Kreativitet trives i et trygt miljø

 

Du kan komme til at sætte din frihed og kreativitet i “fængsel”, hvis du befinder dig i et utrygt miljø – på jobbet eller privat.

I denne korte video anbefaler Carsten Dahl, at dyrke din kreativitet og virkelyst i et trygt miljø. Som han citerer: Sandheden er det eneste, der virker.

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.

 

 

Forstå naturen

Naturen betjener sig af ”tilfældighedsprincippet” for at udvikle en stor mangfoldighed af former, så den mest egnede kan udvælges imellem dem. 

 

Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende. Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til spørgsmålet om bedømmelse af „meningsfuldheden“ i vores handlinger, for udvælgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljøet, er jo også en slags bedømmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger må underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og får derved en mening, der kan forstås af enhver.

 

Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse også i et livsfjendtligt miljø. Den er altså vores store ”læremester”, som man stadigvæk kan lære meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, så belønner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden.

Kilde: Wikipedia – natur

 

 

At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Her en kort video med Peter Engberg om emnet “samvittighed”.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Rites de passages

 

Forandring er et uundgåeligt element i vort liv. Vi lever med ritualer og skikke, som vi mere eller mindre bevidst har overtaget fra vore forældre. Dåb, konfirmation, polterabend, vielse, indvielsesritualer etc. Det, der er fælles for ritualerne er, at de følger et bestemt mønster:

  1. Adskillelse fra det gamle liv
  2. Overgangsfase til en ny livssituation
  3. Indtræden i den nye situation eller rolle.

Disse tre faser kaldes “Rites de passage” eller overgangsritualer. Formålet med et overgangsritual er at give personens nye status en religiøs, kulturel eller grupperelateret anerkendelse og accept.

 

Rites de Passage deles i 2 kategorier

  • Den individuelle funktion
  • Den sociale funktion

Den individuelle funktion består i, at give personen klarhed og tryghed omkring den forestående overgang. Riten kan omfatte en bestemt form, et særligt tidspunkt og/eller sted osv. Det viser dig, hvordan du skal komme videre i dit liv og i din personlige udvikling.

Den sociale funktion er en måde at binde en gruppe mennesker sammen på, som dermed udgør et “samfund”.

 

Hvad finder du her?

  • Livets overgangsfaser– en indgangside til inspiration på sider om overgangsfaser fra barn til alderdom.
  • Definition– Gyldendahls Den Store Danske. Fortolkning af overgangsriter.

Jagten på lykke

Ny forskning tyder på, at jo mere man går på udkig efter lykke, jo mindre er sandsynligheden for at finde den. Hvad der forstås ved lykke er naturligvis til dels kulturbestemt. Men hvis lykken ses som jagten på karriere og muligheden for at anskaffe sig mange ting, kan man være på vej ind i en blindgyde. Og et lykkeligt liv består ikke af lykkelige øjeblikke hele dagen.

Den nyeste viden kommer frem til nogle enkle måder, hvorved vi kan føle os bedre tilpas, og ingen af dem omfatter jagten på lykken.

Her de 5 måder, som kan skabe lykkefølelser.

Planlæg sjove aktiviteter
I en undersøgelse fandt man, at mennesker, som bevidst bragte positive følelser ind i deres dagligdag – det kan være havearbejde eller at besøge en ven – følte sig mere glade og havde færre tegn på depressioner.

Skift perspektiv
Når mennesker opfatter deres tid som begrænset, ønsker de mere fredfyldt lykke end stor lykke. Og det ser ud til at mennesker, der sætter pris på ro, opsøger mere afslappende aktiviteter.

Vær i nuet
Mennesker, der bare lytter til klassisk musik, føler større velbehag end dem, der samtidig anstrenger sig for at føle sig lykkelige.

Sænk dine forventninger
Store forventninger fører ofte til det modsatte. Det var, hvad forskere fandt, når de interviewede mennesker før og efter en stor begivenhed. De med store forventninger var ofte mest skuffede bagefter.

Nyd store øjeblikke
At påskønne store øjeblikke og genopleve dem igen og igen skaber lykke. Ved at lade sig opsuge i dem skabes der større lykkefølelse.

Kilde: Times oktober/12 – 2015

Ledestjerne

Vi vælger hele tiden, men mange valg foregår ubevidst. Jo mere bevidst vi bliver om de valg vi foretager, jo bedre bliver vores liv, og vi kommer ikke så let til at hoppe ind i en offerrolle.

”Læg ikke din skæbne i andres hænder.”

 

Din personlige ledestjerne 

I vores liv kan vi også have glæde af en personlig ledestjerne.

Kik tilbage: Hvornår har du virkelig oplevet at have lyst til det, du gjorde? Derfor:

Kik efter mønstre: Hvad er det væsentlige i disse oplevelser?

Kik fremad: Hvad er så vigtigt for mig i dag og hvordan lever jeg min lyst ud?

Det siges, at hvis vores personlige ledestjerne indeholder følgende tre ting, er det en god ledestjerne.

  • Noget, vi føler glæde ved at gøre.
  • Noget, vi kan udvikle os ved at gøre.
  • Noget, der er godt for andre.

 

Mentor

 

Inden for erhvervslivet er det i dag meget populært at have en egen mentor. Mentoren er en person, som kan videregive sine livserfaringer for at hjælpe en ”Mentee” til at komme videre med sin egen udvikling og inden for sit fagområde. Den engelske pædagog Mike Pegg har en model for mentorskab, som kan anvendes af en mentor eller af os selv. Vi kan blive vores egen mentor, hvis vi mangler en, der kan fungere som mentor. Mikes femtrins model for mentorskab ser således ud:

  • Identificer dine udfordringer – vælg nogle områder i dit liv, hvor du føler dig usikker på, hvordan du skal gå videre. Hvilken udfordring vil du arbejde med denne gang? Hvilke forhåbninger har du, og hvilket resultat vil du fremkalde?
  • Beskriv dine valgmuligheder. Hvilke alternative muligheder er der for at møde udfordringen? Her kan det være til hjælp at nedskrive disse alternativer som valg A, valg B, valg C osv. Hvornår har du tidligere haft succes med at løse lignende udfordringer? Hvad gjorde du dengang?
  • Beskriv de forskellige konsekvenser af hvert valg. ”Gør jeg sådan, får det visse konsekvenser… Gør jeg sådan … “Hvad opfatter du som plus og minus ved hvert valg? Hvor attraktive er de forskellige valgmuligheder på en skala fra nul til ti?
  • Søg andre kreative løsninger på eventuelle konflikter – der er ulemper og fordele ved alle beslutninger. Søg et nyt alternativ, som kombinerer fordelene ved flere valgmuligheder. Hvilke kreative muligheder er der? Det kan være godt at bede en ven eller kollega bistå med ”brainstorming”, hvis du mangler en mentor. Husk, hvilket resultat du vil opnå.
  • Bestem dig for en handlingsplan: Hvilke konkrete handlinger må du udføre for at komme videre inden for dette område? Hvilken/hvilke valgmuligheder har du tænkt dig at anvende? Hvordan ser din tidsplan ud? Had skal der gøres, og hvornår skal du begynde?

Du kan siden gentage processen for at komme videre med andre udfordringer i dit liv eller din karriere.

Kilde: www.johnbern.dk