Planlæg dit seniorliv

Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.

Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.

Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?

Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

 

Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg?
  • Hvad efterspørges?
  • Hvad kan jeg?

 

 

Forudsete udfordringer

 

Udfordringer er ofte ”sten i vadestedet” til forbedringer og/eller forandring.

Udfordringer kan hjælpe dig med at søge nye styrker hos dig selv og lære at ændre situationer og omstændigheder på en ny måde.

 

Der kan være tale om både personlige udfordringer og udfordringer, som skal løses af to eller flere personer.

 

Eksempler på forudsete udfordringer kan være uddannelsessøgning, jobsøgning, karriereplanlægning etc. i forbindelse med job, men også overgange i livet, som familestart, børnene flytter hjemmefra, seniortilværelsen m.m.

 

Hvad finder du her?

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

 

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen

 

At samle på pauser

Livet er som et musikstykke med indlagte pauser.

Musik uden pauser virker ensformigt, enerverende og stressende. Det er pauserne i musikken, der gør den levende.

På samme måde er pauser en vigtig del af vores liv. Hvis de ikke er der, kan livet løbe med os, når vi pludselig opdager, at det nu er jul igen, og året bare er fløjet af sted, uden vi helt har opdaget det.

Vi lever i en tid, hvor vi har mere brug for pauser end nogensinde. Vi tæppebombes med indtryk, billeder, informationer og problemer. Og for at kunne kapere alt det er vi nødt til, en gang imellem, at trække os tilbage og overveje, hvad vi vil med vores begrænsede liv.

I modsætning til dyrene har vi evnen til at tænke i fortid og fremtid. Dette udgør grundlaget for vores civilisation. Problemet er, at det, der skulle være et redskab, for de fleste er blevet en permanent tilstand. Undersøgelser viser, at vi i vores tanker i 85 procent af tiden ikke er til stede i nuet, men et sted i fortiden eller fremtiden.

På cykel, på fortove, i tog og busser oplever vi, at en stor del af vores medmennesker har deres opmærksomhed dybt, dybt begravet i smartphones og tablets. Det selv om de er sammen med andre. De er der ikke længere. De er et andet sted, et bedre sted. Det er egentlig mærkeligt, at vi samtidig er i en tid, hvor der udbydes utallige kurser i mindfulness. En undervisning i at være, hvor man er.

At kede sig

Alle vil gerne leve et aktivt liv med fuld tryk på såvel i arbejdslivet som i fritiden. Men skal vi yde for fuld kraft, skal vi også lære at tanke op og holde pause. For uden perioder med ro og eftertanke mister vi energien, koncentrationen og arbejdsglæden. Det er først, når vi bremser modtagelsen af nye indtryk, at vi skaber plads til at tænke nyt. Men når der ikke sker noget som helst, begynder vi at kede os. Og der får de fleste mennesker en stor lyst til at ændre status quo. Kedsomheden er imidlertid det lille skub, der skal til for at finde ud af, hvor vi vil hen. Vi burde kort sagt alle kede os lidt mere. Ikke hele tiden, men måske bare lidt tid hver dag.

”Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen – så det gælder om at skynde sig.”

 Holde i kø i trafikken

Det stresser mange at vente i tra­fikken. Selv ved et rødt lys begynder nogle at skrue på radioen eller lede i handskerummet efter noget interessant for at fylde ti­den med mening. For pausen er et unødvendigt brud på din aktive udnyttelse af livet. Et urimeligt spild, hvor man sidder med hænderne i skødet, mens man kan se sandet i ens timeglas rinde ud. Men er det egentlig ikke os selv, der definerer, om det at vente på rødt lys er et problem eller ej. Om det er at spilde tiden, eller om det måske ligefrem er en lille gave. Måske skal vi begyndte at stoppe ved gult i stedet for at speede op, og glæde os til pausen.

At spare tid

Hvis man ved at bruge en mikrobølgeovn kan tilberede noget på fem minutter, der normalt tager 35 minutter, har man sparet 30 minutter. Det lyder som en god forretning, da man kan forestille sig, at man nu kan sidde og slappe af. Men sådan går det jo ikke. Faktisk kan der ske det mærkelige, at hvad der skulle hjælpe én til at få mere tid, ender med at gøre én mere stresset. Man lægger sig nemlig ikke ned i de 30 minutter. Man farer i stedet ofte rundt og synes, man skal nå en hel masse andet.

Der kan også ske noget med ens tidsopfattelse. Når man laver sin mad meget hurtigt, spiser man af en eller anden grund også meget hurtigt. Der opstår et kulinarisk jetlag, hvor man ikke kan følge med. Man bærer ud meget hur­tigt, alt går meget hurtigt. Der opstår en følelse af, at man skal skynde sig, udnytte tiden og presse effektivitet ud af ethvert sekund.

”Der er mere i livet end at forøge dets hastighed.”

Pauser med et formål

Ordet pause kobles næsten altid sammen med et andet ord. Kaffepause, rygepause, frokostpause, tænkepause osv. Men skal pausen nødvendigvis have et konkret indhold? En frokostpause indeholder en indbygget instruks om, hvad vi skal foretage os i pausen. Kan man ikke opsøge en pause uden et formål eller en bagtanke?

Pausefisk

Nogle af os kan fra TV’s ungdom huske, hvor der kun var et enkelt program på menuen. Det begyndte kl. 20, og for at underholde de forventningsfulde seere var der inden starten pausefisk på skærmen. Mange seere sad og så på fiskene, der svømmede rundt. Og når en fisk var forsvundet fra akvariet, blev det diskuteret, hvor den mon var blevet af. Når man dengang spurgte folk, om de havde set TV i går, vidste man hvad de havde set, hvis svaret var ja.

Slip tankerne fripauseur

Mange af os passer ikke ordentligt på os selv. Vi skifter mellem at styrte rundt, overbelaste os eller være totalt udkørte. Vi fylder hele tiden vores liv med noget, f.eks. mad, snak, travlhed, overarbejde eller tv, så vi undgår at mærke den usikkerhed, der også er forbundet med det at være menneske. Er pausen ikke et spørgsmål om at slippe fri fra tankernes konstante dønninger?

Pausen skal måske forstås som hos dyrene, hvor en mæt løve sidder på sletten uden tanker for noget som helst. Den ser bare ud over sletten, den vurderer ikke, den kan forlade alle sine indre og ydre behov. Dens nærvær er komplet; den perfekte pause.

Pausen kan være som at stirre ind i en pejs eller ud over havet. Øjne­ne ser ild og vand, men egentlig ser vi ind i os selv og lærer samti­dig os selv at kende. Derfor, begyndt at samle på pauser. Fordi de er vig­tige, og det er dér, det virkelig rykker. Det siges, at ”sandheden skal man høre fra børn og fulde folk”. Man kan også høre den fra sig selv, hvis bare man sidder helt stille.

 

 

Pausens kraft

De fleste mennesker ved ikke, at de har brug for at holde pauser for at genoplade hjerne og krop.

Birgit Signora Toft har gennem mange år udforsket både de lange og de korte pauser, f.eks. har hun i mange år været regelmæssigt på ørkenvandring og gået i kloster. Det er de lange pauser, men der er også mange måder at holde korte og opladende pauser på i hverdagen, f.eks. ved dagens begyndelse, hvor du kan sidde bare nogle få minutter og slappe af og være bevidst om din tilstand – mærke hvordan du trækker vejret og hvordan din krop har det. Hvis du er i bil, kan du holde ind til siden og gøre det samme, men du kan også stoppe op og gå en tur f.eks. på en kirkegård eller på en sti, du ikke ved, hvor fører hen.

De sunde pauser – en 3 minutters video om pausens kraft og virkning. Birgit Signora Toft, Farmaceut, Ph.d. og forfatter til bogen ”Pausens kraft” og “I lyset af mentor”.


Læs mere om, hvordan du kan skaffe flere pauser i dit liv, i Pausens kraft.

pausens-kraft

Se andre videoer med Birgit Signora Toft i Videoteket.

Tag en pause

Tænk før du handler.

Den har vi hørt før. Pauser er utroligt vigtige, både før og efter vi handler.

Vi har samlet inspirationsmateriale til emnet – pause.

 

Hvad finder du her?

  • Pausens kraft – en kort video med Birgit Signora Toft, Farmaceut, Ph.d. og forfatter til bogen ”Pausens kraft”
  • At samle på pauser – en artikel af John Bern Nielsen, Ha’ en god dag gruppen.

Livshjulet

LIVSHJULET

Tænk dig selv ind i cirklen!

 Mange klager over, at de ikke har tid nok til at nå alle deres aktiviteter. Det er jo egentlig pudsigt, for er der noget, vi alle har lige meget af, så er det tid. Vi har alle 24 timer i døgnet. Men der er stor forskel på, hvordan vi forstår at udnytte denne ressource.Livet er for kort til at vente på den perfekte dag eller det magiske øjeblik. Det magiske øjeblik er altid til stede. Spørgsmålet er, om vi er der til at opleve det. Nu!

Måske er den sande mening med nuet at afklare fortiden og forberede fremtiden. Så hvilket lille, ubetydeligt skridt kan jeg tage, som kan forbedre min nutid.

Sociale fællesskaber

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdninger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

  • Sociale stammer – handler om personer i fællesskaber med én leder og én idé.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Bevidste valg

Vi vælger hele tiden, men langt de fleste valg foregår ubevidst. Jo mere bevidste vi bliver om de valg, vi foretager og at vi faktisk vælger hele tiden, jo nemmere bliver vort liv.

Nogle af de mere ubevidste valg, træffer vi f.eks. ud fra gamle holdninger og overbevisninger, ubevidst modstand, angst eller andre gamle forsvarsmekanismer. Jo mere, vi bliver bevidste om, hvad der er på spil, når vi reagerer på bestemte måder, jo lettere bliver det at vælge mere frit – ud fra den reelle situation og vores dybere lyster.

Hvad finder du her?

Fremtider

Hvis du kunne se ind i fremtiden, ville det ikke være til megen nytte. For det, du ville kunne se, ville være ingenting. Fremtiden ville se fuldstændig tom ud. Man kan ikke se noget, for fremtiden er jo ikke sket endnu. Der er først nogen, der skal skabe den. F.eks. dig, dine kolleger og din familie.

Fremtid er egentlig et flertalsord. For der eksisterer ikke kun én fremtid. Fremtiden er nemlig den vifte af muligheder, vi har i nutiden. Men ofte begrænser vi desværre selv vores fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

Selvfølgelig har vi ikke indflydelse på alt, hvad der sker i fremtiden. For der er jo hændelser, der er uden for vore påvirkningsmuligheder. Men ved at have en ide om, hvad vi vil, og ved at være aktive for at det kommer til at ske, vil vi have meget større muligheder for at skabe vores egen fremtid.

Lykken er ikke fravær af problemer, men evnen til at håndtere dem. En vis grad af modstand er en stor hjælp for mennesket… drager flyver op mod – ikke med – vinden. Så hvis der ikke er fejltagelser i dit liv, tager du ikke chancer nok.

Når vi samler på gode dage, får vi et godt liv. En forklaring på fremtiden kan belyses med denne lille historie:

I Grækenland var der i oldtiden en billedhugger, som var en af de helt store klassikere. Mens han en dag stod og bankede løs på en ordentlig marmorblok, der skulle blive til en statue af en hest, kom en af hans kunder ind ledsaget af sin lille datter. Faderen og billedhuggeren forhandlede om prisen på en statue af faderen, mens den store billedhugger ufortrødent fortsatte med at hamre løs på marmorblokken.

stenhugger-og-fremtid

Den lille pige fulgte interesseret billedhuggerens arbejde. Pludselig udbrød hun: ”Far, hvordan kan manden vide, at der er en hest inde i stenen?“

Pigen havde naturligvis endnu ikke forstået, at hesten først blev skabt af billedhuggerens arbejde ud fra hans idé om, hvordan en sådan hest skulle se ud, og at den eneste virkelige begrænsning for hestens udformning var marmorblokkens størrelse.

Ofte begrænser vi desværre selv vore fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

“Mange af os venter hele livet på, at vores skib skal lægge til. Problemet er, at vi aldrig sendte et af sted.”

”Der findes intet kort over fremtiden, fordi ingen nogensinde er kommet tilbage derfra.”

Kildehenvisning: John Bern & Co. www.johnbern.dk