hvad han så.
Med hver skovlfuld jord der ramte æslets ryg, gjorde æslet noget fantastisk. Æslet rystede jorden af og tog et skridt op på det nedkastede jord.
Da landmandens naboer fortsatte med at skovle jord på toppen af æslet, rystede det jorden af sig og tog et skridt op.
Meget hurtigt blev alle forbløffede, da æslet trådte op over kanten af brønden og travede lykkeligt afsted!

 

MORALEN I HISTORIEN:

  • Livet kommer til at skovle snavs på dig – alle former for snavs.
  • Tricket til at komme godt ud af det, er at ryste det af sig og tage et skridt op.
  • Hver af vores problemer er et springbræt.
  • Vi kan få os ud af de dybeste brønde blot ved ikke at stoppe – aldrig give op!
  • Ryst det af og tage et skridt op!

Husk de fem enkle regler for at være lykkelig:

  1. Frigiv dit hjerte fra had og tilgiv.
  2. Fri dit sind fra bekymringer – det fleste ting man frygter sker aldrig.
  3. Lev livet simpelt og værdsæt det du har.
  4. Forvent mindre af andre mennesker, men mere af dig selv.
  5. “Pay it forward” – hjælp dine medmennesker og giv dem derved lyst til at hjælpe andre

Du har nu to muligheder…Smil og luk dette opslag, eller videregiv dette til dine venner og bekendte..

Kilde: Tomsen

 

En historie fra det virkelige liv

Den ældre, fine herre havde fået konstateret Parkinsons sygdom. Gennem nogen tid havde han haft balanceproblemer og var faldet flere gange. Men tro mod sit livsmod og sit gode humør var han kommet på højkant igen.

Gennem et langt liv havde han været med i byens inderste cirkler, og han var fast besluttet på, at den forbandede sygdom ikke skulle ændre på det. Dér hørte han til, og dér ville han fortsat komme. Han arrangerede sig derfor med en god kammerat, således at han kunne blive hentet og bragt til det gode selskabs arrangementer.

Så skete imidlertid det forudsigelige, at den gode kam­merat måtte melde forfald. Det kunne dog ikke stoppe vores ven. Ufortrødent stavrede han ned og tog bussen. Det var besværligt for ham, men han kom godt frem til mødestedet. Om hjemturen havde han tænkt, at én af de mange fine mennesker nok ville køre ham hjem.

Men da ingen tilbød sig, rejste han sig i forsamlingen og spurgte om nogen ville have den ulejlighed at køre ham hjem. Men de havde alle travlt og skulle for resten slet ikke i den retning.

Efter endt, berigende sammenkomst begav han sig på usikre ben hen mod busstoppestedet. Næsten fremme ved målet faldt han, som en stor gran. Langsomt, surrea­listisk; han vidste, hvad der var ved at ske, men kunne ikke gøre noget. Han slog sig. Det gjorde ondt. Han var dog hele tiden ved bevidsthed.

Efter nogen tid kom en lille, vindtør, ældre dame forbi. Da hun havde set, at det dre­jede sig om en velklædt, æl­dre herre, og hun havde sikret sig at hans position ikke skyld­tes overindtag af spirituøse drik­ke, tilbød hun at hjælpe vores ven på benene. Men de kom hurtigt til enighed om, at en forslået sæk kartof­ler på vel 100 kilo var åbenlyst for meget, for den velmenende, men dog lille dame.

Mens de således talte om, hvad de videre kunne foretage sig, kom en skrammelkasse af en bil forbi. Stoppede, bak­kede og føreren hoppede resolut ud og sagde “Mo jaj jælbe daj?. Vores ven takkede for tilbuddet, og vupti, så kom han på benene. Vaklende, usikker og med smerter fra faldet.

“Do ha det igge godt. Ska jæj kør daj jæm?” Atter tak­kede vores ven for tilbuddet. Bilisten løb hen til rustbun­ken. Fik kvinden med slør og tørklæder samt diverse pak­kenelliker smidt om på bagsædet til børnene. Fik vores ven anbragt i forsædet.

På det dansk, som vi gør os så muntre over, udspandt der sig nu en let forståelig samtale. Bl.a. om ikke et hospitals­besøg ville være det rigtige. Men vores ven insisterede på at komme hjem. Han blev kørt til det velstående kvarter, hjulpet ud af bilen, støttet helt hen til boligens fordør og afleveret i fruens kyndige hænder.

Hjælperen ønskede god aften og forsvandt stilfærdigt.

Har du hørt en lignende historie før?

Poul Lund

 

Om at styre sit temperament 

Temperament
Temperament

Der var engang en meget temperamentsfuld lille dreng.

Hans far gav ham en pose med søm og fortalte ham, at hver gang han blev hidsig, skulle han hamre et søm i hegnet. Den første dag sad der 37 søm i hegnet.

De efterfølgende uger lærte drengen at kontrollere sin vrede, og det daglige antal af søm blev færre og færre. Han fandt ud af, at det var nemmere at styre sit temperament, end at hamre søm i hegnet…

Endelig kom den dag, hvor drengen ikke længere mistede kontrollen. Han fortalte det til sin far, og faderen foreslog, at for hver dag drengen kunne bevare kontrollen over sit temperament, skulle han trække et søm ud af hegnet.

Tiden gik, og den lille dreng kunne endelig fortælle sin far, at der ikke var flere søm tilbage. Faderen tog sønnen i hånden og de gik ned til hegnet. Han sagde, „Du har gjort det godt min søn, men se alle hullerne i hegnet.

Hegnet vil aldrig blive det samme igen. Når du siger noget i vrede, efterlades et „ar“ – nøjagtig ligesom disse huller. Du kan stikke en kniv i en mand og trække den ud igen. Uanset hvor mange gange du siger undskyld, vil „arret“ stadig være der“.

Et verbalt „ar“ er ligeså slemt som et fysisk „ar“.

 Kilde: John Bern Nielsen

 

På bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke fandt man i året 1610 følgende:

“Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart gammel. – Bevar mig fra den skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed.

Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer.
Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig.

Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes en skam ikke at bruge det fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle beholde nogle få venner til det sidste.

Fri mig fra altid at remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen. Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene gå.

Jeg vover ikke bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed og mindre selvsikkerhed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres.

Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til.

Hold mig nogenlunde omgængelig. – Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen, nogle af dem er meget svære at holde ud – men et surt og tvært gammelt menneske er et af djævelens mesterværker.

Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet det hos. Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem.”

Kilde: Lars Carlsen

En historie fra det virkelige liv:

Efter at handle byen rundt og netop tømt indkøbsvogn for sidste tunge læs, ringede et af mine børn og spurgte til lidt mere fra en butik nede ad gaden. per-lyhnes-indkoeb
Foran centret stod en flok drenge “af anden etnisk herkomst end dansk”, røg cigaretter og spillede op til de passerende piger … som teenagers gør.
Jeg nikkede til dem og spurgte om de ville holde øje med mine ting, mens jeg løb ned ad gaden for at nå noget mere …
“Ja” svarede de med åben mund og vidt opspærrede øjne.
Det tog vel en lille snes minutter før jeg var tilbage … drengene forsikrede mig om, at de ikke havde hugget noget. “Selvfølgelig ikke, ellers havde jeg da ikke bedt jer passe på mine ting… tak, skal i ha’ gutter!”
De måbede stadig da jeg læssede ind i taxaen – uden at tælle poserne – tillid tæller mere end mistillid og medvilje mere end modvilje:-)

Historien om Bent – fortalt af Ove lund.

taxa_268130aFor nogle år siden kørte jeg med taxa til Herlev. Chaufføren hed Bent, og han fortalte, at han havde startet dagen med at køre nogle børn fra Nærum til skole i København. Det havde han gjort hver dag i 11 år. Bent var en stor flot mand på ca. 70 år. Bent fortalte videre, at han kørte børn fra en underafdeling af Nærumgård til børnehave eller skole hver dag. På turen fortalte han et par historier:
Historie 1: … Når han kørte børnene i børnehave gik han altid med dem ind og hjalp dem med at tage overtøjet af. For som han sagde: Alle de andre børn har deres forældre med der hjælper dem og ønsker at de må få en god dag.  Så Bent synes at børnehjemsbørnene skal have det på samme måde. Og han gør det uden taxameter på.
Historie 2: En lille pige, Sara, som han var særlig glad for, men som desværre kørte med en anden for tiden. Sara havde spurgt den anden chauffør: Skal vi køre din vej eller Bents vej. Sara er 4 år. Om Sara fortalte Bent også, at han havde lovet hende en is, når det blev sommer. Det var desværre aldrig rigtig blevet sommer det år, så Sara havde ikke fået sin is. Det fik hende til at sige til Bent: Husk Du skylder mig en is.
Historie 3: En ny dreng skulle køre med Bent. Det ville han ikke, men sagde at han ikke ville køre med sådan et gammelt røvhul og en hel bunke andre ukvemsord. Så havde Bent sagt, at så måtte han jo spise sine slikpinde selv. Nå, så OK og drengen kom ind i bilen. De første 14 dage fortsatte drengen med at svine Bent til. På den 15’ dag havde Bent købt en is til drengen og havde derefter kørt op på parkeringspladsen på Storkereden, havde taget drengen i kraven og løftet ham ud af bilen og sat ham på en bænk. Derefter sagde han til drengen: ”Nu skal Du høre, jeg vil ikke længere finde mig i den måde Du taler til mig på. Jeg er flink mod dig og jeg forlanger ikke Du skal være sød, men at Du begynder at tale ordentligt til mig”. Drengen kiggede betuttet på Bent, og talte derefter pænt til ham. Denne episode ligger nogle år tilbage, og Bent glæder sig over at have hørt, at det går drengen godt, måske også fordi han er kommet i en god familie. Drengen stammer fra et hjem, hvor moderen lagde alle køkkenknivene frem før faderen kom hjem, så hun havde noget at forsvare sig med.
I øvrigt besøger Bent nogle af sine yndlingsbørn engang imellem for egen regning, ligesom han havde hentet Sara en dag uden beregning, fordi han savnede hende.

Hvis jeg kunne leve mit liv om

Af Nadine Starr, 86 år (modelfoto)

Driector's Cut sees Kate revisit all of these tracks form her previous albums The Sensual World and The Red Shoes.  All drums and vocals on Directors Cut are new performances and the album boasts some special guests including: Steve Gadd, Danny Thompson a
Driector’s Cut sees Kate revisit all of these tracks form her previous albums The Sensual World and The Red Shoes. All drums and vocals on Directors Cut are new performances and the album boasts some special guests including: Steve Gadd, Danny Thompson a

Hvis jeg kunne leve mit liv om….ville jeg turde lave flere fejltagelser.
Jeg ville slappe af, tage tingene som de er.

Jeg ville opføre mig mere fjollet og grine mere.
Jeg ville tage flere chancer.
Jeg ville rejse mere.
Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder.
Jeg ville spise mere is og færre bønner.
Jeg ville måske have flere faktiske problemer, men færre indbildte.

Ser du, jeg er en af de personer der lever med fornuft og omtanke time efter time, dag efter dag.

Åh, jeg har haft mine øjeblikke. Og hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg have flere af dem.

Rent faktisk ville jeg prøve at have intet andet. Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen.

Jeg har været en af de personer, der ikke tager nogen steder hen, uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke og en faldskærm.

Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg rejse med mindre bagage.
Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og fortsætte længere hen på efteråret.
Jeg ville danse mere, tage flere karruselture og plukke flere tusindfryd.

Hvis blot jeg kunne leve mit liv om.

Men ser du – det kan jeg ikke…..

 

Sig det med blomster!

En historie af Tove Hansen

d32For et par somre siden, kørte jeg med bussen hjem, efter en herlig dag i min nyttehave.

Langt de fleste dage var jeg ellers på cykel, men måske var der en mening med den bustur, lige den dag.

I hånden havde jeg den yndigste buket nyplukkede blomster, i dejlige farver og forunderlig duft.

En ældre dame stod på kort efter, satte sig bag mig og udtrygte sin umiddelbare begejstring over buketten, hun skulle snuse til den og derefter blev der sat en tankerække i gang i hende, som vedrørte dejlige minder.

Under hele turen hørte jeg om hendes tidligere have, da hun havde sin mand og hvor meget hun savnede at gå ud og plukke blomster og at netop min buket, aktiverede savnet, for nu boede hun i lejlighed.

Da hun skulle af og stod ved døren, gik jeg hen til hende, stak jeg buketten i favnen på hende og sagde:

“Tak for snakken, tag du denne buket med hjem, nyd den og tænk tilbage på din egen dejlige have”

Først ville hun ikke tage imod den, men da hun stod ude på gaden og bussen lukkede dørene i, så jeg bare et lykkeligt ældre menneske, med buketten højt hævet og den anden hånd ivrigt vinkene og jeg følte en varm følelse og stor glæde.

Jeg har haft masser af buketter med hjem i årenes løb. Denne her, som aldrig kom til at stå i min stue, er den jeg husker bedst af alle, fordi jeg ser en sød ældre dame for mig og mærker glæden i mit hjerte.

 

En tur med bussen

En historie af Inge Olsen

Engang skulle jeg med bussen med et mindre skuffemøbel i flet. Ikke en tung sag, men en noget kantet og besværlig ting at manøvrere op, da jeg samtidig skulle vise mit buskort. Jeg er selv af lidt ældre dato og fumlede lidt med at få det hele til at fungere, da buschaufføren bremsede mig, med strakt arm og håndfladen frem imod mig. STOP – sagde han med et kæmpe grin, jeg skal lige fotografere dig !!!

Jeg nåede et kort øjebliks usikkerhed – knips, så var jeg foreviget, men så fortalte han mig henrykt, at han var ved at skrive en bog om hvor sjovt og spændende det var at være buschauffør og at han samlede fotos til denne bog. Denne mand viste tydeligt, hvor meget han holdt af sit arbejde, jeg fik en herlig oplevelse og glemte alt mit besvær. Til gengæld var det en nydelse at køre med en glad mand, der smittede med sit gode humør.

Se det havde jeg jo aldrig oplevet, hvis jeg havde haft en bil !!

Hjælpsom

Hjælpsomhed handler om at stille sig til rådighed og yde støtte eller bistand til andre – uden bagtanker. Det kan være de små ting, som at lade andre komme foran i køen i supermarkedet, trafikken eller andre steder, hvor din hjælp betyder noget for en anden.

Den tidligere verdensmester i boksning, Muhammad Ali er citeret for sige “Hjælpsomhed mod andre er den husleje du betaler for at bo her på Jorden.”

Hvad finder du her?

 

Ordets magt
Denne kortfilm illustrerer ordets magt til radikale ændringer. Engelsk video på 1:48 minutter.

This short film illustrates the power of words to radically effect change. Discover the power of transforming your own words in Andrea Gardner’s book ‘Change Your Words, Change Your World’ at http://www.andreagardner.co.uk. 1:48 minutes.

Historier – Læs historier om bl.a. hjælpsomhed her. Om Bent m.fl.

Indlevelse og god til at lytte

Vi lytter bedst, når vi selv taler. Husker bedst hvad vi selv har sagt. Men vi lærer mest ved at lytte til andre. En god samtalepartner lytter, når den anden taler. Informationer er uinteressante, indtil modtageren har hørt og forstået dem.

At lytte
At lytte

Samtalen består af to ting, nemlig tale og lytning.

 

Hvad kan du finde her?  

  • 7 måder at blive en bedre lytter
  • Mål din evne til at lytte
  • 2 links til præsentationer om at lytte.

Men da vi opfatter ting hurtigere med ørerne, end vi kan tale, lader vi ofte tankerne flyve omkring, når modparten taler. Måske tænker vi på, hvad vi skal svare. Måske tror vi, at vi allerede ved, hvad den anden vil sige. Derfor hører vi ikke, hvad der virkelig bliver sagt. Måske overhører vi – bevidst eller ubevidst – de dele af den andens tale, der ikke passer til vores opfattelse af situationen.

 

Den bedste form for lytning er lytning med indlevelse.

Når vi gør det, lytter vi for at forstå den anden.

7 måder til at blive en bedre lytter:

  1. Se på den person, du taler med.
  2. Spørg! Så viser du, at du interesserer dig for, hvad der bliver sagt.
  3. Sig til, hvis du ikke kan høre eller forstå, hvad der bliver sagt.
  4. Gentag det du hører, og du får bekræftet, om I har forstået hinanden.
  5. Afbryd ikke, selvom du tror, du allerede kender budskabet.
  6. Skift ikke emne, før den anden har fuldendt sin historie, idé eller budskab.
  7. Lyt aktivt. Ved at smile, nikke, sige “ja” eller “hm” opmuntrer du den anden til at tale

Spørgeskema

Få målt din evne til at lytte på en skala fra 0 til 10. Stil følgende spørgsmål til en kollega:

Nej       Ofte    Ja

  • Virker jeg interesseret, når du fortæller mig noget?
  • Har jeg øjenkontakt med dig, når vi taler sammen?
  • Føler du, at du har hele min opmærksomhed, når du taler?
  • Føler du dig tryg, når du taler til mig?
  • Undlader jeg at afbryde dig?
  • Lytter jeg, selv når jeg tror, jeg ved, hvad du vil sige?
  • Føler du dig forstået af mig?
  • Vil du fremover fortælle mig, når du føler, at jeg ikke hører efter?

Copyright: John Bern & Co. www.johnbern.dk

 

 

Offer eller viking?

Danmark er en velfærdsstat, hvor en meget stor del af danskerne er afhængige af ydelser fra det offentlige. Ydelser, der betyder, at de ikke behøver at stå tidligt op om morgenen, kan komme til at kede sig og mangle socialt samvær med andre mennekser.

Har vi skabt en taberkultur, hvor selvopholdelsesdrift er erstattet af offermentalitet? Og hvor velfærdsstatens store behandlerkorps gør alt for at fjerne enhver personlig skyld og skam fra deres klienters situation?

 

Hvad finder du her?

At være offer. Du har selv en mulighed for at slippe ud af offerrollen.
Filminstruktøren Peter Engberg giver dig nogle gode råd.

Positive affirmations, in a video. A good way to start your day. Uploadet af den 28/12/2006.

 

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den indre samtale

“Hvad enten du tror, du vil få succes eller fiasko, – vil du få ret.”

 

Din indre samtale har stor betydning for din dagligdag.Den indre samtale

 

Du har gjort mange erfaringer allerede. Du har haft succeser og fiaskoer. Hvilke tænker du oftest på?

 

Har du samlet erfaringer, der giver dig tillid til dig selv, vil du sikkert føle dig tryg i andres selskab. Du forventer, at andre lytter til dig. Du har godt gang i en positiv cirkel. Tillykke med det!

 

Har du de modsatte erfaringer? Føler du dig usikker i andres nærvær? Tør du ikke tro på, at du kan have indflydelse på andre? Bliver din tale tøvende, lavmælt og forsagt? Så vil du have svært ved at blive hørt i en gruppe eller en forsamling.

Selv om du måske udtrykker dig klart nok, er der risiko for, at tilhørerne vil reagere på din tøvende og forsagte stil ved at antage, at du ikke har noget at byde på, og de holder måske op med at lytte. Også i dette tilfælde får du bekræftet dit eget indtryk af dig selv. Du skaber en negativ cirkel.

 

I begge tilfælde er udfaldet et resultat af dine oprindelige forventninger.

 

Den indre samtale – læs mere her.

Selvtillid

Selvtillid har stor betydning for hvor motiverede vi er.

Med selvtillid har du en meget større chance for at nå det mål, du gerne vil opnå. Jo mere du tror på dig selv, desto flere muligheder har du.

Selvtillid er et individs tillid til sine egne evner. Alle mennesker har en forskellig selvtillid, hvor nogle har meget lidt tro på sig selv, og andre har meget. Dårlig selvtillid kan resultere i depressioner, hvor for meget selvtillid kan resultere i arrogance.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Ærlig tilbagemelding

Hvis du vil påvirke andre mennesker, så har du selv ansvaret for at gøre det på en forståelig måde. Mistro opstår ved mangel på forståelse. Vi lader os ikke påvirke af mennesker, vi nærer mistro til.

 

For at vi kan få lov til at påvirke andre, må de kunne se formålet med det, vi siger. Hvis I skal skyde med bue og pil, vil I også ønske at vide, hvad der skal skydes efter. Det er jo meningsløst at stå og skyde ud i luften.

En stærk måde, vi kan påvirke kolleger på, er ved at give dem ærlige tilbagemeldinger.

Som medarbejder siger vi tit: “Det er lederens ansvar.” Det er for en stor del rigtigt. Men det udelukker ikke kollegers indbyrdes ansvar for at hjælpe hinanden til at fungere bedst muligt.

Sladder er tilbagemeldinger, der ikke blev givet på rette tid til rette person!

Fordi:

  • Vi vil være flinke: “Det er synd for ham!”
  • Er bange: “Han bliver nok sur!”
  • Er usikre: “Måske har jeg misforstået ham!”
  • Eller bare interesserer os for lidt for sagen: “Det er ikke mit arbejde!”

Når vi giver tilbagemeldinger til hinanden på jobbet, er det ofte på kvaliteten af et stykke udført arbejde eller kvaliteten af samarbejdet. Som modtager kan man ofte føle, at der bliver pillet ved ens rolle som medarbejder i virksomheden. “Er jeg ikke god nok”, eller “Bare jeg ikke bliver sagt op”.

Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:

  1. Afsenderen ville demonstrere sin egen viden.
  2. Afsenderen ville have os til at gøre det, han ønskede.
  3. Afsenderen ville slippe af med sine egne aggressioner. Ofte oplevet som ironi med skjulte budskaber.

Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.

Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:

 

Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.

Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.

Aggressive tilbagemeldinger er følelsesbetonede og ofte impulsive tilbagemeldinger, der opstår som reaktioner på hændelser. F.eks. ”Hvad er det for noget bras, du kommer med?” Man kan spørge sig, hvad afsenderen af en aggressiv tilbagemelding egentlig forventer af modtageren. Gengældt aggressivitet? Et konstruktivt svar? Kommer begge parter mon videre?

Uklare tilbagemeldinger bliver enten givet, fordi afsenderen ikke har forberedt sin tilbagemelding på en måde, så modtageren let kan forstå dem. Men der kan også være tale om skjulte budskaber, dvs. budskaber, som afsender ikke vil udtale klart og ærligt, men forsøger at ”pakke ind”, så det lyder bedre. F.eks.: ”Hun sagde ikke noget forkert”, underforstået, at hun måske ikke sagde noget rigtigt.

Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:

Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.

Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:

 

Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.

Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.

 

Se også Ærlig tilbagemelding

Selvaktualisering

De fleste af os vil gerne udvikle og udfolde vores medfødte anlæg, værdier, holdninger og overbevisninger. Vi ser det mere og mere på de sociale medier, men ikke altid positivt. Her finder du en uddybning af begrebet selvaktualisering.

Begrebet har filosofiske rødder tilbage til Aristoteles, men indførtes i moderne tid af den tysk-amerikanske neurofysiolog Kurt Goldstein (1878-1965) og de amerikanske psykologer Abraham Maslow og Carl Rogers. Også andre forskere inden for humanistisk psykologi anvender tilsvarende antagelser. Kendt er Maslows undersøgelser af fuldt selvaktualiserede mennesker, der skulle være mere modne end gennemsnittet ved i højere grad end andre at besidde egenskaber som bl.a. selvaccept, selvstændighed, selvtillid, problemorientering, fællesskabsfølelse, indlevelsesevne (empati), hjælpsomhed, kreativitet, humor og spontanitet. Se også højdepunktoplevelse under emnet selvoverskridelse. Kilde: Den store Danske

Hvad finder du her?

  • Autenticitet – at være ægte. Se mere her
  • Ærlig tilbagemelding – om ærlig og konstruktiv dialog. Artikel og spørgeskema her
  • Selvtillid – Den indre samtale – Viking eller offer?. Se mere her
  • Selvbestemmelse – beskrivelse af emnet og tips til udvikling af selvbestemmelse. Se mere her
  • Fællesskab – om forskellige former for fællesskaber. Se mere her
  • Indlevelsesevne (empati) – om at lytte og indleve sig. Se mere her
  • Hjælpsomhed – se en video og læsernes historier her
  • Kreativitet – se flere artikler og udviklingstips om kreativitet her
  • Humor – Hvad er humor? En kort beskrivelse og eksempler finder du her
  • Robusthed – Hvad kendetegner robuste personer? Se mere her
  • Spontanitet – Se mere her