At finde lykken

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Bedre til at spørge

Nogle mennesker stiller kun spørgsmål, når de selv kender svaret: “Nåede du at rydde op i går?” Eller når de ønsker at vise, hvor dygtige de er: “Du ved vel, hvordan det nye værktøj virker?”

 

Hvad kan du finder her?

Her får du input til den gode dialog i forbindelse med MUS – MedarbejderUdviklingsSamtaler, som ikke kører i tomgang – men har retning og perspektiv. Spørgeteknik, åbne/lukkede spørgsmål og lineære og cirkulære, refleksive spørgsmål.

 

Fælles forståelse

For at kunne skabe fælles resultater, må der være en fælles forståelse af, hvad der skal udføres for at nå de ønskede resultater. Det er dog ikke nok, for der skal også være enighed om, hvem der gør hvad og hvornår. Ved større fælles opgaver bliver fælles forståelse mere kompleks.

 

Hvad finder du her?

Forstå naturen

Naturen betjener sig af ”tilfældighedsprincippet” for at udvikle en stor mangfoldighed af former, så den mest egnede kan udvælges imellem dem. 

 

Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende. Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til spørgsmålet om bedømmelse af „meningsfuldheden“ i vores handlinger, for udvælgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljøet, er jo også en slags bedømmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger må underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og får derved en mening, der kan forstås af enhver.

 

Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse også i et livsfjendtligt miljø. Den er altså vores store ”læremester”, som man stadigvæk kan lære meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, så belønner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden.

Kilde: Wikipedia – natur

 

 

Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Mentor

 

Inden for erhvervslivet er det i dag meget populært at have en egen mentor. Mentoren er en person, som kan videregive sine livserfaringer for at hjælpe en ”Mentee” til at komme videre med sin egen udvikling og inden for sit fagområde. Den engelske pædagog Mike Pegg har en model for mentorskab, som kan anvendes af en mentor eller af os selv. Vi kan blive vores egen mentor, hvis vi mangler en, der kan fungere som mentor. Mikes femtrins model for mentorskab ser således ud:

  • Identificer dine udfordringer – vælg nogle områder i dit liv, hvor du føler dig usikker på, hvordan du skal gå videre. Hvilken udfordring vil du arbejde med denne gang? Hvilke forhåbninger har du, og hvilket resultat vil du fremkalde?
  • Beskriv dine valgmuligheder. Hvilke alternative muligheder er der for at møde udfordringen? Her kan det være til hjælp at nedskrive disse alternativer som valg A, valg B, valg C osv. Hvornår har du tidligere haft succes med at løse lignende udfordringer? Hvad gjorde du dengang?
  • Beskriv de forskellige konsekvenser af hvert valg. ”Gør jeg sådan, får det visse konsekvenser… Gør jeg sådan … “Hvad opfatter du som plus og minus ved hvert valg? Hvor attraktive er de forskellige valgmuligheder på en skala fra nul til ti?
  • Søg andre kreative løsninger på eventuelle konflikter – der er ulemper og fordele ved alle beslutninger. Søg et nyt alternativ, som kombinerer fordelene ved flere valgmuligheder. Hvilke kreative muligheder er der? Det kan være godt at bede en ven eller kollega bistå med ”brainstorming”, hvis du mangler en mentor. Husk, hvilket resultat du vil opnå.
  • Bestem dig for en handlingsplan: Hvilke konkrete handlinger må du udføre for at komme videre inden for dette område? Hvilken/hvilke valgmuligheder har du tænkt dig at anvende? Hvordan ser din tidsplan ud? Had skal der gøres, og hvornår skal du begynde?

Du kan siden gentage processen for at komme videre med andre udfordringer i dit liv eller din karriere.

Kilde: www.johnbern.dk