Mentor

 

Inden for erhvervslivet er det i dag meget populært at have en egen mentor. Mentoren er en person, som kan videregive sine livserfaringer for at hjælpe en ”Mentee” til at komme videre med sin egen udvikling og inden for sit fagområde. Den engelske pædagog Mike Pegg har en model for mentorskab, som kan anvendes af en mentor eller af os selv. Vi kan blive vores egen mentor, hvis vi mangler en, der kan fungere som mentor. Mikes femtrins model for mentorskab ser således ud:

  • Identificer dine udfordringer – vælg nogle områder i dit liv, hvor du føler dig usikker på, hvordan du skal gå videre. Hvilken udfordring vil du arbejde med denne gang? Hvilke forhåbninger har du, og hvilket resultat vil du fremkalde?
  • Beskriv dine valgmuligheder. Hvilke alternative muligheder er der for at møde udfordringen? Her kan det være til hjælp at nedskrive disse alternativer som valg A, valg B, valg C osv. Hvornår har du tidligere haft succes med at løse lignende udfordringer? Hvad gjorde du dengang?
  • Beskriv de forskellige konsekvenser af hvert valg. ”Gør jeg sådan, får det visse konsekvenser… Gør jeg sådan … “Hvad opfatter du som plus og minus ved hvert valg? Hvor attraktive er de forskellige valgmuligheder på en skala fra nul til ti?
  • Søg andre kreative løsninger på eventuelle konflikter – der er ulemper og fordele ved alle beslutninger. Søg et nyt alternativ, som kombinerer fordelene ved flere valgmuligheder. Hvilke kreative muligheder er der? Det kan være godt at bede en ven eller kollega bistå med ”brainstorming”, hvis du mangler en mentor. Husk, hvilket resultat du vil opnå.
  • Bestem dig for en handlingsplan: Hvilke konkrete handlinger må du udføre for at komme videre inden for dette område? Hvilken/hvilke valgmuligheder har du tænkt dig at anvende? Hvordan ser din tidsplan ud? Had skal der gøres, og hvornår skal du begynde?

Du kan siden gentage processen for at komme videre med andre udfordringer i dit liv eller din karriere.

Kilde: www.johnbern.dk

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

Atlykkes.dk kan som ekstern inspirator støtte indsatsen for at både virksomheden og den modne medarbejder finder de bedste løsninger. Til gavn for både virksomhed og medarbejder. Se mere på http://atlykkes.dk/inspirationsmoeder/senior-paa-jobbet/

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen

 

Generation Fønix

ove-lundEn ny generation er ved at tage form. En generation, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: Verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile osv. Kort sagt en gevinst i alle sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

 

Indtil nu har denne generation været beskrevet som en gruppe, man ikke rigtig vidste, hvad man skulle kalde: ”Det grå guld”, seniorer, ældre, den tredje alder, pensionister m.v. Kort sagt med ord der kun peger bagud. Ord uden fremtid. Ord der signalerer nedskrivning og afskrivning.

En mere passende betegnelse vil være ”Generation Fønix”. En generation der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.

Fælles for den hidtidige begrebs- og sprogforvirring er, at den primært afspejler samfundets – og de yngre generationers – manglende evne til at rekonceptualisere opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre.

Den offentlige diskussion om ældre afspejler et stort tanke- og forståelsesefterslæb. Ordene og termerne stammer fra anno dazumal. Fra en tid da langt de fleste var godt slidte, når de nåede de 60-65 år. Fra landbrugs- og industrisamfundets tid – fra dengang det gav mening for såvel den enkelte som for samfundet, at man blev fritaget fra arbejdslivets byrder, når man tangerede sidste salgsdato.

I dag dækker aldersetiketterne over så meget andet: Interesseorganisationer der profiterer af at opretholde alderssegregationen; politiske partier der søger at profilere sig som de ældres sande venner; yngre generationer der ser de ældre som dem der spærrer den karrieremæssige vej frem – og helt generelt over fastgroede stereotypier.

Der er to betydende udviklingstræk, der gør det problematisk at fastholde den traditionelle opfattelse af alder.

For det første, at gennemsnitsalderen er stadigt stigende fra ca. 80 år i 2014 til ca. 85 år i 2045, dvs. at mange kan forvente at leve 20-25 år efter pensioneringstidspunktet.

For det andet, at den generelle helbredstilstand til stadighed forbedres, hvilket betyder at mange er fuldt funktionsdygtige højt op i alderen, tænk bare på hvor meget Mogens Lykketoft, Steen Hildebrandt, Bertel Haarder, Hans Hertel, Anne Marie Helger, Dronning Margrethe, Asger Aamund, Holger K. Nielsen, Bjørn Nørgaard og uendelig mange andre bidrager med til vores fælles udvikling.

Resultatet af stigningen i gennemsnitsalderen og forbedringen af sundhedstilstanden er, at der er skabt en ny generation, Generation Fønix, der hverken ser sig selv som værende i arbejdslivets aftenstund eller føler, at de befinder sig i dødens forgård.

Generation Fønix består af vitale, uafhængige, ressourcerige og rimeligt velstillede mennesker. En gruppe der fra de nuværende ca. 950.000 mennesker vokser til ca. 1,5 mio. i 2045.

Samfundet er allerede i gang med at trække på ressourcerne. Der råbes fra alle sider på frivillige i kommuner, ældrepleje, socialt arbejde, ungdomsarbejde m.v. Fra Røde Kors, Fødevarebanken og andre NGO’ere. osv. Som deltagere i bestyrelsesarbejde, som ”fundraisere”, som ambassadører og netværksskabere.

Det er fint, at der er så mange fra Generation Fønix, der udfører frivilligt arbejde. Men vi mangler stadig, at erhvervslivet justerer personalepolitikken, så alderen i sig selv nærmest udgår af vurderingen af hvem der er bedst egnede til at udføre hvilke opgaver.

Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.

Generation Fønix genopstår i disse år – ikke af asken, men af ilden, livets ild.

 

Ove Lund

Samtalepartner, cand. psych.

Damtofte Søndre Stræde 6

2920 Charlottenlund

Tlf.: 23 45 12 49