Motivation

 

Der er ikke noget, der motiver os mere, end at udnytte vores styrker og få opfyldt vore behov og værdier. Trivsel, behovsopfyldelse og tilfredshed med vort liv er også et udtryk for vores ”selvrealisering” og generelle velbehagsfølelse. Vi kan dog kun være tilfredse, hvis vi har fået opfyldt vores basale behov. Abraham Maslow’s behovspyramide er den bedst kendte model, men modellen kan udbygges og udvikles.

 

Der er mere til et godt liv end at få opfyldt vores egne behov.

 

Folk, der stortrives, er ofte hjælpsomme over for andre mennesker. Det menes, at Maslow selv tilføjede et sjette behov. Behovet for transcendens, dvs. mening med livet, ønsket om at hjælpe andre m.v.

 

 

Gode hensigter

 

Somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

 

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

 

Hvis du på dit arbejde eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den person, der handler uhensigtsmæssig – handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

Kilde: Morten Hinz, organistbladet

 

Hvem er de onde og de gode mennesker?

Dette er en gammel historie:

En berømt vismand besøger et rige, der regeres af en vred og mistroisk konge. Han siger til kongen: “Gå ud og find mig en virkelig god mand.”

Kongen forklæder sig, og i det næste år taler han med alle dem, han møder på sin vej. Til sidst vender kongen tilbage og fortæller, at en ægte god mand ikke findes. ”Nogle var tæt på. Men når jeg virkelig undersøgte dem, var de alle dårlige i deres hjerte.”

Den vise mand går til det næste rige, hvor kongen er kærlig og venlig, og her siger han til kongen: ”Gå ud og find mig en virkelig ond mand.” Denne konge lykkes heller ikke med sin opgave. ”Jeg mødte nogle mennesker, der syntes dårlige i første omgang. Men når jeg lærte dem nærmere at kende, fandt jeg, at der altid var noget godt i dem.”

At opgive?

Thomas J. Watson som udviklede IBM hold foredrag for de studerende på et universitet i USA. Ved slutningen blev han spurgt, om han kunne give dem et råd til succes. Han tænkte sig længe om og sagde. ”Jeg vil give jer tre råd til succes: Never giver up. – Never give up. – Never give up.”

 

Læs historien om frøen der ikke gav op.

 

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om: ”Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.”

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den gode samfundsborger

 

At være en god samfundsborger indebærer, at du som borger må værne om vores samfund ud fra de muligheder, som du har til rådighed. Det kan være noget så enkelt, som ikke at smide affald på gaden, at hundelufteren samler hundens afføring op m.v. Hvis du har evnerne, kan du f.eks. være rollemodel for andre eller artikel-/blogskriver og dermed inspirere andre til at gøre noget for det samfund, som vi lever i.

 

Ha’ en god dag fællesskabet har 7 leveregler, der har til formål at inspirere os selv og andre til øget trivsel i hverdagen. Det er bl.a. vores bidrag til samfundet.

 

Hvad finder du her?

I Syv Sind – Syv små samtaler om de store spørgsmål i livet –  Uploadet af Mathilde Walter Clark den 18/05/2011

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Når livet gør ondt

Vi oplever situationer i livet, hvor det eneste vi kan gøre er at sætte den ene fod foran den anden

og leve livet fra det ene øjeblik til det næste.

 

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om et anderledens forløb, da hans kone fik kræft og to år senere døde af sygdommen. Det handler om at vælge et positivt forløb, selv om man kender udgangen.

 

Det er en øjenåbner for livet og en anvisning om at kunne leve med tabet og komme videre. Efter sin kones død gennemførte Kurt en pilgrimsvandring (Caminoen) på 700 km på en måned. Det gav ham indre klarhed og ro. Udfordringer kan være trin på vejen, eller de kan være sten på vejen. Det kommer an på, hvordan man betragter dem. Når man har accepteret det værste, har man ikke mere at miste. Og det vil automatisk betyde, at man har alt at vinde.

 

At leve er at have problemer, og at løse problemer er at vokse som menneske.

 

Læs: ”En bøn blev hørt”

 

Drømme og håb

 

Håb findes, hvor der er mennesker, der håber. Man kan diskutere om håb er en positiv moralsk handling eller en gave. Vi håber for os selv og for andre, og vi gør det som regel i den bedste mening.

Håb er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden.

Håb er også meget mere end en passiv følelse. Håb indeholder to ingredienser, som tilsammen giver os den mentale og følelsesmæssige kapacitet, der er nødvendig for at vi kan nå vore mål. Det er smidighed og energi. At håbe indebærer:

  • Evnen til at løse problemer, dvs. den mentale evne til at finde årsager og veje til at opnå ønskede mål samt
  • Energi til at gennemføre planlagte handlinger, dvs. den motivation, der presser på for at dine tanker bliver til handling.

Kilde: Positiv psykolog C.R. Snyder, Handbook of positive psychology

 

Hvad finder du her?

  • Small voices – big dreams. En kort video på engelsk om børns drømme og håb.

Det kan ske, når du er i 40’erne

Mismod

 

Når vi rammer bunden af lykkekurven, skyldes det ifølge lektor i socialpsykologi, Aalborg Universitet Jan Brødslev Olsen, at vi midt i livet rammer et par mure – efter vi i de tidlige år af vort voksenliv har været fyldt af energi, fremtidsdrømme, familiestiftelse og forhåbninger til vores fremtid.

”I 40’erne rammer vi typisk en biologisk mur, hvor man mærker, at ens krop og fysik har toppet. Man rammer måske også en karrieremæssig mur: Skuffelserne begynder at indfinde sig, de karrieremuligheder, man havde håbet på, sander til, og man har måske også erfaret, at selv om giver den en ekstra skalle på jobbet, giver det ikke altid det forventede output. Samtidig finder man ud af, at man ikke længere har ungdommens skønhed. Man skal indstille sig på et andet livsmodus, og for mange er det et kæmpechok at opdage, at de ikke længere er én af de unge, og at kroppen ændrer sig.

 

 

Arbejdsglæde

Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Folk beklager sig så ofte over deres arbejde, at man skulle tro, at det var en af livets største ulykker. Men overraskende nok betragter de fleste mennesker arbejdet som absolut afgørende for deres lykke. Undersøgelser viser, at de, som er glade for deres arbejde, generelt er lykkeligere. Og der er talrige beviser på, at de fleste arbejdende mennesker ikke blot sveder for pengenes skyld. De arbejder af en række vigtige, uhåndgribelige årsager. Man kan opnå en sikker følelse af at blive elsket ved den beundring og respekt, man får via sit arbejde.

Produktet af ens arbejde bekræfter en selvfølelse på en konkret måde, som ingen andre livserfaringer kan. Man kan ganske vist blive vred og aggressiv i forbindelse med de konflikter, der opstår, når man kæmper med sine arbejdsprojekter. Men en gribende følelse af triumf følger normalt i kølvandet på en succesfuld fuldførelse af en udfordrende arbejdsopgave.

Man har det godt med sig selv, når man bare arbejder almindeligt. Derfor er det så vigtigt, at personer, som ikke har fast job, finder alternative måder at arbejde på – ved frivillige aktiviteter, hobbyarbejde, havearbejde, eller hvad der nu ellers passer dem bedst.

 

Se en kort video om arbejdsglæde med Pjerrot fra Dyrehavsbakken.