Uden grund

De vikinger, der havde været på rejse vestpå, havde ofte hørt de derboende tale om ”happy hour”. De vidste ikke rigtigt, hvad det betød, men det måtte være nogle magiske ord, for dem der sagde det så altid glade ud.

De fortalte deres medvikinger i Vorby om ordene, og en sprogkyndig viking i byen oversatte det til ”en glad time”. De blev meget optaget af de magiske ord og ville alle gerne have glade timer. Men lige meget hvor mange gange de gentog ordene, skete der ingenting.

 

En af initiativtagerne, der arbejdede med de magiske ord, mente, at det var for småt for en viking med kun en time, så han foreslog, at man udvidede det til en hel dag. Derved opstod udtrykket ”ha´en god dag”.

 

Hvem ønskede ikke – at ha´en god dag? Få vikinger vågnede om morgenen og sagde: ”I dag ønsker jeg mig en rigtig møgdag”. Alle håbede naturligvis på en god dag. Men der kunne da ske ting der gjorde, at de oplevede, at det ikke blev en god dag.

 

Alle syntes, at idéen lød rigtigt fornuftigt, men spørgsmålet var nu bare, hvordan man fik en god dag. Hvor stor indflydelse man selv havde på, hvordan dagen blev oplevet.

 

Der blev naturligvis nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle tage sig af sagen. Som sædvanlig arbejdede udvalgene efter sindrige systemer, der betød, at det normalt tog en rum tid, før de nåede er resultat. Alle mente imidlertid, at emnet var meget vigtigt, så udvalget blev udnævnt til et hasteudvalg.

 

Og således blev det.

 

Under det første møde besluttede man, at alle skulle dele deres erfaringer om en god dag med hinanden. Man mente, at alle vikingerne blev lidt klogere af at lytte til hinanden.

 

Ting og sager

Alle kunne nævne en masse ting, der gjorde dem glade. Penge, forhold, job, helbred, bolig og meget andet. Problemet var bare, at glæden ikke holdt sig i så lang tid. Ja, man kunne ligefrem blive frustreret over, at alt hele tiden forandrede sig. Eller at man kunne miste det, man var glad for. Så glæde, der var knyttet til en ting eller en hændelse, gav nok en midlertidig tilfredshed, men den forsvandt hurtigt igen. Så der var ingen garanti for fremtidige gode dage gennem ting.

Måske kun en enkelt dag.

 

Taknemmelig

Vikingen Eldgrim konstaterede, at vikinger var så mærkeligt indrettet, at de glemte at være taknemmelige. De var nok glade, når en god ”ting” skete, men hurtigt tog man det for givet og frydede sig ikke mere over det. Det var først, når denne ”ting” ikke var der mere, man savnede den og måske ærgrede sig over, at man ikke havde sat større pris på den, mens den var der. Men hvis vi starter dagen med at spørge os selv: ”Hvad har jeg at være glad for i dag?” Da står den allerede 1 – 0 til os selv. Der er altid noget, vi kan være glad for, og som vi sikkert tager for givet.

 

Hvis bare jeg var….

Fridgeir havde hørt om ”de 9 løgne” og råbte højt:

  • Hvis bare jeg var rig, ville jeg være glad.
  • Hvis bare jeg havde et større hus, ville jeg være glad.
  • Hvis bare jeg var berømt, ville jeg være glad.
  • Hvis bare jeg havde voksne børn, ville alt være godt.
  • Hvis bare jeg havde den rigtige person at gifte mig med, ville jeg være glad.
  • Hvis bare jeg havde flere venner, ville jeg være glad.
  • Hvis bare jeg var mere attraktiv, ville jeg være glad.
  • Hvis bare en jeg holdt af ikke var død, ville jeg være glad.
  • Hvis bare verden var en bedre verden, så ville jeg være glad.

En gammel viking tilføjede tørt, at ni sandelig ikke var nok, han kunne nemt nævne mange flere, der ville gøre ham glad.

Efter en del diskussion blev alle enige om, at der nok var en grund til, at man talte om ”de ni løgne”. Man skulle ikke lade fantasi og drømme løbe om hjørnerne med en, men hellere leve lige nu. Acceptere nuet som det var og sige, at det var ok. For livet og nuet er det samme. Og i dag er ”de gode gamle dage”, som vi vil savne om nogle år.

 

Offer eller sejrherre 

Ha' en god dag - uden grund

Vikingen Herjolf, der havde været på mange togter rundt omkring, hævede nu stemmen og sagde: ”Det siges, at vi mennesker dybest set kun har valget mellem to måder, som vi kan vælge at leve vore liv efter:  ”Som sejrherre eller som offer.”

 

På en lang række områder udviser disse to livsopfattelser en helt forskellig holdning til de begivenheder og situationer, vi kommer ud for. Det liv, som vi oplever, er i høj grad bestemt af hvilken indstilling, vi har. Positiv eller negativ.Negative tanker er selvforstærkende. Men de kan ikke bruges til ret meget. Alle kender tilfælde, hvor vi er fanget i et tankemønster, der ligesom „kører i ring“, og hvor de samme bekymringer bliver ved med at vende tilbage, ofte i en lidt mere forstærket form. Derfor er det vores reaktion på hændelser, der er afgørende for, hvordan vi har det.

 

Vores udfordring er, at vi fra naturens side ofte er mere opmærksomme på det negative end på det positive. Hjerneforskere har fundet ud af, at vores hjerne er som velcro* for negativitet og teflon* for positivitet. Vores negative oplevelser bliver hængende som i velcro, mens vores positive oplevelser glider af på os som på teflon.

 

Det betyder, at det kræver mange positive oplevelser at overvinde en enkelt negativ. Denne ”egenskab” er besværlig for vores evne til at ha´en god dag. Men praktisk, hvis vi kan lære noget af hændelsen.”

 

Uden grund

Hasteudvalgets konklusion blev, at hvis vi skal have en grund til at være glade, bevæger vi os opad en stejl bakke i kraftig modvind. Der måtte være andre veje, der førte til en god dag. Det er hårdt arbejde at ha´ en god dag – uden grund. Men det er sandelig arbejdet værd.

 

For en god dag skaber vi for det meste selv!

 

*Ingen kunne forklare, hvordan Herjolf kunne udtale sig om velcro og teflon, der jo først blev opfundet mange år senere.

Larven og sommerfuglen

Et indlæg om perspektiv i livet

Larven på bladet larven-paa-bladet

På vores livsrejse har vi mulighed for at at opnå større forståelse for livet og ikke mindst os selv.

Situationen kan sammenlignes med en larve, der sidder og spiser af et blad. Larvens vision og forståelse strækker sig kun meget lidt ud over netop dét blad, hvorpå den kravler. Hvor vanskeligt ville det ikke være for denne larve at forstå, at det blad hvorpå den sidder på, blot er et ud af tusinder af blade på et enkelt træ, og at træet blot er et ud af tusinder af træer i en skov, hvor tusinder og atter tusinder af andre larver lever.

Hvis larven, ved et tilfælde fik et glimt af hele dette univers, og forståelsen herfor, og derefter prøvede at forklare denne nye visdom til sine artsfæller; ville disse så forstå den?

Ville de andre larver ikke snarere latterliggøre larven og bede den om at holde sine fantasier for sig selv, og koncentrere sig om det der virkelig tæller. Nemlig at finde det bedste sted på det saftigste blad og derefter spise så meget af bladet som muligt.

De andre larver evner ikke at forstå den visdom de får stillet til rådighed, da de stadig kun ser verden ud fra deres eget lille blad.

Når larven fra før, senere udvikler sig til en sommerfugl, ændres dens forståelse af verdenen. bjergslugt

 

Som sommerfugl har den lige med ét fået adgang til en hel ny og større verden, selvom denne verden er nøjagtig den samme som før. Den har med sin nye visdom og styrke nu fået adgang til hele skovens skønhed og ikke bare det enkelte blad fra før. Den ser den selv samme verden i et helt nyt perspektiv.

 

Husk. Enhver larve er en kommende sommerfugl, derfor held og lykke med dine bestræbelser på at opnå større forståelse af din verden.

 

Kildehenvisning: www.johnbern.dk

Hvad er en opfattelse?

Vi er som mennesker i stand til at sætte os ind i andre menneskers adfærd og i visse tilfælde forudse, hvad de vil gøre. Denne egenskab kan skabe gode relationer, hvis vi “læser” en andens adfærd rigtigt og dårlige relationer, hvis vi opfatter og tolker adfærden forkert.

Mennesker forstår – i modsætning til dyr – at en sten er tung og hård, selv om de ikke holder stenen i hånden eller bruger den som redskab.

Hvorfor har vi en opfattelse?

Vores bevidsthed opfatter virkelighedens egen indretning adskilt fra menneskets umiddelbare livsvirksomhed i den, hvorfor mennesket kan håndtere eksempelvis en sten på måder, som ingen andre dyr kan præstere.

Menneskets bevidsthed er i modsætning til dyr på afstand af et objekt, f.eks. en sten eller en hændelse, fordi bevidstheden kan iagttage og være opmærksom på stenen. Af den grund forstår den menneskelige bevidsthed, at objektet eksisterer uafhængigt af mennesket selv (subjektet). Det kaldes vores opfattelse.

Det betyder, at den menneskelige bevidsthed kan opfatte objektet, uafhængigt af hvad mennesket har for med det i øjeblikket. Kilde: Wikipedia

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os påinfo@haengoddag.dk

Om Ironi og sarkasme

Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.

Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:

Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.

Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.

Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.

Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den lyse side af mørkere følelser

Det er naturligt at ønske at være lykkelig hele tiden. Men det er sigende, at hvad de fleste af os anser for at være vores seks grundlæggende følelser – vrede, sorg, frygt, overraskelse, foragt og afsky – afspejler den mørke side af den menneskelige erfaring. Disse følelser er stadig med os, fordi de har hjulpet os til at overleve gennem hele vores udvikling, og de er en integreret del af det, der gør os til mennesker.

Det kan da være bekymrende, at så mange af os forsøger at undgå dem.

Vi bruger standard adfærd, som vi håber kan aflede eller skjule dem. Vi tager dem til os og nægter at lade dem forsvinde. Eller vi forsøger at ignorere dem gennem ironi, kynisme eller galgen humor, eller vi nægter at indrømme, at noget i livet er værd tage alvorligt.

Uanset hvad vi måske tror, vi opnår, behøver disse metoder ikke tjene vores sundhed eller vores lykke. For når vi ikke prøver at forstå, hvad der forårsager en følelse, vil vi miste evnen til at forstå, hvad der forårsager vores bekymringer. I stedet for at forsøge at skubbe negative følelser til side skal vi acceptere dem som en nyttig – men nogle gange ubehagelig – del af vores liv.

Af Susan David fra ”Time magazine”

 skygger

Hvis bare … så ville jeg være glad

Om de 9 løgne:

  1. Hvis bare jeg var rig, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde et større hus, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg var berømt, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde voksne børn, ville alt være godt.
  1. Hvis bare jeg havde den rigtige person at gifte mig med, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde flere venner, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg var mere attraktiv, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare en jeg holdt af ikke var død, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare verden var en bedre verden, så ville jeg være glad.

nr-7

Ja, der kan der sikkert tilføjes mange flere ”løgne”, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Og vores fantasi og drømme kan let løbe om hjørnerne med os. Det en nok bedst at acceptere nuet som det er og sige, at det er ok. For livet og nuet er det samme. Og i dag er ”de gode gamle dage”, som vi vil savne om nogle år.

 

Myter og fakta om vores levetid

Ugebrevet A4 hævder i en artikel den 23. august 2015, at Danmark er det af de lande, hvor folk får færrest år som pensionister. Kun 17 år for mænd og 20 år for kvinder. Beregningen sker på baggrund af en pensionsalder på 71,5 år (et muligt år 2050 mål). Det betyder, at mænd i 2050 ”kun” vil blive 88,5 år i gennemsnit og kvinder ”kun” 91,5 år.

 

Det svarer således til 21,5 år for mænd og 24,5 år for kvinder baseret på pensionering som 67 årig.

 

Nedenstående skema fra UK Office for National Statistics.

Levetiden for mænd og kvinder 2016
Levetiden for mænd og kvinder 2016

Skemaet viser, at den forventede levetid afhænger af en kombination af økonomisk baggrund, levevilkår og uddannelse. Der er således udsigt til en levetid på mellem 16 – 21,5 år for den 65 årige.

Der er her forskel på danske og britiske levetider, hvor vores borgere lever længere end briterne.

 

Den gennemsnitlige levealder kan forlænges, hvis man lever et sundt liv – både fysisk og mentalt. Det er derfor vigtigt både at have noget at leve for og noget at leve af, når man går på pension.

 

Læs mere om vore inspirationsmøder og workshops om at lykkes som senior her.

Skuffede forventninger

Forventningens glæde er den største, siger man.
Men når virkeligheden ikke lever op til forventningen, bliver vi skuffede.

Forventninger er en naturlig del af vores tankevirksomhed. Men fordi vi sjældent ser nærmere på dem, skelner vi ikke mellem dem, der er o.k. og dem, som ikke er helt o.k.

Skuffede forventninger
Skuffede forventninger

 

Nogle forventninger er o.k. som f. eks. at tog og bus går til tiden, eller at andre holder aftaler. Vi ved imidlertid godt, at det ikke altid sker, men det kommer vi hurtigt over. Forventninger, der ikke er o.k., kan være egne og andres forventninger til os, der virker hæmmende og gøre os ufrie.

 

Forældre har normalt store forventninger til deres børn. Det kan være udtalte eller uudtalte forventninger, som tilhører den problematiske kategori. Forventninger som børnene ikke kan leve op til, og som de med skyldfølelse kan slæbe med sig gennem livet.

 

Vores egne forventninger til vores liv kan være helt urealistiske. Måske opmuntret af alt for rosende forældre. Disse forventninger vil aldrig blive 100 procent opfyldt. Forventning kan derfor være en af de største forhindringer, vi kan komme ud for, hvis ikke vi sætter spørgsmålstegn ved dem.

 

Forventningerne peger mod fremtiden. Jo mere vi planlægger, desto flere forventninger skaber vi. Og jo oftere planerne forandres, jo mere skuffede og vrede bliver vi. Forventninger har stor magt over os. Det kan se ud, som om mange forventninger skaber en stemning, som paradoksalt nok ofte blokerer for det, man forventer. Når vi forventer, at noget specielt skal ske, sker det ofte ikke. Da styrter alle de tankeslotte, som vi har bygget i vores hoveder, sammen. Og hvis de styrter sammen, hvad er der så tilbage? Ingenting, tomhed, kaos?

 

Som voksne kan vi opøve evnen til et mere modent syn på forventninger. Vi kan opleve, at det er godt at glæde sig til noget, men vi kan også vælge at glæde os og samtidig lade muligheden stå åben for, at det kan gå lidt anderledes, end vi havde tænkt, og at det er helt o.k. For inderst inde ved vi, at livet sjældent kan forudsiges.

 

Kan vi tillade os at have forventninger til andre? Det er nok op til den enkelte, men ofte bliver vi skuffede, da vi ikke kan sætte os i andres sted og derved forstå deres handlinger.

 

Vi kan lade os inspirere af nedenstående citater:

  • ”Drøm store drømme – forvent intet, men modtag alt.”
  • ”Forventning er roden til al hjertesorg.” Shakespeare
  • Jeg finder mit liv langt lettere, jo mindre forventninger jeg har. Bill Watterson

  Forventninger

En video om forventninger med Carsten Dahl. Se mere her.

 

Hvad er mest kostbart hos et menneske?

Det mest kostbare i det enkelte menneske er erfaringen, indsigten, forståelsen, indlevelsen og tolerance. Alt det der er så svært at gribe i dagens myldrende liv, men som danner fundamentet i vores daglige liv.

 

I et lille digt Menneskeværd samt tre små videoer forsøger jeg at indkredse:


  • Hvad der danner os som mensker
  • Hvorfor det er vigtigt at have noget at give til andre
  • Hvad det betyder at være et helt almindeligt menneske

Har du nogen kommentarer til disse videoer, så send dem til info@haengoddag.dk