At forstå andre

Den menneskelige bevidsthed forstår at sætte sig i en anden persons sted og betragte virkeligheden ud fra den andens perspektiv. Dette afsnit handler om at forstå sine nærmeste samt andre personer i og uden for vores egen kultur.

 

Hvad finder du her?

En kort video med Carsten Dahl fra EQ om dine forventninger og hvordan de påvirker din forståelse af andre mennesker.

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

At samle på pauser

Livet er som et musikstykke med indlagte pauser.

Musik uden pauser virker ensformigt, enerverende og stressende. Det er pauserne i musikken, der gør den levende.

På samme måde er pauser en vigtig del af vores liv. Hvis de ikke er der, kan livet løbe med os, når vi pludselig opdager, at det nu er jul igen, og året bare er fløjet af sted, uden vi helt har opdaget det.

Vi lever i en tid, hvor vi har mere brug for pauser end nogensinde. Vi tæppebombes med indtryk, billeder, informationer og problemer. Og for at kunne kapere alt det er vi nødt til, en gang imellem, at trække os tilbage og overveje, hvad vi vil med vores begrænsede liv.

I modsætning til dyrene har vi evnen til at tænke i fortid og fremtid. Dette udgør grundlaget for vores civilisation. Problemet er, at det, der skulle være et redskab, for de fleste er blevet en permanent tilstand. Undersøgelser viser, at vi i vores tanker i 85 procent af tiden ikke er til stede i nuet, men et sted i fortiden eller fremtiden.

På cykel, på fortove, i tog og busser oplever vi, at en stor del af vores medmennesker har deres opmærksomhed dybt, dybt begravet i smartphones og tablets. Det selv om de er sammen med andre. De er der ikke længere. De er et andet sted, et bedre sted. Det er egentlig mærkeligt, at vi samtidig er i en tid, hvor der udbydes utallige kurser i mindfulness. En undervisning i at være, hvor man er.

At kede sig

Alle vil gerne leve et aktivt liv med fuld tryk på såvel i arbejdslivet som i fritiden. Men skal vi yde for fuld kraft, skal vi også lære at tanke op og holde pause. For uden perioder med ro og eftertanke mister vi energien, koncentrationen og arbejdsglæden. Det er først, når vi bremser modtagelsen af nye indtryk, at vi skaber plads til at tænke nyt. Men når der ikke sker noget som helst, begynder vi at kede os. Og der får de fleste mennesker en stor lyst til at ændre status quo. Kedsomheden er imidlertid det lille skub, der skal til for at finde ud af, hvor vi vil hen. Vi burde kort sagt alle kede os lidt mere. Ikke hele tiden, men måske bare lidt tid hver dag.

”Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen – så det gælder om at skynde sig.”

 Holde i kø i trafikken

Det stresser mange at vente i tra­fikken. Selv ved et rødt lys begynder nogle at skrue på radioen eller lede i handskerummet efter noget interessant for at fylde ti­den med mening. For pausen er et unødvendigt brud på din aktive udnyttelse af livet. Et urimeligt spild, hvor man sidder med hænderne i skødet, mens man kan se sandet i ens timeglas rinde ud. Men er det egentlig ikke os selv, der definerer, om det at vente på rødt lys er et problem eller ej. Om det er at spilde tiden, eller om det måske ligefrem er en lille gave. Måske skal vi begyndte at stoppe ved gult i stedet for at speede op, og glæde os til pausen.

At spare tid

Hvis man ved at bruge en mikrobølgeovn kan tilberede noget på fem minutter, der normalt tager 35 minutter, har man sparet 30 minutter. Det lyder som en god forretning, da man kan forestille sig, at man nu kan sidde og slappe af. Men sådan går det jo ikke. Faktisk kan der ske det mærkelige, at hvad der skulle hjælpe én til at få mere tid, ender med at gøre én mere stresset. Man lægger sig nemlig ikke ned i de 30 minutter. Man farer i stedet ofte rundt og synes, man skal nå en hel masse andet.

Der kan også ske noget med ens tidsopfattelse. Når man laver sin mad meget hurtigt, spiser man af en eller anden grund også meget hurtigt. Der opstår et kulinarisk jetlag, hvor man ikke kan følge med. Man bærer ud meget hur­tigt, alt går meget hurtigt. Der opstår en følelse af, at man skal skynde sig, udnytte tiden og presse effektivitet ud af ethvert sekund.

”Der er mere i livet end at forøge dets hastighed.”

Pauser med et formål

Ordet pause kobles næsten altid sammen med et andet ord. Kaffepause, rygepause, frokostpause, tænkepause osv. Men skal pausen nødvendigvis have et konkret indhold? En frokostpause indeholder en indbygget instruks om, hvad vi skal foretage os i pausen. Kan man ikke opsøge en pause uden et formål eller en bagtanke?

Pausefisk

Nogle af os kan fra TV’s ungdom huske, hvor der kun var et enkelt program på menuen. Det begyndte kl. 20, og for at underholde de forventningsfulde seere var der inden starten pausefisk på skærmen. Mange seere sad og så på fiskene, der svømmede rundt. Og når en fisk var forsvundet fra akvariet, blev det diskuteret, hvor den mon var blevet af. Når man dengang spurgte folk, om de havde set TV i går, vidste man hvad de havde set, hvis svaret var ja.

Slip tankerne fripauseur

Mange af os passer ikke ordentligt på os selv. Vi skifter mellem at styrte rundt, overbelaste os eller være totalt udkørte. Vi fylder hele tiden vores liv med noget, f.eks. mad, snak, travlhed, overarbejde eller tv, så vi undgår at mærke den usikkerhed, der også er forbundet med det at være menneske. Er pausen ikke et spørgsmål om at slippe fri fra tankernes konstante dønninger?

Pausen skal måske forstås som hos dyrene, hvor en mæt løve sidder på sletten uden tanker for noget som helst. Den ser bare ud over sletten, den vurderer ikke, den kan forlade alle sine indre og ydre behov. Dens nærvær er komplet; den perfekte pause.

Pausen kan være som at stirre ind i en pejs eller ud over havet. Øjne­ne ser ild og vand, men egentlig ser vi ind i os selv og lærer samti­dig os selv at kende. Derfor, begyndt at samle på pauser. Fordi de er vig­tige, og det er dér, det virkelig rykker. Det siges, at ”sandheden skal man høre fra børn og fulde folk”. Man kan også høre den fra sig selv, hvis bare man sidder helt stille.

 

 

Pausens kraft

De fleste mennesker ved ikke, at de har brug for at holde pauser for at genoplade hjerne og krop.

Birgit Signora Toft har gennem mange år udforsket både de lange og de korte pauser, f.eks. har hun i mange år været regelmæssigt på ørkenvandring og gået i kloster. Det er de lange pauser, men der er også mange måder at holde korte og opladende pauser på i hverdagen, f.eks. ved dagens begyndelse, hvor du kan sidde bare nogle få minutter og slappe af og være bevidst om din tilstand – mærke hvordan du trækker vejret og hvordan din krop har det. Hvis du er i bil, kan du holde ind til siden og gøre det samme, men du kan også stoppe op og gå en tur f.eks. på en kirkegård eller på en sti, du ikke ved, hvor fører hen.

De sunde pauser – en 3 minutters video om pausens kraft og virkning. Birgit Signora Toft, Farmaceut, Ph.d. og forfatter til bogen ”Pausens kraft” og “I lyset af mentor”.


Læs mere om, hvordan du kan skaffe flere pauser i dit liv, i Pausens kraft.

pausens-kraft

Se andre videoer med Birgit Signora Toft i Videoteket.

Tag en pause

Tænk før du handler.

Den har vi hørt før. Pauser er utroligt vigtige, både før og efter vi handler.

Vi har samlet inspirationsmateriale til emnet – pause.

 

Hvad finder du her?

  • Pausens kraft – en kort video med Birgit Signora Toft, Farmaceut, Ph.d. og forfatter til bogen ”Pausens kraft”
  • At samle på pauser – en artikel af John Bern Nielsen, Ha’ en god dag gruppen.

Har du humor?

Humor er evnen til at opfatte noget som morsomt. Humor er en mulighed hos mennesker, objekter eller situationer til at vække en følelse af morskab, underholdning, og latter hos andre mennesker. Begrebet omfatter alle former for underholdning eller menneskelig kommunikation som vækker sådanne følelser, eller som gør at mennesker ler eller føler sig lykkelige.

 

Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og folkeslag, men det er typisk at forskellige kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor. Dette skyldes at humor udvikles i en kreativ process mellem mennesker.

Akkurat som grupper har deres egen form for humor, har også hver enkelt person deres egen humor. Humor kræver også at man er indforstået med et miljø eller en fælles kundskab. Derfor vil nogen mennesker måske ikke finde eksemplet nedenfor morsomme, da de kan være indforståede i en gruppe.

 

Eksempel på humor:

Det er latterligt at påstå at computerspil påvirker børn!
Hvis f.eks. Pac-Man havde påvirket børn født i 1980’erne, ville vi i dag han en gruppe unge, springende rundt i mørke rum og spise piller mens de lytter til monoton og ensformig musik.

Humor eller gråd er metoder til at leve med uovervindelige problemer. Hvis man ikke kan le af problemerne, skal man græde. Det er også omvendt: Stor sorg kan først bearbejdes ordentligt, når humoren tager over. Det er den klassiske sammenhæng mellem tragedie og komedie:

Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.Gruk» af Piet Hein).

Mel Brooks definerede en gang forskellen mellem tragedie og komedie med følgende sammenligning:

Når en person glider i en bananskræl og falder ned i et hul og slår sig ihjel er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren er det tragedie.

Humor er ikke kun ironi, den kan også ha en kerne af ondskabsfulhed. Kilde: Wikipedia

 

Hvad finder du her?

Bekymringer

Talefigur 27 kopi

Der er så mange ting, vi ikke kan styre, og når vi går rundt og bekymrer os om det, tappes vi for netop den energi, der skal hjælpe os ud af vanskelighederne. Det kan være med til at ødelægge en god dag.

 

Spørgsmål: Hvad er det bedste, man kan få ud af at bekymre sig?

Svaret: Ingenting.

 

Hent inspiration fra ordene og visdommen i teksten fra The Beatles.

Ordene „Let it be” kan åbne for en ny indsigt.

Let it be

 

„When I find myself in times of trouble,

Mother Mary comes to me,

Speaking words of wisdom, let it be.

And in my hours of darkness

She is standing right in front of me,

Speaking words of wisdom, let it be.

Let it be, let it be.

Whispers words of wisdom; let it be.

 

And when the night is cloudy,

There is still a light that shi­nes on me,

Shines until tomorrow; let it be.

I wake up to the sound of music,

Mother Mary comes to me,

Speaking words of wisdom: Let it be.

 

Lyt til “Let it be”

Hvad er virkeligheden?

For dem, der beskæftiger sig med vidneudsagn, er det en almindelig erfaring, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Derfor vil vidneudsagn til samme hændelse ofte være helt forskellige. For vi ser ikke verden, som verden er, vi ser verden, som vi er. Ofte kæmper vi med andre for at overbevise dem om, at vores opfattelse af ”virkeligheden” er den rigtige.

 

En ung eller gammel dame?

De fleste kender tegningen med den unge og den gamle dame. Nogle ser den unge, og andre ser den gamle dame. Og med lidt behændighed er det muligt at se dem begge på skift. Det pudsige er, at der slet ikke er nogen dame, men bare nogle streger på en skærm. Damerne opstår i vores tanker gennem vores synssans.

Gammel:ung dameGammel:ung dame

Det berømte billede af den belgiske maler René Magritte med påskriften ”Ceci n´est pas une pipe (Dette er ikke en pibe”) beskriver det samme.

Pibe

Er vores virkelighed en illusion? Intet menneske vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden. Det eneste, vi kender til virkeligheden, er, hvad hjernen fortæller os. Og hjernen ved kun, hvad den får at vide fra de sanser, der betjener den. Men jo mere vi vender blikket i retning af det, der skaber oplevelsen, og væk fra indholdet af den, jo nemmere bliver det at forstå, hvad der kan ændre bevidstheden.

 

Udefra og ind eller indefra og ud?

I sin bog ”Inside-Out Revolution” skriver Michael Neill.

Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan. Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, bange eller kærlige, og livets spil går ud på at finde, tiltrække, skabe eller manifestere de rig­tige mennesker og omstændigheder for at få flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Der er forskellige måder at opfatte virkeligheden på, f.eks.:

„Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.”

”Det, jeg ser, er alt sammen opdigtet. Verden er sådan, som jeg tænker, den er.”

 

Kan man da skifte sin virkelighed ud gennem tanken? Ja, de fleste af os har oplevet et skift i vores virkelighed den første gang, vi blev forelskede. Pludselig virkede verden som et smukkere sted.
Og alt, hvad der i virkeligheden sker, er en ny tanke.

 

Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi finde vej langt bedre, end vi har forestil­let os. Vi kan gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde og lykke, og når en illusorisk bedrøvelse opstår af minder, så tænk på og indse, at der er tale om en tanke.

For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige
og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.
Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

 

Virkeligheden er en illusion,
om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.

Albert Einstein

 

 

 

 

 

 

 

 

Livshjulet

LIVSHJULET

Tænk dig selv ind i cirklen!

 Mange klager over, at de ikke har tid nok til at nå alle deres aktiviteter. Det er jo egentlig pudsigt, for er der noget, vi alle har lige meget af, så er det tid. Vi har alle 24 timer i døgnet. Men der er stor forskel på, hvordan vi forstår at udnytte denne ressource.Livet er for kort til at vente på den perfekte dag eller det magiske øjeblik. Det magiske øjeblik er altid til stede. Spørgsmålet er, om vi er der til at opleve det. Nu!

Måske er den sande mening med nuet at afklare fortiden og forberede fremtiden. Så hvilket lille, ubetydeligt skridt kan jeg tage, som kan forbedre min nutid.

Fanget i “Mere eller mindre”.

 

More or less

Nogle stræber efter rigdom, magt og ejendele. Men uanset hvad de opnår, er de måske aldrig tilfredse. Kun i kort tid. Så opstår der nye ønsker. Nogle er plaget af sorger og bekymringer, indtil døden gør en ende på det.
Alt, hvad de har samlet, forsvinder som røg. Er livet et meningsløst rotteræs?

Når vi oplever noget behageligt, ønsker vi, at denne følelse skal fortsætte og blive stærkere. Eller vi frygter måske, at den vil forsvinde. Når vi oplever sorger og bekymringer, er vi naturligvis utilfredse og gør, hvad vi kan, for at undgå dem. På den måde kan vi konstant komme til at føle os utilfredse og rastløse.

Kan man undslipper dette?

Måske bunder det bare i adfærdsmønstrene hos os selv? Og kan ændres ved at fokusere al opmærksomhed på spørgsmålet:
”Hvad er det, jeg oplever lige nu?” i stedet for ”Hvad ville jeg hellere opleve?”

 

Vi kan også have fokus på at være taknemmelig over, hvad der er godt lige nu. Vi er nok glade, når en god ”ting” sker, men hurtigt tager man det for givet og fryder sig ikke mere over det. Det er først, når denne ”ting” ikke er der mere, man savner den og måske ærgrer sig over, at man ikke satte større pris på den, mens den var der. Så hvis vi starter dagen med at spørge os selv: ”Hvad har jeg at være glad for i dag?” Da står den allerede 1 – 0 til os selv. Der er altid noget, vi kan være glad for, og som vi sikkert tager for givet.

Modstandskraft

Robusthed eller modstandskraft er evnen til at komme sig hurtigt efter vanskeligheder. Meget få mennesker er stærke i sig selv, men robusthed er en egenskab, der kan læres. Der er mange måder at opnå det på, så man skal finde det, der virker for en selv. Det er derfor en god investering at lære de egenskaber, der giver robusthed.

I naturen findes der mange eksempler på robusthed som f. eks. ”asfalts blomsten”. Den står der jo faktisk, den viser, at det godt kunne lade sig gøre. Naturens iboende kraft er uendelig. Et lillebitte frø kan spire med en sådan kraft, at selv den stærkeste beton må vige.

Mennesker, der har levet et langt liv, har naturligvis været udsat for modgang, udfordringer og sorger, som også er en del af livet. Ved en undersøgelse af mange 100 årige ville man finde ud af, om der var nogle typiske karakteristika ved dem, der blev 100 år. Og det var der sandelig.

De mest markante personlighedskarakteristika var:

Modstandskraft
Modstandskraft
  • Optimistisk livssyn
  • Udadvendthed
  • Omstillingsparate (tage skeen i den anden hånd, når livsvilkårene pludselig ændrede sig).
  • Positiv selvopfattelse
  • Ønskede at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af andre

Eksperter har yderligere tips til en robust natur:

  1. Find en levevis du vil holde dig til, med et sæt af gode overbevisninger
  2. Find mening i stressende eller ubehagelige oplevelser. Lær at sige ”pyt”
  3. Tag imod støtte og råd fra dem, der er robuste, når tingene går galt
  4. Flygt ikke fra ting, der skræmme dig. ”Gå på café med din frygt”
  5. Anklag ikke dig selv, eller dvæl ikke ved en negativ fortid
  6. Find ud af, hvad der gør dig stærk, og efterlev det.

Livet er nu
Vågn op til det liv, du har lige nu. Ikke det liv, der har været, eller som måske vil komme. En evig jagt på varig lykke og forsøg på at undgå smerte kan føre til frustration, angst og depression. Vi føler smerte, fordi intet varer ved. Vi bliver alle syge, forfalder og dør. Men vi narrer os til at tro, at livet sker et andet og meget bedre sted.