At finde lykken

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

Selfi mig!

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?

Udløbsdato for viden og meninger?

Det er ikke så vanskeligt at lære noget nyt. Men at aflære noget gammelt kan volde store problemer.
Derfor er det en god idé nu og da at give sin viden og meninger et eftersyn for at se, om nogle af dem har overskredet deres ”udløbsdato”.

På fødevarer kan man se udløbsdatoen og undgå at købe varen.
På parkometeret kan man se udløbstiden og undgå en parkeringsafgift.

Men privat undgår vi ofte fakta, hvis det ikke harmonerer med det, som vi allerede mener at vide. Og problemet kan opstå, hvis man ikke opdager, at tingene har ændret sig. Vi har brug for kreativitet og fantasi til at føre os godt ind i fremtiden.

Og det kan begynde med, hvad man kunne kalde „aflæringens kunst“.

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Hvem er de onde og de gode mennesker?

Dette er en gammel historie:

En berømt vismand besøger et rige, der regeres af en vred og mistroisk konge. Han siger til kongen: “Gå ud og find mig en virkelig god mand.”

Kongen forklæder sig, og i det næste år taler han med alle dem, han møder på sin vej. Til sidst vender kongen tilbage og fortæller, at en ægte god mand ikke findes. ”Nogle var tæt på. Men når jeg virkelig undersøgte dem, var de alle dårlige i deres hjerte.”

Den vise mand går til det næste rige, hvor kongen er kærlig og venlig, og her siger han til kongen: ”Gå ud og find mig en virkelig ond mand.” Denne konge lykkes heller ikke med sin opgave. ”Jeg mødte nogle mennesker, der syntes dårlige i første omgang. Men når jeg lærte dem nærmere at kende, fandt jeg, at der altid var noget godt i dem.”

At opgive?

Thomas J. Watson som udviklede IBM hold foredrag for de studerende på et universitet i USA. Ved slutningen blev han spurgt, om han kunne give dem et råd til succes. Han tænkte sig længe om og sagde. ”Jeg vil give jer tre råd til succes: Never giver up. – Never give up. – Never give up.”

 

Læs historien om frøen der ikke gav op.

 

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om: ”Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.”

Når livet gør ondt

Vi oplever situationer i livet, hvor det eneste vi kan gøre er at sætte den ene fod foran den anden og leve livet fra det ene øjeblik til det næste.

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om et anderledens forløb, da hans kone fik kræft og to år senere døde af sygdommen. Det handler om at vælge et positivt forløb, selv om man kender udgangen.

 

Det er en øjenåbner for livet og en anvisning om at kunne leve med tabet og komme videre.

Efter sin kones død gennemførte Kurt en pilgrimsvandring (Caminoen) på 700 km på en måned. Det gav ham indre klarhed og ro. Udfordringer kan være trin på vejen, eller de kan være sten på vejen. Det kommer an på, hvordan man betragter dem. Når man har accepteret det værste, har man ikke mere at miste. Og det vil automatisk betyde, at man har alt at vinde.

 

Se andre videoer med Kurt Fleming i Videoteket.

 

At leve er at have problemer, og at løse problemer er at vokse som menneske.

 

Læs: ”En bøn blev hørt”

 

Arbejdsglæde

Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Folk beklager sig så ofte over deres arbejde, at man skulle tro, at det var en af livets største ulykker. Men overraskende nok betragter de fleste mennesker arbejdet som absolut afgørende for deres lykke. Undersøgelser viser, at de, som er glade for deres arbejde, generelt er lykkeligere. Og der er talrige beviser på, at de fleste arbejdende mennesker ikke blot sveder for pengenes skyld. De arbejder af en række vigtige, uhåndgribelige årsager. Man kan opnå en sikker følelse af at blive elsket ved den beundring og respekt, man får via sit arbejde.

Produktet af ens arbejde bekræfter en selvfølelse på en konkret måde, som ingen andre livserfaringer kan. Man kan ganske vist blive vred og aggressiv i forbindelse med de konflikter, der opstår, når man kæmper med sine arbejdsprojekter. Men en gribende følelse af triumf følger normalt i kølvandet på en succesfuld fuldførelse af en udfordrende arbejdsopgave.

Man har det godt med sig selv, når man bare arbejder almindeligt. Derfor er det så vigtigt, at personer, som ikke har fast job, finder alternative måder at arbejde på – ved frivillige aktiviteter, hobbyarbejde, havearbejde, eller hvad der nu ellers passer dem bedst.

 

Her en kort video om arbejdsglæde med Pjerrot fra Dyrehavsbakken.

… og her er historien om hvordan Pjerrot kom til Dyrehavsbakken nord for København.

Se andre videoer med Kurt Fleming i Videoteket.