Samfundsnormer

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Vores vaner

Hvad er en vane? 

            Vanebærer

En vane er en ubevidst handling, der gentages over lang tid. Den udføres på en bestemt måde, uden forudgående planlægning. Selv om handlingen er ubevidst, kan vi godt være bevidste om nogle af vores vaner. Men når handlingen udføres, er den ikke planlagt, og vi beslutter ikke, at nu gør jeg sådan og sådan.

Vaner styrer vores hverdagsliv. Vaner kan hjælpe os gennem en travl hverdag med mange valg, der hele tiden skal tages stilling til. For det kan være hensigtsmæssig at have et fast mønster for daglige rutiner, så vi ikke hele tiden skal stoppe op og træffe nye beslutninger.

 

Gode og dårlige vaner 

Vaner har både en positiv og en negativ side. Den positive vane giver os glæder og fordele. Den negative vane giver os problemer, forhindrer fremskridt eller ødelægger gode relationer til andre. Dårlige vaner kan give meget besvær for en selv og for dem, man omgås i det daglige. Ofte tror vi ikke, at andre bemærker dem, eller vi prøver at bortforklare dem. Men det lykkes sjældent. Modsat er vores tålmodighed med andres dårlige vaner generelt meget begrænset.

Dårlige vaner kan være mange ting, afhængig af situationen og hvem man daglig omgås. Men manglende præcision med tid, aftaler eller penge betragtes af de fleste som en dårlig vane. Manglende respekt for andres meninger, negativ personlig fremtræden eller uhensigtsmæssigt sprogbrug betragtes også som dårlige vaner.

Det er ofte andre, der kan være med til at påpege vores dårlige vaner, da vi kan være ”blinde” for vores egne vaner.

Mange ændrer først deres vaner, når de er tvunget til det, eller andre gør det for dem. For ikke at falde i den grøft at det altid er andres skyld, at man ikke har et godt liv, kan det være klogt at give sig selv et vaneeftersyn. En gammel god vane kan vise sig at være uhensigtsmæssig, når tingene omkring os ændrer sig.

Det kan være svært at bekæmpe dårlige vaner. Forskere har fundet ud af, at mere end 40 pct. af vore handlinger skyldes vaner, ikke beslutninger. Vaner er så indgroet i vores hjerne, at en person med hjerneskade ikke kan fortælle, hvor hans køkken er, hvis han sidder i stuen. Men hvis han bliver sulten, rejser han sig og tager mad ud af køleskabet i køkkenet.

 

En ny vane?

Når vi vil ændre en vane skal vi have:

                          Vaner
  • VIDEN om hvad der skal gøres på en anden måde, og hvad nytten vil være
  • EVNE til at være i stand til at ændre vanen
  • VILJE og energien til at gøre det.

Derefter skal vi

  • sætte et personligt mål
  • udforme en plan (med delmål) mod målet
  • huske at fejre succesen, når målet er nået, og det er blevet en ny vane.

Vi er, hvad vi gør igen og igen. Fortræffelighed er således ikke en handling, men en vane. Aristoteles

Copyright: John Bern & Co. www.johnbern.dk

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

Logoterapi – findes der mening i lidelser?

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. 

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

 

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Harmoni

Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

At gøre og at være

 

En historie fra vikingernes Vorby. 

De fleste i Vorby er opvokset i handlingens verden. Det er vigtigt at nå sine mål ved at gøre ting: At passe sit arbejde, at komme til tiden, at leve op til det ene eller andet. De er derfor blevet eksperter i at handle og få andre til at handle. Hele deres tilværelse drejer sig om at handle og være aktive hele dagen for at have det godt. Det er denne egenskab, der er medvirkende til den velstand, der er i Vorby. Men når hele deres tilværelse drejer sig om at handle, vil dagen ofte flyve af sted, og når de når til aftenen, oplever de en stor udmattelse og falder sammen. Det giver dårlig samvittighed, for der er så meget, der skal gøres.

Opgaver der ikke bliver færdige, og handlinger man fortryder. Intet er godt nok. De oplever en følelse af stress og meningsløshed. For når de ikke handler, føles det som tidsspilde. Midsommer festen kommer f.eks. bag på dem hvert år: ”Er der allerede gået et år igen”? Mange føler, at deres tilværelse er som musen i den berømte trædemølle, der løber og løber, men ingen steder kommer. Musehjulet er en ny underholdning, som trætte vikinger kan sidde og kikke på for at have følelsen af stadig at være i gang med at gøre noget.

Følelsen af bare at ”være” er underudviklet hos mange af vikingerne, fordi tiden, de bruger på bare at ”være” eller ”ikke-at-handle”, lidt nedværdigende bliver betragtet som tidsspilde. Mange af dem ved ikke, hvad de skal stille op med sig selv, når de ikke handler. Men for at få balance og harmoni i deres liv skal de sørge for, at væren også prioriteres. Der er en årsag til, at betegnelsen menneske på engelsk hedder ”human being” og ikke ”human doing”. (Endnu et udtryk vikingerne har taget med hjem fra deres mange rejser).

 

Se også om visdomsstenen her.

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Kreativitet trives i et trygt miljø

 

Du kan komme til at sætte din frihed og kreativitet i “fængsel”, hvis du befinder dig i et utrygt miljø – på jobbet eller privat.

I denne korte video anbefaler Carsten Dahl, at dyrke din kreativitet og virkelyst i et trygt miljø. Som han citerer: Sandheden er det eneste, der virker.

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.