Vores vaner

Hvad er en vane? 

Vanebærer

En vane er en ubevidst handling, der gentages over lang tid. Den udføres på en bestemt måde, uden forudgående planlægning. Selv om handlingen er ubevidst, kan vi godt være bevidste om nogle af vores vaner. Men når handlingen udføres, er den ikke planlagt, og vi beslutter ikke, at nu gør jeg sådan og sådan.

Vaner styrer vores hverdagsliv. Vaner kan hjælpe os gennem en travl hverdag med mange valg, der hele tiden skal tages stilling til. For det kan være hensigtsmæssig at have et fast mønster for daglige rutiner, så vi ikke hele tiden skal stoppe op og træffe nye beslutninger.

 

Gode og dårlige vaner 

Vaner har både en positiv og en negativ side. Den positive vane giver os glæder og fordele. Den negative vane giver os problemer, forhindrer fremskridt eller ødelægger gode relationer til andre. Dårlige vaner kan give meget besvær for en selv og for dem, man omgås i det daglige. Ofte tror vi ikke, at andre bemærker dem, eller vi prøver at bortforklare dem. Men det lykkes sjældent. Modsat er vores tålmodighed med andres dårlige vaner generelt meget begrænset.

Dårlige vaner kan være mange ting, afhængig af situationen og hvem man daglig omgås. Men manglende præcision med tid, aftaler eller penge betragtes af de fleste som en dårlig vane. Manglende respekt for andres meninger, negativ personlig fremtræden eller uhensigtsmæssigt sprogbrug betragtes også som dårlige vaner.

Det er ofte andre, der kan være med til at påpege vores dårlige vaner, da vi kan være ”blinde” for vores egne vaner.

Mange ændrer først deres vaner, når de er tvunget til det, eller andre gør det for dem. For ikke at falde i den grøft at det altid er andres skyld, at man ikke har et godt liv, kan det være klogt at give sig selv et vaneeftersyn. En gammel god vane kan vise sig at være uhensigtsmæssig, når tingene omkring os ændrer sig.

Det kan være svært at bekæmpe dårlige vaner. Forskere har fundet ud af, at mere end 40 pct. af vore handlinger skyldes vaner, ikke beslutninger. Vaner er så indgroet i vores hjerne, at en person med hjerneskade ikke kan fortælle, hvor hans køkken er, hvis han sidder i stuen. Men hvis han bliver sulten, rejser han sig og tager mad ud af køleskabet i køkkenet.

 

En ny vane?

Når vi vil ændre en vane skal vi have:

Vaner
  • VIDEN om hvad der skal gøres på en anden måde, og hvad nytten vil være
  • EVNE til at være i stand til at ændre vanen
  • VILJE og energien til at gøre det.

Derefter skal vi

  • sætte et personligt mål
  • udforme en plan (med delmål) mod målet
  • huske at fejre succesen, når målet er nået, og det er blevet en ny vane.

Vi er, hvad vi gør igen og igen. Fortræffelighed er således ikke en handling, men en vane. Aristoteles

Copyright: John Bern & Co. www.johnbern.dk

De 3 store etikker

Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:de-3-store-etikker

 

  • Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
  • Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
  • Nytteetikken lægger vægt på resultatet.

Hvad er pligtetik?

  • Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
  • Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
  • Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.

Hvad er dydsetik?

  • Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
  • Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.

Hvad er nytteetik?

  • En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
  • Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
  • Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
  • Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.

Personlig og social identitet

Mod til at være sig selv.

Identiteten som et samlet begreb, består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som du er og optræder som.identiteter

 

Jeg-identiteten er den identitet, som har størst betydning for din psyke og dit velvære. Jeg-identiteten er det
tætteste du kommer på din indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Det

 

kaldes også kerne-identiteten. I teen-age årene bliver jeg-identiteten virkelig sat på prøve, hvor du som ungt menneske skal finde ud af, hvem du er, og hvad du vil med dit liv. Det er en grundlæggende udvikling, for at du senere kan finde karaktertræk hos andre, som minder om din egen unikke identitet.

 

Den personlige identitet ligner meget jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk – som andre i samfundet kender dig på, dvs. den måde, du optræder på.

 

Den sociale identitet er de karaktertræk, som du bevidst forsøger at skabe hos dig selv i det sociale samfund. Den måde du ønsker at andre skal se og opfatte dig som person. Det er den status og de roller, du prøver at påtage sig over for andre. Din personlige identitet er mere “privat” i forhold til din sociale identitet, som mere er den offentlige side af dig selv. Her er der tale om at du “tager-en-ny-jakke-på” alt efter, hvem du er i selskab med -og hvor du befinder dig.

 

Den kollektive identitet danner en ramme om din personlige-og sociale identitet via din sociale omgangskreds, dvs. din klasse, skole, jobbet, privatlivet m.m.. Din kollektive identitet er nødvendig for at du kan få en plads i samfundet – i sociale vennekredse og blive accepteret i de grupper, som du ønsker at være en del af (f.eks. at være dansker, FCK-fan eller religiøs m.m.). Inspiration: Wikipedia.dk

 

Hvad finder du her?

Når den treenige hjerne ikke kan blive enig

 

HVORFOR –

  • bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
  • bliver slankekure ikke en succes?
  • køber vi mere, end vi har råd til?
  • dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?

Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han ud­viklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organise­ret i tre store udviklingslag.

Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.

Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.

Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.

Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.

 

Tanker, følelser og sanser

 Tanker

 Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.

 Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.

Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rig­tige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Men hvor virkelig er vores virkelighed?

Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:

  1. Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
  2. Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.

Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”

 

Den frie mand med den frie tanke.

Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.

Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.

 

 

Negative tanker

Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.

Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.

Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.

Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:

 

 

Følelser

Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.

Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.

 Reklamebranchen spiller på vores følelser.

Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.

 Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.

 

Sanser

Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.

I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spæd­børn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.

Undersøgelser viser, at:

35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.

25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.

40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.

 

Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge

 De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.

 

Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”

Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.

 

“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Skrev Paulus i Romerbrevet.

Samfundsnormer

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

Harmoni

Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?