At finde lykken

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

Selfi mig!

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?

Udløbsdato for viden og meninger?

Det er ikke så vanskeligt at lære noget nyt. Men at aflære noget gammelt kan volde store problemer.
Derfor er det en god idé nu og da at give sin viden og meninger et eftersyn for at se, om nogle af dem har overskredet deres ”udløbsdato”.

På fødevarer kan man se udløbsdatoen og undgå at købe varen.
På parkometeret kan man se udløbstiden og undgå en parkeringsafgift.

Men privat undgår vi ofte fakta, hvis det ikke harmonerer med det, som vi allerede mener at vide. Og problemet kan opstå, hvis man ikke opdager, at tingene har ændret sig. Vi har brug for kreativitet og fantasi til at føre os godt ind i fremtiden.

Og det kan begynde med, hvad man kunne kalde „aflæringens kunst“.

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Logoterapi – findes der mening i lidelser?

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. 

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

 

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Planlæg dit seniorliv

Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.

Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.

Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?

Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

 

Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg?
  • Hvad efterspørges?
  • Hvad kan jeg?

Se mere om dette emne her.