Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Ansvar

 

”Når et menneske frivilligt påtager sig et ansvar, så frigøres der ressourcer, som ellers ikke ville være tilgængelige” er et citat af Jan Carzon, der i 1980’erne var adm. Direktør for SAS.

Du kan påtage dig et ansvar for et emne, et projekt, et område etc. Og det betyder, at du så også må ”stå på mål” for den kritik – både konstruktiv og negativ, som måtte komme.

Som ansvarlig kan du også uddelegere et delansvar, men du vil – i dit valg af delansvarlige – stadig skulle stå til regnskab for hele ansvaret. Det vil sige hele mængden af det arbejde, de beslutninger m.v., der træffes.

 

Hvad finder du her?

Engelsksproget video – ca. 1 min. En opfordring til forældre om at lære dem tolerance

Se også vore andre inspirationsvideoer i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

Atlykkes.dk kan som ekstern inspirator støtte indsatsen for at både virksomheden og den modne medarbejder finder de bedste løsninger. Til gavn for både virksomhed og medarbejder. Se mere på http://atlykkes.dk/inspirationsmoeder/senior-paa-jobbet/

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen

 

Historien om lykken

Tre guder havde fundet lykken og ønskede at beholde den for sig selv, så mennesket ikke kunne få fingre i den.

Men hvor skulle de gemme den, så de emsige mennesker ikke kunne finde den?

Den første gud foreslog: Lad os gemme den højt oppe mellem stjernerne.

Det er så langt borte, at menneskene ikke vil søge lykken der.

Den anden gud var ikke så sikker på, at det var sikkert nok, så han foreslog, at de skulle grave den dybt ned i jorden.

Der ville menneskene aldrig søge lykken.

Den tredje gud mente, at der kun var et sikkert sted at gemme lykken.

Nemlig inden i mennesket selv.

Der ville de med sikkerhed aldrig søge efter lykken.

 

Og der gemte de den så.

 

 

Om Ironi og sarkasme

Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.

Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:

Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.

Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.

Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.

Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Hvad er virkeligheden?

For dem, der beskæftiger sig med vidneudsagn, er det en almindelig erfaring, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Derfor vil vidneudsagn til samme hændelse ofte være helt forskellige. For vi ser ikke verden, som verden er, vi ser verden, som vi er. Ofte kæmper vi med andre for at overbevise dem om, at vores opfattelse af ”virkeligheden” er den rigtige.

 

En ung eller gammel dame?

De fleste kender tegningen med den unge og den gamle dame. Nogle ser den unge, og andre ser den gamle dame. Og med lidt behændighed er det muligt at se dem begge på skift. Det pudsige er, at der slet ikke er nogen dame, men bare nogle streger på en skærm. Damerne opstår i vores tanker gennem vores synssans.

Gammel:ung dameGammel:ung dame

Det berømte billede af den belgiske maler René Magritte med påskriften ”Ceci n´est pas une pipe (Dette er ikke en pibe”) beskriver det samme.

Pibe

Er vores virkelighed en illusion? Intet menneske vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden. Det eneste, vi kender til virkeligheden, er, hvad hjernen fortæller os. Og hjernen ved kun, hvad den får at vide fra de sanser, der betjener den. Men jo mere vi vender blikket i retning af det, der skaber oplevelsen, og væk fra indholdet af den, jo nemmere bliver det at forstå, hvad der kan ændre bevidstheden.

 

Udefra og ind eller indefra og ud?

I sin bog ”Inside-Out Revolution” skriver Michael Neill.

Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan. Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, bange eller kærlige, og livets spil går ud på at finde, tiltrække, skabe eller manifestere de rig­tige mennesker og omstændigheder for at få flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Der er forskellige måder at opfatte virkeligheden på, f.eks.:

„Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.”

”Det, jeg ser, er alt sammen opdigtet. Verden er sådan, som jeg tænker, den er.”

 

Kan man da skifte sin virkelighed ud gennem tanken? Ja, de fleste af os har oplevet et skift i vores virkelighed den første gang, vi blev forelskede. Pludselig virkede verden som et smukkere sted.
Og alt, hvad der i virkeligheden sker, er en ny tanke.

 

Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi finde vej langt bedre, end vi har forestil­let os. Vi kan gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde og lykke, og når en illusorisk bedrøvelse opstår af minder, så tænk på og indse, at der er tale om en tanke.

For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige
og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.
Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

 

Virkeligheden er en illusion,
om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.

Albert Einstein

 

 

 

 

 

 

 

 

De 3 store etikker

Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:de-3-store-etikker

 

  • Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
  • Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
  • Nytteetikken lægger vægt på resultatet.

Hvad er pligtetik?

  • Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
  • Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
  • Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.

Hvad er dydsetik?

  • Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
  • Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.

Hvad er nytteetik?

  • En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
  • Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
  • Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
  • Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.