Bedre til at spørge

Nogle mennesker stiller kun spørgsmål, når de selv kender svaret: “Nåede du at rydde op i går?” Eller når de ønsker at vise, hvor dygtige de er: “Du ved vel, hvordan det nye værktøj virker?”

 

Hvad kan du finder her?

Her får du input til den gode dialog i forbindelse med MUS – MedarbejderUdviklingsSamtaler, som ikke kører i tomgang – men har retning og perspektiv. Spørgeteknik, åbne/lukkede spørgsmål og lineære og cirkulære, refleksive spørgsmål.

 

Fælles forståelse

For at kunne skabe fælles resultater, må der være en fælles forståelse af, hvad der skal udføres for at nå de ønskede resultater. Det er dog ikke nok, for der skal også være enighed om, hvem der gør hvad og hvornår. Ved større fælles opgaver bliver fælles forståelse mere kompleks.

 

Hvad finder du her?

At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Motivation

 

Der er ikke noget, der motiver os mere, end at udnytte vores styrker og få opfyldt vore behov og værdier. Trivsel, behovsopfyldelse og tilfredshed med vort liv er også et udtryk for vores ”selvrealisering” og generelle velbehagsfølelse. Vi kan dog kun være tilfredse, hvis vi har fået opfyldt vores basale behov. Abraham Maslow’s behovspyramide er den bedst kendte model, men modellen kan udbygges og udvikles.

 

Der er mere til et godt liv end at få opfyldt vores egne behov.

 

Folk, der stortrives, er ofte hjælpsomme over for andre mennesker. Det menes, at Maslow selv tilføjede et sjette behov. Behovet for transcendens, dvs. mening med livet, ønsket om at hjælpe andre m.v.

 

 

Gode hensigter

 

Somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

 

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

 

Hvis du på dit arbejde eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den person, der handler uhensigtsmæssig – handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

Kilde: Morten Hinz, organistbladet

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Drømme og håb

 

Håb findes, hvor der er mennesker, der håber. Man kan diskutere om håb er en positiv moralsk handling eller en gave. Vi håber for os selv og for andre, og vi gør det som regel i den bedste mening.

Håb er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden.

Håb er også meget mere end en passiv følelse. Håb indeholder to ingredienser, som tilsammen giver os den mentale og følelsesmæssige kapacitet, der er nødvendig for at vi kan nå vore mål. Det er smidighed og energi. At håbe indebærer:

  • Evnen til at løse problemer, dvs. den mentale evne til at finde årsager og veje til at opnå ønskede mål samt
  • Energi til at gennemføre planlagte handlinger, dvs. den motivation, der presser på for at dine tanker bliver til handling.

Kilde: Positiv psykolog C.R. Snyder, Handbook of positive psychology

 

Hvad finder du her?

  • Small voices – big dreams. En kort video på engelsk om børns drømme og håb.

Ledestjerne

Vi vælger hele tiden, men mange valg foregår ubevidst. Jo mere bevidst vi bliver om de valg vi foretager, jo bedre bliver vores liv, og vi kommer ikke så let til at hoppe ind i en offerrolle.

”Læg ikke din skæbne i andres hænder.”

 

Din personlige ledestjerne 

I vores liv kan vi også have glæde af en personlig ledestjerne.

Kik tilbage: Hvornår har du virkelig oplevet at have lyst til det, du gjorde? Derfor:

Kik efter mønstre: Hvad er det væsentlige i disse oplevelser?

Kik fremad: Hvad er så vigtigt for mig i dag og hvordan lever jeg min lyst ud?

Det siges, at hvis vores personlige ledestjerne indeholder følgende tre ting, er det en god ledestjerne.

  • Noget, vi føler glæde ved at gøre.
  • Noget, vi kan udvikle os ved at gøre.
  • Noget, der er godt for andre.