At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Mentor

 

Inden for erhvervslivet er det i dag meget populært at have en egen mentor. Mentoren er en person, som kan videregive sine livserfaringer for at hjælpe en ”Mentee” til at komme videre med sin egen udvikling og inden for sit fagområde. Den engelske pædagog Mike Pegg har en model for mentorskab, som kan anvendes af en mentor eller af os selv. Vi kan blive vores egen mentor, hvis vi mangler en, der kan fungere som mentor. Mikes femtrins model for mentorskab ser således ud:

  • Identificer dine udfordringer – vælg nogle områder i dit liv, hvor du føler dig usikker på, hvordan du skal gå videre. Hvilken udfordring vil du arbejde med denne gang? Hvilke forhåbninger har du, og hvilket resultat vil du fremkalde?
  • Beskriv dine valgmuligheder. Hvilke alternative muligheder er der for at møde udfordringen? Her kan det være til hjælp at nedskrive disse alternativer som valg A, valg B, valg C osv. Hvornår har du tidligere haft succes med at løse lignende udfordringer? Hvad gjorde du dengang?
  • Beskriv de forskellige konsekvenser af hvert valg. ”Gør jeg sådan, får det visse konsekvenser… Gør jeg sådan … “Hvad opfatter du som plus og minus ved hvert valg? Hvor attraktive er de forskellige valgmuligheder på en skala fra nul til ti?
  • Søg andre kreative løsninger på eventuelle konflikter – der er ulemper og fordele ved alle beslutninger. Søg et nyt alternativ, som kombinerer fordelene ved flere valgmuligheder. Hvilke kreative muligheder er der? Det kan være godt at bede en ven eller kollega bistå med ”brainstorming”, hvis du mangler en mentor. Husk, hvilket resultat du vil opnå.
  • Bestem dig for en handlingsplan: Hvilke konkrete handlinger må du udføre for at komme videre inden for dette område? Hvilken/hvilke valgmuligheder har du tænkt dig at anvende? Hvordan ser din tidsplan ud? Had skal der gøres, og hvornår skal du begynde?

Du kan siden gentage processen for at komme videre med andre udfordringer i dit liv eller din karriere.

Kilde: www.johnbern.dk

Arbejdsglæde

Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Folk beklager sig så ofte over deres arbejde, at man skulle tro, at det var en af livets største ulykker. Men overraskende nok betragter de fleste mennesker arbejdet som absolut afgørende for deres lykke. Undersøgelser viser, at de, som er glade for deres arbejde, generelt er lykkeligere. Og der er talrige beviser på, at de fleste arbejdende mennesker ikke blot sveder for pengenes skyld. De arbejder af en række vigtige, uhåndgribelige årsager. Man kan opnå en sikker følelse af at blive elsket ved den beundring og respekt, man får via sit arbejde.

Produktet af ens arbejde bekræfter en selvfølelse på en konkret måde, som ingen andre livserfaringer kan. Man kan ganske vist blive vred og aggressiv i forbindelse med de konflikter, der opstår, når man kæmper med sine arbejdsprojekter. Men en gribende følelse af triumf følger normalt i kølvandet på en succesfuld fuldførelse af en udfordrende arbejdsopgave.

Man har det godt med sig selv, når man bare arbejder almindeligt. Derfor er det så vigtigt, at personer, som ikke har fast job, finder alternative måder at arbejde på – ved frivillige aktiviteter, hobbyarbejde, havearbejde, eller hvad der nu ellers passer dem bedst.

 

Se en kort video om arbejdsglæde med Pjerrot fra Dyrehavsbakken.

En bøn blev hørt

thumbs1

 

Jeg bad om styrke

og fik vanskeligheder

som gjorde mig stærk.

 

Jeg bad om visdom

og fik problemer

som skulle løses.

 

Jeg bad om velstand

og fik hjerne og muskler

som skulle bruges.

 

Jeg bad om mod

og mødte farer

som skulle overvindes.

 

Jeg bad om kærlighed

og mødte mennesker

som skulle hjælpes.

 

Jeg bad om tjenester

og fik muligheder som skulle udnyttes.

 

Jeg fik ingenting af det, jeg begærede.

Jeg fik alt det, jeg behøvede.

 

Den lyse side af mørkere følelser

Det er naturligt at ønske at være lykkelig hele tiden. Men det er sigende, at hvad de fleste af os anser for at være vores seks grundlæggende følelser – vrede, sorg, frygt, overraskelse, foragt og afsky – afspejler den mørke side af den menneskelige erfaring. Disse følelser er stadig med os, fordi de har hjulpet os til at overleve gennem hele vores udvikling, og de er en integreret del af det, der gør os til mennesker.

Det kan da være bekymrende, at så mange af os forsøger at undgå dem.

Vi bruger standard adfærd, som vi håber kan aflede eller skjule dem. Vi tager dem til os og nægter at lade dem forsvinde. Eller vi forsøger at ignorere dem gennem ironi, kynisme eller galgen humor, eller vi nægter at indrømme, at noget i livet er værd tage alvorligt.

Uanset hvad vi måske tror, vi opnår, behøver disse metoder ikke tjene vores sundhed eller vores lykke. For når vi ikke prøver at forstå, hvad der forårsager en følelse, vil vi miste evnen til at forstå, hvad der forårsager vores bekymringer. I stedet for at forsøge at skubbe negative følelser til side skal vi acceptere dem som en nyttig – men nogle gange ubehagelig – del af vores liv.

Af Susan David fra ”Time magazine”

 skygger

Offer eller viking?

Danmark er en velfærdsstat, hvor en meget stor del af danskerne er afhængige af ydelser fra det offentlige. Ydelser, der betyder, at de ikke behøver at stå tidligt op om morgenen, kan komme til at kede sig og mangle socialt samvær med andre mennekser.

Har vi skabt en taberkultur, hvor selvopholdelsesdrift er erstattet af offermentalitet? Og hvor velfærdsstatens store behandlerkorps gør alt for at fjerne enhver personlig skyld og skam fra deres klienters situation?

 

Hvad finder du her?

At være offer. Du har selv en mulighed for at slippe ud af offerrollen.
Filminstruktøren Peter Engberg giver dig nogle gode råd.

Positive affirmations, in a video. A good way to start your day. Uploadet af den 28/12/2006.

 

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den indre samtale

“Hvad enten du tror, du vil få succes eller fiasko, – vil du få ret.”

 

Din indre samtale har stor betydning for din dagligdag.Den indre samtale

 

Du har gjort mange erfaringer allerede. Du har haft succeser og fiaskoer. Hvilke tænker du oftest på?

 

Har du samlet erfaringer, der giver dig tillid til dig selv, vil du sikkert føle dig tryg i andres selskab. Du forventer, at andre lytter til dig. Du har godt gang i en positiv cirkel. Tillykke med det!

 

Har du de modsatte erfaringer? Føler du dig usikker i andres nærvær? Tør du ikke tro på, at du kan have indflydelse på andre? Bliver din tale tøvende, lavmælt og forsagt? Så vil du have svært ved at blive hørt i en gruppe eller en forsamling.

Selv om du måske udtrykker dig klart nok, er der risiko for, at tilhørerne vil reagere på din tøvende og forsagte stil ved at antage, at du ikke har noget at byde på, og de holder måske op med at lytte. Også i dette tilfælde får du bekræftet dit eget indtryk af dig selv. Du skaber en negativ cirkel.

 

I begge tilfælde er udfaldet et resultat af dine oprindelige forventninger.

 

Den indre samtale – læs mere her.

Selvtillid

Selvtillid har stor betydning for hvor motiverede vi er.

Med selvtillid har du en meget større chance for at nå det mål, du gerne vil opnå. Jo mere du tror på dig selv, desto flere muligheder har du.

Selvtillid er et individs tillid til sine egne evner. Alle mennesker har en forskellig selvtillid, hvor nogle har meget lidt tro på sig selv, og andre har meget. Dårlig selvtillid kan resultere i depressioner, hvor for meget selvtillid kan resultere i arrogance.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk