At gøre og at være

 

En historie fra vikingernes Vorby. 

De fleste i Vorby er opvokset i handlingens verden. Det er vigtigt at nå sine mål ved at gøre ting: At passe sit arbejde, at komme til tiden, at leve op til det ene eller andet. De er derfor blevet eksperter i at handle og få andre til at handle. Hele deres tilværelse drejer sig om at handle og være aktive hele dagen for at have det godt. Det er denne egenskab, der er medvirkende til den velstand, der er i Vorby. Men når hele deres tilværelse drejer sig om at handle, vil dagen ofte flyve af sted, og når de når til aftenen, oplever de en stor udmattelse og falder sammen. Det giver dårlig samvittighed, for der er så meget, der skal gøres.

Opgaver der ikke bliver færdige, og handlinger man fortryder. Intet er godt nok. De oplever en følelse af stress og meningsløshed. For når de ikke handler, føles det som tidsspilde. Midsommer festen kommer f.eks. bag på dem hvert år: ”Er der allerede gået et år igen”? Mange føler, at deres tilværelse er som musen i den berømte trædemølle, der løber og løber, men ingen steder kommer. Musehjulet er en ny underholdning, som trætte vikinger kan sidde og kikke på for at have følelsen af stadig at være i gang med at gøre noget.

Følelsen af bare at ”være” er underudviklet hos mange af vikingerne, fordi tiden, de bruger på bare at ”være” eller ”ikke-at-handle”, lidt nedværdigende bliver betragtet som tidsspilde. Mange af dem ved ikke, hvad de skal stille op med sig selv, når de ikke handler. Men for at få balance og harmoni i deres liv skal de sørge for, at væren også prioriteres. Der er en årsag til, at betegnelsen menneske på engelsk hedder ”human being” og ikke ”human doing”. (Endnu et udtryk vikingerne har taget med hjem fra deres mange rejser).

 

Se også om visdomsstenen her.

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Planlæg dit seniorliv

Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.

Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.

Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?

Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

 

Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg?
  • Hvad efterspørges?
  • Hvad kan jeg?

Se mere om dette emne her.

 

Kreativitet trives i et trygt miljø

 

Du kan komme til at sætte din frihed og kreativitet i “fængsel”, hvis du befinder dig i et utrygt miljø – på jobbet eller privat.

I denne korte video anbefaler Carsten Dahl, at dyrke din kreativitet og virkelyst i et trygt miljø. Som han citerer: Sandheden er det eneste, der virker.

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.

 

 

Bedre til at spørge

Nogle mennesker stiller kun spørgsmål, når de selv kender svaret: “Nåede du at rydde op i går?” Eller når de ønsker at vise, hvor dygtige de er: “Du ved vel, hvordan det nye værktøj virker?”

 

Hvad kan du finder her?

Her får du input til den gode dialog i forbindelse med MUS – MedarbejderUdviklingsSamtaler, som ikke kører i tomgang – men har retning og perspektiv. Spørgeteknik, åbne/lukkede spørgsmål og lineære og cirkulære, refleksive spørgsmål.

 

Fælles forståelse

For at kunne skabe fælles resultater, må der være en fælles forståelse af, hvad der skal udføres for at nå de ønskede resultater. Det er dog ikke nok, for der skal også være enighed om, hvem der gør hvad og hvornår. Ved større fælles opgaver bliver fælles forståelse mere kompleks.

 

Hvad finder du her?

At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Motivation

 

Der er ikke noget, der motiver os mere, end at udnytte vores styrker og få opfyldt vore behov og værdier. Trivsel, behovsopfyldelse og tilfredshed med vort liv er også et udtryk for vores ”selvrealisering” og generelle velbehagsfølelse. Vi kan dog kun være tilfredse, hvis vi har fået opfyldt vores basale behov. Abraham Maslow’s behovspyramide er den bedst kendte model, men modellen kan udbygges og udvikles.

 

Der er mere til et godt liv end at få opfyldt vores egne behov.

 

Folk, der stortrives, er ofte hjælpsomme over for andre mennesker. Det menes, at Maslow selv tilføjede et sjette behov. Behovet for transcendens, dvs. mening med livet, ønsket om at hjælpe andre m.v.

 

 

Gode hensigter

 

Somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

 

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

 

Hvis du på dit arbejde eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den person, der handler uhensigtsmæssig – handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

Kilde: Morten Hinz, organistbladet