Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den gode samfundsborger

 

At være en god samfundsborger indebærer, at du som borger må værne om vores samfund ud fra de muligheder, som du har til rådighed. Det kan være noget så enkelt, som ikke at smide affald på gaden, at hundelufteren samler hundens afføring op m.v. Hvis du har evnerne, kan du f.eks. være rollemodel for andre eller artikel-/blogskriver og dermed inspirere andre til at gøre noget for det samfund, som vi lever i.

 

Ha’ en god dag fællesskabet har 7 leveregler, der har til formål at inspirere os selv og andre til øget trivsel i hverdagen. Det er bl.a. vores bidrag til samfundet.

 

Hvad finder du her?

I Syv Sind – Syv små samtaler om de store spørgsmål i livet –  Uploadet af Mathilde Walter Clark den 18/05/2011

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Samarbejdscitater

Vi ønsker at samle gode citater om fælles visioner, fælles udvikling og et positivt samvær på jobbet. Dine forslag til gode citater er velkomne.

Samarbejde
Samarbejde

 

Her er nogle inspirationscitater:

  • Det vigtigste for et menneske er at vide og mærke, at man behøves på jobbet.
  • Alle mennesker skal behandles som selvstændige individer.
  • En menneske i frihed bliver nødt til at tage ansvar og dermed frigøre ressourcer, som eller ikke ville være tilgængelige.
  • Et menneske, som ikke har information kan ikke påtage sig ansvar. Et menneske, som har information kan ikke undgå at tage ansvar.

Kilde: Jan Carlzon, ”Riv pyramiderne ned”

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

 

Bliv god til smalltalk

Mange opfatter smalltalk som ligegyldigt og spild af tid.

Men smalltalk er lidt af en kunst, og kan være rigtigt nyttig, til at opnå en positiv kontakt med mennesker, man endnu ikke kender.

smalltalk
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Det er gennem smalltalk, at vi kan opnå den tillid, der er nødvendig for at skabe et netværk.

Nogle har let ved smalltalk, andre føler det er svært at finde på noget at sige. Men også her gælder det – at øvelse gør mester. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Så prøv at småsnakke med dem, du møder på din vej.

Smalltalk handler om at holde samtalen i gang og få den anden person til at føle sig godt tilpas.

Derfor er et smil og øjenkontakt samt et åbent kropssprog altid et godt udgangspunkt. Bare det at holde armene over kors kan nemlig virke tillukket og afvisende på andre.

Det er en god idé at bruge hv-spørgsmål som hvad, hvor eller hvorfor, da de ikke bare kan besvares med et ja eller nej, hvilket kan begrænse samtalen. Vær en smule nysgerrig, men ikke nærgående. Det skaber tryghed hos din samtalepartner, hvis du giver noget af dig selv, fordi det viser, at du føler dig tryg.

Hvis vi spørger samtalepartneren om information eller hjælp, viser vi tillid til den andens viden, hvilket han eller hun sikkert sætter pris på. Og hvis vi virkelig lytter til hvad den anden siger, kan vi lettere finde på opfølgende spørgsmål.

Hvis det falder naturligt, brug da samtalepartnerens navn og giv evt. en kompliment. Det opfattes også positivt af samtalepartneren.

Hvad kan du smalltalke om?

  • Vejret er altid ufarligt at tale om, og med det skiftende vejr vi har i Danmark, er det altid et aktuelt emne.
  • Noget du har læst i avisen eller film, bøger og tv-programmer, du har set eller hørt om.
  • Ferier, fritid, sport eller hobby kan give stof til mange samtaler.
  • Arbejde eller mangel på det samme.
  • Familie.
  • Eller bliv inspireret af stedet, hvor du er lige nu. Her findes altid noget, du kan tale om.

Hvad duer ikke til smalltalk?

  • At gøre smalltalk til en ego-opvisning, hvor du selv taler hele tiden. Det gælder om at skabe kontakt, ikke om at gøre sig selv interessant.
  • At overdænge modparten med spørgsmål, så det virker som et krydsforhør.
  • At afbryde modparten, inden han eller hun får talt ud.
  • At blive alt for privat.

Hvis du har et par afslutningsreplikker med i ærmet, kan du slutte samtalen på en ordentlig måde uden at virke uhøflig, f. eks: “Tak for snakken, men jeg må lige …

 

Opmuntring

Hvad står opmuntring for?

Her følger nogle sider, du kan kigge på og finde inspiration til at blive opmuntret og måske også opmuntre andre.

  • At vise ægte følt taknemmelighed over andre – se, hvad det kan betyde her.
  • At være hjælpsom og forstående over for andre. Her er nogle tankevækkende eksempler.
  • At lade din positive indstilling smitte af på andre. Se f.eks. en video med skønhedsekspert Ole Henriksen.

Historien om frøerne

Nogle frøer hoppede rundt i en gammel dansk skov, og pludselig faldt to af dem ned i et dybt hul.Historien om frøerne

Alle de andre frøer samledes omkring hullet, og da de så, hvor dybt hullet var, sagde de opgivende til de to frøer: “Den klarer i aldrig, I er så godt som døde, venner!”

Men de to frøer gav ikke op så let og prøvede, alt hvad de kunne, at hoppe op af hullet.

De andre frøer blev ved med at fortælle dem, at det alligevel ikke nyttede noget, og at de var så godt som døde, det var håbløst.

Og til sidst hørte den ene af frøerne efter, hvad kammeraterne sagde, og han gav op. Han faldt ned og døde.

Men den anden frø blev ved med at hoppe så højt, som han kunne.

Endnu engang råbte de andre frøer til ham, at han skulle stoppe med at gøre sig alt det besvær, og bare lægge sig til at dø.

Men han hoppede bare endnu højere, og endelig – ENDELIG – klarede han det. Han hoppede højt, helt op på den sikre skovbund, op af hullet.

Da han var kommet op, spurgte de andre frøer ham:

“Hørte du os slet ikke?”

Frøen forklarede dem, at han ikke hørte særligt godt. Han havde hele tiden troet, at de havde støttet ham med tilråb og havde opmuntret og bakket ham op i hans hårde kamp for at komme op.

De andre frøer var meget flove og sørgede længe over den døde frø, som lå tilbage i hullet,  men de vidste, at de havde lært noget den uhyggelige dag i skoven…

 

Et godt partnerskab

Det siges, at ”nøglen til et lykkeligt ægteskab er at gifte sig med en lykkelig person”. Glade og tilfredse mennesker har sikkert nemmere ved at finde sig en partner, da de er mere attraktive. Glade mennesker bliver ofte også længere i deres partnerskab, da glæde og trivsel udstråler et optimistisk livssyn, bedre vedholdenhed og derfor mindre sandsynlighed for, at man siger fra ved det første tegn på problemer.

 

Tips til dig:

  • Vis interesse for din partners dagligdag
  • Anerkend din partners og andres styrker
  • Vis din taknemmelighed
  • Skab variation i Jeres forhold
  • Find det positive i Jeres forhold
  • Gør det dårlige specifikt og det gode universelt
  • Dyrk sunde tilhørsforhold
  • Husk at fejre små og store sejre

Kilde: Positive Psychology af Charlotte Style

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Har du humor?

Humor er evnen til at opfatte noget som morsomt. Humor er en mulighed hos mennesker, objekter eller situationer til at vække en følelse af morskab, underholdning, og latter hos andre mennesker. Begrebet omfatter alle former for underholdning eller menneskelig kommunikation som vækker sådanne følelser, eller som gør at mennesker ler eller føler sig lykkelige.

 

Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og folkeslag, men det er typisk at forskellige kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor. Dette skyldes at humor udvikles i en kreativ process mellem mennesker.

Akkurat som grupper har deres egen form for humor, har også hver enkelt person deres egen humor. Humor kræver også at man er indforstået med et miljø eller en fælles kundskab. Derfor vil nogen mennesker måske ikke finde eksemplet nedenfor morsomme, da de kan være indforståede i en gruppe.

 

Eksempel på humor:

Det er latterligt at påstå at computerspil påvirker børn!
Hvis f.eks. Pac-Man havde påvirket børn født i 1980’erne, ville vi i dag han en gruppe unge, springende rundt i mørke rum og spise piller mens de lytter til monoton og ensformig musik.

Humor eller gråd er metoder til at leve med uovervindelige problemer. Hvis man ikke kan le af problemerne, skal man græde. Det er også omvendt: Stor sorg kan først bearbejdes ordentligt, når humoren tager over. Det er den klassiske sammenhæng mellem tragedie og komedie:

Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.Gruk» af Piet Hein).

Mel Brooks definerede en gang forskellen mellem tragedie og komedie med følgende sammenligning:

Når en person glider i en bananskræl og falder ned i et hul og slår sig ihjel er det komedie, men når jeg skærer mig i fingeren er det tragedie.

Humor er ikke kun ironi, den kan også ha en kerne af ondskabsfulhed. Kilde: Wikipedia

 

Hvad finder du her?

Selvbestemmelse

Når man føler, at man har frihed til og ansvar for nogle opgaver, så føler de fleste mennesker sig mere motiverede og tilfredse med deres hverdag.

 

Eksempel: Nogle plejehjemsbeboere fik selvbestemmelse i forbindelse med hvilke film, de kunne se, besøgstider, indretningen af deres bolig og planter, som de kunne passe. En anden gruppe fik ikke disse friheder og deres planter blev passet at personalet. Den gruppe, der havde selvbestemmelse trivedes meget bedre end den anden gruppe. De var mere aktive og opmærksomme. Deres levetid var også dobbelt i forhold til levetiden for den ”ufrie” gruppe efter 2 år.

Kilde: http://garfield.library.upenn.edu/classics1985/A1985ASW0900001.pdf

Mangel på selvsbestemmelse betyder:

  • Afhængighed af andres meninger og dømmekraft, før de selv tager en beslutning
  • Tilpasser sig sociale gruppepres
  • Opgiver egne mål

Selvbestemmelse indebærer:

  • Viden om, hvad du vil
  • Tage ansvar for dine egne tanker og handlinger
  • Handlefrihed til at tænke og handle

Udvikling af selvbestemmelse:

  • Stil dig selv nogle opnåelige udfordringer og find en person til at hjælpe dig
  • Brug ikke for megen tid på spekulation og lange overvejelser
  • Læg mærke til negative tanker hos dig selv. Lær at sige ”Jeg kan”.
  • Gør mere af det, du rigtig kan lide at gøre.
  • Tag ansvar

Når du vælger at gøre noget for dets egen skyld, for sjov eller som du er glad for at gøre. Så er du motiveret af dig selv. Selvmotivation er en meget stærkere kraft en motivation af mål eller belønning.

Betalte belønninger øger vores motivation til at gennemføre opgaver, der ikke kræver, at vi tænker, men lige så snart opgaverne kræver problemløsning, så kan betalte belønninger faktisk reducere både vores selvmotivation og vores præstationer.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk