Bedre til at spørge

Nogle mennesker stiller kun spørgsmål, når de selv kender svaret: “Nåede du at rydde op i går?” Eller når de ønsker at vise, hvor dygtige de er: “Du ved vel, hvordan det nye værktøj virker?”

 

Hvad kan du finder her?

Her får du input til den gode dialog i forbindelse med MUS – MedarbejderUdviklingsSamtaler, som ikke kører i tomgang – men har retning og perspektiv. Spørgeteknik, åbne/lukkede spørgsmål og lineære og cirkulære, refleksive spørgsmål.

 

Fælles forståelse

For at kunne skabe fælles resultater, må der være en fælles forståelse af, hvad der skal udføres for at nå de ønskede resultater. Det er dog ikke nok, for der skal også være enighed om, hvem der gør hvad og hvornår. Ved større fælles opgaver bliver fælles forståelse mere kompleks.

 

Hvad finder du her?

Samarbejdscitater

Vi ønsker at samle gode citater om fælles visioner, fælles udvikling og et positivt samvær på jobbet. Dine forslag til gode citater er velkomne.

Samarbejde
Samarbejde

 

Her er nogle inspirationscitater:

  • Det vigtigste for et menneske er at vide og mærke, at man behøves på jobbet.
  • Alle mennesker skal behandles som selvstændige individer.
  • En menneske i frihed bliver nødt til at tage ansvar og dermed frigøre ressourcer, som eller ikke ville være tilgængelige.
  • Et menneske, som ikke har information kan ikke påtage sig ansvar. Et menneske, som har information kan ikke undgå at tage ansvar.

Kilde: Jan Carlzon, ”Riv pyramiderne ned”

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

 

Fire persontyper

Ved at lære os selv bedre at kende kan vi styrke vores relationer til andre mennesker.

Copyright: Ha' en god dag gruppen
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

En meget brugt opdeling af mennesketyper er i fire typer: diplo­maten, analytikeren, praktikeren og entusiasten.

Når man finder sin profil, kan man bedre forstå sine præferencer og lettere sætte ord på, hvem man er.

Gennem profilerne bliver det altså lettere at tale om og forstå forskellighederne i forhold til andre.

At være forskellig

Vi har ligesom mønter en forside og en bagside.

Det vil sige, at når der er fordele, kan der også være ulemper ved en type.

Vi har hovedsagelig tre måder at opleve verden på: Gennem tænkning (hoved), følelsen (hjerte) og sansningen (mave).

Man er født med sin type, men de fleste har også noget af de andre typer i sig.

De fire typer:

DIPLOMATEN
Styrker:

  • Rummelighed
  • Menneskekender
  • Empatisk
  • Hjælpsodiplomaten
  • Kreati

Udfordringer:

  • Konfliktsky
  • Glemmer sig selv
  • Usikker
  • Sætter andres behov først
  • Selvbebrejdende

ANALYTIKERENanalytikeren

Styrker:

  • Troværdig
  • Blik for detaljer
  • Omhyggelig og grundig
  • Struktureret
  • Faktuel

Udfordringer:

  • Stædig
  • Behøver for mange beviser før handling
  • Holder fast i teorier
  • For kritisk
  • Opdager stress for sent

PRAKTIKERENpraktikeren
Styrker:

  • Problemknuser
  • Selvstændig
  • Målrettet
  • Effektiv
  • Handlingsorienteret

Udfordringer:

  • Utålmodig
  • Kontrollerende
  • Spørger ikke om hjælp
  • Vil klare alting selv
  • For sort-hvid

ENTUSIASTEN

entusiastenStyrker:

  • Viser begejstring
  • Iderig
  • Kreativ
  • Elsker forandring
  • Udadvendt

Udfordringer:

  • For mange løse ender
  • For mange bolde i luften
  • Mangler struktur
  • Utålmodig
  • For lidt selvdisciplin

Bliv god til smalltalk

Mange opfatter smalltalk som ligegyldigt og spild af tid.

Men smalltalk er lidt af en kunst, og kan være rigtigt nyttig, til at opnå en positiv kontakt med mennesker, man endnu ikke kender.

smalltalk
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Det er gennem smalltalk, at vi kan opnå den tillid, der er nødvendig for at skabe et netværk.

Nogle har let ved smalltalk, andre føler det er svært at finde på noget at sige. Men også her gælder det – at øvelse gør mester. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Så prøv at småsnakke med dem, du møder på din vej.

Smalltalk handler om at holde samtalen i gang og få den anden person til at føle sig godt tilpas.

Derfor er et smil og øjenkontakt samt et åbent kropssprog altid et godt udgangspunkt. Bare det at holde armene over kors kan nemlig virke tillukket og afvisende på andre.

Det er en god idé at bruge hv-spørgsmål som hvad, hvor eller hvorfor, da de ikke bare kan besvares med et ja eller nej, hvilket kan begrænse samtalen. Vær en smule nysgerrig, men ikke nærgående. Det skaber tryghed hos din samtalepartner, hvis du giver noget af dig selv, fordi det viser, at du føler dig tryg.

Hvis vi spørger samtalepartneren om information eller hjælp, viser vi tillid til den andens viden, hvilket han eller hun sikkert sætter pris på. Og hvis vi virkelig lytter til hvad den anden siger, kan vi lettere finde på opfølgende spørgsmål.

Hvis det falder naturligt, brug da samtalepartnerens navn og giv evt. en kompliment. Det opfattes også positivt af samtalepartneren.

Hvad kan du smalltalke om?

  • Vejret er altid ufarligt at tale om, og med det skiftende vejr vi har i Danmark, er det altid et aktuelt emne.
  • Noget du har læst i avisen eller film, bøger og tv-programmer, du har set eller hørt om.
  • Ferier, fritid, sport eller hobby kan give stof til mange samtaler.
  • Arbejde eller mangel på det samme.
  • Familie.
  • Eller bliv inspireret af stedet, hvor du er lige nu. Her findes altid noget, du kan tale om.

Hvad duer ikke til smalltalk?

  • At gøre smalltalk til en ego-opvisning, hvor du selv taler hele tiden. Det gælder om at skabe kontakt, ikke om at gøre sig selv interessant.
  • At overdænge modparten med spørgsmål, så det virker som et krydsforhør.
  • At afbryde modparten, inden han eller hun får talt ud.
  • At blive alt for privat.

Hvis du har et par afslutningsreplikker med i ærmet, kan du slutte samtalen på en ordentlig måde uden at virke uhøflig, f. eks: “Tak for snakken, men jeg må lige …

 

Selvbestemmelse

Når man føler, at man har frihed til og ansvar for nogle opgaver, så føler de fleste mennesker sig mere motiverede og tilfredse med deres hverdag.

 

Eksempel: Nogle plejehjemsbeboere fik selvbestemmelse i forbindelse med hvilke film, de kunne se, besøgstider, indretningen af deres bolig og planter, som de kunne passe. En anden gruppe fik ikke disse friheder og deres planter blev passet at personalet. Den gruppe, der havde selvbestemmelse trivedes meget bedre end den anden gruppe. De var mere aktive og opmærksomme. Deres levetid var også dobbelt i forhold til levetiden for den ”ufrie” gruppe efter 2 år.

Kilde: http://garfield.library.upenn.edu/classics1985/A1985ASW0900001.pdf

Mangel på selvsbestemmelse betyder:

  • Afhængighed af andres meninger og dømmekraft, før de selv tager en beslutning
  • Tilpasser sig sociale gruppepres
  • Opgiver egne mål

Selvbestemmelse indebærer:

  • Viden om, hvad du vil
  • Tage ansvar for dine egne tanker og handlinger
  • Handlefrihed til at tænke og handle

Udvikling af selvbestemmelse:

  • Stil dig selv nogle opnåelige udfordringer og find en person til at hjælpe dig
  • Brug ikke for megen tid på spekulation og lange overvejelser
  • Læg mærke til negative tanker hos dig selv. Lær at sige ”Jeg kan”.
  • Gør mere af det, du rigtig kan lide at gøre.
  • Tag ansvar

Når du vælger at gøre noget for dets egen skyld, for sjov eller som du er glad for at gøre. Så er du motiveret af dig selv. Selvmotivation er en meget stærkere kraft en motivation af mål eller belønning.

Betalte belønninger øger vores motivation til at gennemføre opgaver, der ikke kræver, at vi tænker, men lige så snart opgaverne kræver problemløsning, så kan betalte belønninger faktisk reducere både vores selvmotivation og vores præstationer.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Indlevelse og god til at lytte

Vi lytter bedst, når vi selv taler. Husker bedst hvad vi selv har sagt. Men vi lærer mest ved at lytte til andre. En god samtalepartner lytter, når den anden taler. Informationer er uinteressante, indtil modtageren har hørt og forstået dem.

At lytte
At lytte

Samtalen består af to ting, nemlig tale og lytning.

 

Hvad kan du finde her?  

  • 7 måder at blive en bedre lytter
  • Mål din evne til at lytte
  • 2 links til præsentationer om at lytte.

Men da vi opfatter ting hurtigere med ørerne, end vi kan tale, lader vi ofte tankerne flyve omkring, når modparten taler. Måske tænker vi på, hvad vi skal svare. Måske tror vi, at vi allerede ved, hvad den anden vil sige. Derfor hører vi ikke, hvad der virkelig bliver sagt. Måske overhører vi – bevidst eller ubevidst – de dele af den andens tale, der ikke passer til vores opfattelse af situationen.

 

Den bedste form for lytning er lytning med indlevelse.

Når vi gør det, lytter vi for at forstå den anden.

7 måder til at blive en bedre lytter:

  1. Se på den person, du taler med.
  2. Spørg! Så viser du, at du interesserer dig for, hvad der bliver sagt.
  3. Sig til, hvis du ikke kan høre eller forstå, hvad der bliver sagt.
  4. Gentag det du hører, og du får bekræftet, om I har forstået hinanden.
  5. Afbryd ikke, selvom du tror, du allerede kender budskabet.
  6. Skift ikke emne, før den anden har fuldendt sin historie, idé eller budskab.
  7. Lyt aktivt. Ved at smile, nikke, sige “ja” eller “hm” opmuntrer du den anden til at tale

Spørgeskema

Få målt din evne til at lytte på en skala fra 0 til 10. Stil følgende spørgsmål til en kollega:

Nej       Ofte    Ja

  • Virker jeg interesseret, når du fortæller mig noget?
  • Har jeg øjenkontakt med dig, når vi taler sammen?
  • Føler du, at du har hele min opmærksomhed, når du taler?
  • Føler du dig tryg, når du taler til mig?
  • Undlader jeg at afbryde dig?
  • Lytter jeg, selv når jeg tror, jeg ved, hvad du vil sige?
  • Føler du dig forstået af mig?
  • Vil du fremover fortælle mig, når du føler, at jeg ikke hører efter?

Copyright: John Bern & Co. www.johnbern.dk

 

 

Ærlig tilbagemelding

Hvis du vil påvirke andre mennesker, så har du selv ansvaret for at gøre det på en forståelig måde. Mistro opstår ved mangel på forståelse. Vi lader os ikke påvirke af mennesker, vi nærer mistro til.

 

For at vi kan få lov til at påvirke andre, må de kunne se formålet med det, vi siger. Hvis I skal skyde med bue og pil, vil I også ønske at vide, hvad der skal skydes efter. Det er jo meningsløst at stå og skyde ud i luften.

En stærk måde, vi kan påvirke kolleger på, er ved at give dem ærlige tilbagemeldinger.

Som medarbejder siger vi tit: “Det er lederens ansvar.” Det er for en stor del rigtigt. Men det udelukker ikke kollegers indbyrdes ansvar for at hjælpe hinanden til at fungere bedst muligt.

Sladder er tilbagemeldinger, der ikke blev givet på rette tid til rette person!

Fordi:

  • Vi vil være flinke: “Det er synd for ham!”
  • Er bange: “Han bliver nok sur!”
  • Er usikre: “Måske har jeg misforstået ham!”
  • Eller bare interesserer os for lidt for sagen: “Det er ikke mit arbejde!”

Når vi giver tilbagemeldinger til hinanden på jobbet, er det ofte på kvaliteten af et stykke udført arbejde eller kvaliteten af samarbejdet. Som modtager kan man ofte føle, at der bliver pillet ved ens rolle som medarbejder i virksomheden. “Er jeg ikke god nok”, eller “Bare jeg ikke bliver sagt op”.

Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:

  1. Afsenderen ville demonstrere sin egen viden.
  2. Afsenderen ville have os til at gøre det, han ønskede.
  3. Afsenderen ville slippe af med sine egne aggressioner. Ofte oplevet som ironi med skjulte budskaber.

Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.

Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:

 

Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.

Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.

Aggressive tilbagemeldinger er følelsesbetonede og ofte impulsive tilbagemeldinger, der opstår som reaktioner på hændelser. F.eks. ”Hvad er det for noget bras, du kommer med?” Man kan spørge sig, hvad afsenderen af en aggressiv tilbagemelding egentlig forventer af modtageren. Gengældt aggressivitet? Et konstruktivt svar? Kommer begge parter mon videre?

Uklare tilbagemeldinger bliver enten givet, fordi afsenderen ikke har forberedt sin tilbagemelding på en måde, så modtageren let kan forstå dem. Men der kan også være tale om skjulte budskaber, dvs. budskaber, som afsender ikke vil udtale klart og ærligt, men forsøger at ”pakke ind”, så det lyder bedre. F.eks.: ”Hun sagde ikke noget forkert”, underforstået, at hun måske ikke sagde noget rigtigt.

Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:

Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.

Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:

 

Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.

Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.

 

Se også Ærlig tilbagemelding

Selvaktualisering

De fleste af os vil gerne udvikle og udfolde vores medfødte anlæg, værdier, holdninger og overbevisninger. Vi ser det mere og mere på de sociale medier, men ikke altid positivt. Her finder du en uddybning af begrebet selvaktualisering.

Begrebet har filosofiske rødder tilbage til Aristoteles, men indførtes i moderne tid af den tysk-amerikanske neurofysiolog Kurt Goldstein (1878-1965) og de amerikanske psykologer Abraham Maslow og Carl Rogers. Også andre forskere inden for humanistisk psykologi anvender tilsvarende antagelser. Kendt er Maslows undersøgelser af fuldt selvaktualiserede mennesker, der skulle være mere modne end gennemsnittet ved i højere grad end andre at besidde egenskaber som bl.a. selvaccept, selvstændighed, selvtillid, problemorientering, fællesskabsfølelse, indlevelsesevne (empati), hjælpsomhed, kreativitet, humor og spontanitet. Se også højdepunktoplevelse under emnet selvoverskridelse. Kilde: Den store Danske

Hvad finder du her?

  • Autenticitet – at være ægte. Se mere her
  • Ærlig tilbagemelding – om ærlig og konstruktiv dialog. Artikel og spørgeskema her
  • Selvtillid – Den indre samtale – Viking eller offer?. Se mere her
  • Selvbestemmelse – beskrivelse af emnet og tips til udvikling af selvbestemmelse. Se mere her
  • Fællesskab – om forskellige former for fællesskaber. Se mere her
  • Indlevelsesevne (empati) – om at lytte og indleve sig. Se mere her
  • Hjælpsomhed – se en video og læsernes historier her
  • Kreativitet – se flere artikler og udviklingstips om kreativitet her
  • Humor – Hvad er humor? En kort beskrivelse og eksempler finder du her
  • Robusthed – Hvad kendetegner robuste personer? Se mere her
  • Spontanitet – Se mere her

Citater om motivation

 

  • For at kunne flyve har vi brug for modstand.
  • Noget af det mest sjældne vi mennesker foretager os er at gøre vores bedste.Motivation
  • Den klogeste er ikke den, der laver færrest fejl, men den som lærer noget af sine fejl.
  • Hvis vi gjorde alt det vi er i stand til at gøre, ville vi mildest talt blive overrasket over vores formåen.
  • På kinesisk består ordet ”krise” af to tegn – det ene står for fare, det andet står for muligheder.
  • Modgang fremmer vores talenter, mens rigdom skjuler dem.
  • Det er faktisk ret sjovt at gøre det umulige.
  • Middelmådige mennesker venter på, at mulighederne kommer til dem. Stærke og duelige mennesker opsøger selv mulighederne.
  • Gå ikke i den retning som stien følger. Gå i stedet derhen, hvor der ikke er nogen sti og forlad sporet. Kun de som tør risikere at gå for langt, finder nogensinde ud af, vor langt man kan gå.
  • Når et menneske først har fået udvidet sin horisont, får den aldrig mere sin oprindelige størrelse tilbage igen.
  • Fremtiden tilhører dem, som tror på skønheden i deres drømme.
  • Belønningen ved en velgjort ting ligger i selv at have gjort den.
  • Jeg er hverken den klogeste eller dygtigste fyr i verden, men jeg har fået succes, fordi jeg blev ved, og ved og ved.
  • Der er ingen, der får succes, uden at yde en indsats. De, der får succes, kan takke deres vedholdenhed for denne.
  • Ræk ud efter det du ikke kan nå.
    .
  • Brødrene Wright fløj lige gennem umulighedernes skyer.
  • Genialitet er én procent inspiration, og nioghalvfems procent transpiration.
  • Det er kun i en ordbog, at held kommer før slid.
  • Hemmeligheden bag succes ligger i konstant at holde sig målet for øje.
  • Der findes ingen problemer, som kan modstå angrebet fra en vedholdende tankevirksomhed
    .
  • Succes er langt mere en funktion af almindelig sund fornuft end af genialitet.
  • Handel hurtigt og tænk langsomt.
  • Vi skriver vores egen skæbne.
  • Vi bliver hvad vi gør.
  • Gå ud på grenen. Det er der den bedste frugt hænger.
  • At vide, hvad man skal gøre er visdom.
  • At vide, hvordan man skal gøre det, er færdigheder. Men at gøre det, som det skal gøres, vinder over de to andre dyder.
  • En person, som går i andres fodspor, efterlader sig ikke selv noget spor.
  • Chancen kommer til den forberedte.
  • Der er mange der tager imod råd, men det er kun de kloge, der udnytter dem.
  • Hindringer er de skræmmende ting, man ser, når man fjerner sine øjne fra målet.
  • Genialitet er evnen til at gøre det komplicerede enkelt.
  • Den store chance ligger måske lige der hvor du befinder dig nu.
  • Afprøv dine idéer ved at visualisere dem i praksis.
  • Hele verden respekterer et menneske, som kender sine mål.
  • Succes er en rejse og ikke et bestemmelsessted.
  • Fiasko er muligheden for at begynde forfra på en mere intelligent måde.
  • Sindet er ligesom en paraply – det fungerer ikke, medmindre det foldes ud.
  • Hemmeligheden ved lykke er ikke at gøre det man kan lide, men at kunne lide det man gør.
  • Det menneske, som tror, at det kan udrette noget, har sikkert ret, og det har det menneske, som tror det modsatte, sikkert også.
  • Enhver fiasko er spiren til en succes.
  • En fornemmelse er kreativiteten, der forsøger at fortælle os noget.
  • Mulighederne fordobles, når man griber dem.
  • Den, der aldrig er faldet ned, er heller aldrig klatret op.
  • En fugl flyver aldrig for højt, hvis den flyver med sine egne vinger.
  • Alle helt nye idéer forekommer skøre i begyndelsen.
  • Det umulige er ofte det uprøvede.
  • Når vores ønsker er stærke nok, viser det sig, at vi besidder overmenneskelige evner til at få succes.
  • Alt der overhovedet er værd at gøre er også værd at gøre godt.
  • Hvis du ønsker noget gjort, så bed en travl mand om at gøre det. Jo mere du laver, jo mere kan du gøre.
  • Man kan ikke nå et nyt mål ved at tænke på samme måde, som da man nåede dertil, hvor man er kommet i dag.
  • Forskellen mellem det ordinære og det ekstraordinære ligger i det lille ekstra.
  • Der er aldrig nået noget betydningsfuldt uden begejstring.
  • Vedholdende mennesker begynder deres succes der, hvor andre slutter med fiasko.
  • Vores skæbne er ikke en tilfældighed, men et valg.
  • Lær blot at gribe ud efter heldet, for heldet er altid til stede.
  • Succes er simpelthen et spørgsmål om held. Spørg blot alle dem, der hat haft fiasko.
  • Mange af livets fiaskoer er mennesker, som ikke forstod, hvor tæt de var på succesen, da de gav op.
  • Hvis du blot rejser dig en gang mere end du falder, klare du dig videre.
  • Intet er umuligt for det menneske, der har viljen, og gør det. Det er den eneste lov der gælder for succes.