Venskab

Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. venskab

Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtelse. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.

I modsætning til kærlighedsforhold er erotiske følelser og handlinger ikke nødvendige sider ved venskabelige forhold. Men venskab udelukker ikke seksualitet.

Hvad finder du her?


Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har været venner i 25 år, gennem tykt og tyndt. Hør dem fortælle om deres venskab her.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Sociale medier og nærvær

Det moderne samfund bugner af sociale netværker, som vi hylder og dyrker.social-media-300x292

Timerne forsvinder foran computerskærmen. Et par e-mails bliver besvaret. Lidt kommentarer på Face-book og LinkedIn bliver det også til. Der surfes rundt på nettet. Imens savnes nær­kontakten til andre i hverdagen. Men det taler vi ikke om. Det sker, selv om internettet og dets sociale medier gør det lettere end nogensinde at holde kontakt med venner, gamle klassekammerater og familiemedlemmer verden over, døgnet rundt.

Når man har fødselsdag, kan der være mange der skriver på ens Facebook-væg, men meget få, der ringer og siger til lykke med fødselsdagen. Det ville være bedre, hvis telefonen ringede, og der blev spurgt, om man ville ned og drikke en kop kaffe eller træne i fitnesscenteret.

Oplevelsen af at være ensom deles af mange. Mere end hver femte dansker føler, at de mangler nære relationer at dele glæder og sorger med, og 17 procent føler sig alene i dagligdagen.

6 gode råd mod ensomhed

  1. Se ensomheden i øj­nene og kend årsa­gen til den. Det gør det lettere at gøre noget ved den. Er du f.eks. lige flyttet, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for et par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange år.
  2. Lær at small taIke. Small talk er Ikke bare overfladiske kommentarer, men kon­takt. Brug den til at bryde, isen og sætte samtaler i gang.
  3. Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt. Ringer eller skriver du aldrig til nogen, kan du udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.
  4. Få en hobby og kom fast det samme sted. Nogle gange er det lettere at skabe kontakt ti! andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles Interesse.
  5. Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.
  6. Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Brug internettet, telefon råd­givninger, egen læge eller eventuelt en psykolog.

Kilde: Psykiatrifonden

 

Balance og harmoni

For mange stressede mennesker ligger området “fritid” lavt, da det ofte er det område, som det først går ud over i det travle arbejdsliv. Det får lavest prioritet. Denne prioritering er forståelig nok, og det kan man leve med et stykke tid. Men det er samtidig en stor årsag til stress på længere sigt.

Balance og harmoni

Mange mennesker i deres bedste alder mangler en meningsfyldt fritid. Denne ubalance er vokset frem gennem mange år, uden at de har tænkt over det. Meningen med tingene forsvinder ofte, og arbejdet kommer til at fylde mere og mere. Ved udbrændthed eller ændringer i arbejdsforholdene går det ofte helt galt. Der findes tilfælde, hvor mennesker dør, når de bliver pensionerede.

Problemet er, at der lige pludseligt ikke er nok indhold i livet mere.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Giraf og ulvesprog

Girafs

Et sprog fra hjertet
Et sprog fra hjertet

prog, også kaldet ikke-voldelig kommunikation, er et redskab til at bevare dialogen i samtaler. Det er opfundet af Marshal B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, fordi den har det største hjerte af alle dyr.

 

At tale som en ”giraf” 

Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer og vurderer ikke, men beskriver og tager udgangspunkt i fakta. Udtrykker egne følelser og behov for, hvad den anden skal gøre.

 

 

Modsproget til girafsprog er ulvesprog:

 At tale som en ”ulv”

Iagttager ikke, men vurderer, anklager
 og ser fejl og mangler, der kan slås ned på.
 Reagerer umiddelbart på sine følelser og stiller krav og beordrer.

 

”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?”

Marshall B. Rosenberg

Det er ikke altid nemt at være en god giraf.
I nogle job oplever man ofte konflikter, der ikke har noget at gøre med ens behov eller følelser, men drejer sig om at varetage interesserne for en organisation, lovgivningen eller samfundet. F. eks. billetkontrollør i DSB, parkeringsvagt eller en politibetjent. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten, men medvirker til at holde dialogen i gang.

 

Et sprog fra hjernen
Et sprog fra hjernen

 

Hvad skal der til, for at en mentorordning bliver en succes?

 

Mentorskab er en relation mellem to mennesker, som på en måde en lige, men som på den anden side er ulige, da den ene har mere erfaring end den anden. Man kalder den ene for mentor – den erfarne – og den anden for mentee – den mindre erfarne. Mentorskab bygger på, at den mindre erfarne gerne vil være dygtigere og lære af sin mentor.

 

Så det er erfaringen fra mentor og lærelysten fra mentee,
der skaber den dynamik, som et mentorskab skal bruge for at blive en succes.

 

Mentee er således hovedpersonen, og han/hun skal have en vis entusiasme mod et bestemt mål, som mentor hjælper mentees med at realisere. Mentor behøver ikke at have erfaring med lige netop det område, som mentees mål ligger inden for, men mentor ved noget om, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Derfor skal mentorer være gode til at skabe motivation, kunne li’ at inspirere, være rollemodeller og være en god lytter. Mentorer skal også være gode til at være tilbageholdende med at give gode råd, for en mentee opnår mere ved at finde ideer i sit eget hoved og tage initiativer, som han/hun selv finder på frem for at få fortalt, hvad man skal gøre.

Mentorskab indebærer et godt match – at mentor og mentee passer godt til hinanden – ikke for ens i opfattelse og gerne med en aldersforskel. Mentorskabet foregår over en vis tid – ½ til 1 helt år – det er gentagen arbejde mod et mål, der sikrer, at mentee kommer derhen.

Når den treenige hjerne ikke kan blive enig

 

HVORFOR –

  • bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
  • bliver slankekure ikke en succes?
  • køber vi mere, end vi har råd til?
  • dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?

Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han ud­viklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organise­ret i tre store udviklingslag.

Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.

Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.

Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.

Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.

 

Tanker, følelser og sanser

 Tanker

 Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.

 Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.

Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rig­tige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Men hvor virkelig er vores virkelighed?

Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:

  1. Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
  2. Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.

Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”

 

Den frie mand med den frie tanke.

Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.

Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.

 

 

Negative tanker

Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.

Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.

Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.

Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:

 

 

Følelser

Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.

Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.

 Reklamebranchen spiller på vores følelser.

Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.

 Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.

 

Sanser

Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.

I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spæd­børn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.

Undersøgelser viser, at:

35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.

25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.

40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.

 

Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge

 De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.

 

Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”

Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.

 

“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Skrev Paulus i Romerbrevet.

Kedsomhed

    Kedsomhed

 

At kontakte kedsomheden er en mulighed, som kan betyde, at noget andet kan tage over. Man kan blive konfronteret med sin ”skygge”, mærke sorg, vrede og bekymring osv. Det vil sige, at kedsomheden er en måde at rette blikket indad. Man kan så at sige sætte kedsomheden i system og dermed opleve, at den bliver ændret til stilhed – transformeret til en anden tilstand, der åbner for kreativitet og næstekærlighed. Vi får herved evnen til at skue ud over vores egen navle.

 

Hvis man lader tankerne drive af sted som på en flod og blot stiller sig op på bredden og kikker på dem, så er der i virkeligheden ikke ret mange problemer. Kun en velsignet stilhed, som måske er forudsætningen for ægte glæde. For lykken findes altid i nuet, og det er, når vi i tanken hænger fast i fortiden eller spekulerer på fremtiden, at den forsvinder for os.

 

 

 

At finde lykken

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.