Samfundsnormer

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

At finde lykken

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

Selfi mig!

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?

Udløbsdato for viden og meninger?

Det er ikke så vanskeligt at lære noget nyt. Men at aflære noget gammelt kan volde store problemer.
Derfor er det en god idé nu og da at give sin viden og meninger et eftersyn for at se, om nogle af dem har overskredet deres ”udløbsdato”.

På fødevarer kan man se udløbsdatoen og undgå at købe varen.
På parkometeret kan man se udløbstiden og undgå en parkeringsafgift.

Men privat undgår vi ofte fakta, hvis det ikke harmonerer med det, som vi allerede mener at vide. Og problemet kan opstå, hvis man ikke opdager, at tingene har ændret sig. Vi har brug for kreativitet og fantasi til at føre os godt ind i fremtiden.

Og det kan begynde med, hvad man kunne kalde „aflæringens kunst“.

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Forudsete udfordringer

 

Udfordringer er ofte ”sten i vadestedet” til forbedringer og/eller forandring.

Udfordringer kan hjælpe dig med at søge nye styrker hos dig selv og lære at ændre situationer og omstændigheder på en ny måde.

 

Der kan være tale om både personlige udfordringer og udfordringer, som skal løses af to eller flere personer.

 

Eksempler på forudsete udfordringer kan være uddannelsessøgning, jobsøgning, karriereplanlægning etc. i forbindelse med job, men også overgange i livet, som familestart, børnene flytter hjemmefra, seniortilværelsen m.m.

 

Hvad finder du her?