At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Motivation

 

Der er ikke noget, der motiver os mere, end at udnytte vores styrker og få opfyldt vore behov og værdier. Trivsel, behovsopfyldelse og tilfredshed med vort liv er også et udtryk for vores ”selvrealisering” og generelle velbehagsfølelse. Vi kan dog kun være tilfredse, hvis vi har fået opfyldt vores basale behov. Abraham Maslow’s behovspyramide er den bedst kendte model, men modellen kan udbygges og udvikles.

 

Der er mere til et godt liv end at få opfyldt vores egne behov.

 

Folk, der stortrives, er ofte hjælpsomme over for andre mennesker. Det menes, at Maslow selv tilføjede et sjette behov. Behovet for transcendens, dvs. mening med livet, ønsket om at hjælpe andre m.v.

 

 

Gode hensigter

 

Somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

 

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

 

Hvis du på dit arbejde eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den person, der handler uhensigtsmæssig – handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

Kilde: Morten Hinz, organistbladet