Samfundsnormer

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Vores vaner

Hvad er en vane? 

            Vanebærer

En vane er en ubevidst handling, der gentages over lang tid. Den udføres på en bestemt måde, uden forudgående planlægning. Selv om handlingen er ubevidst, kan vi godt være bevidste om nogle af vores vaner. Men når handlingen udføres, er den ikke planlagt, og vi beslutter ikke, at nu gør jeg sådan og sådan.

Vaner styrer vores hverdagsliv. Vaner kan hjælpe os gennem en travl hverdag med mange valg, der hele tiden skal tages stilling til. For det kan være hensigtsmæssig at have et fast mønster for daglige rutiner, så vi ikke hele tiden skal stoppe op og træffe nye beslutninger.

 

Gode og dårlige vaner 

Vaner har både en positiv og en negativ side. Den positive vane giver os glæder og fordele. Den negative vane giver os problemer, forhindrer fremskridt eller ødelægger gode relationer til andre. Dårlige vaner kan give meget besvær for en selv og for dem, man omgås i det daglige. Ofte tror vi ikke, at andre bemærker dem, eller vi prøver at bortforklare dem. Men det lykkes sjældent. Modsat er vores tålmodighed med andres dårlige vaner generelt meget begrænset.

Dårlige vaner kan være mange ting, afhængig af situationen og hvem man daglig omgås. Men manglende præcision med tid, aftaler eller penge betragtes af de fleste som en dårlig vane. Manglende respekt for andres meninger, negativ personlig fremtræden eller uhensigtsmæssigt sprogbrug betragtes også som dårlige vaner.

Det er ofte andre, der kan være med til at påpege vores dårlige vaner, da vi kan være ”blinde” for vores egne vaner.

Mange ændrer først deres vaner, når de er tvunget til det, eller andre gør det for dem. For ikke at falde i den grøft at det altid er andres skyld, at man ikke har et godt liv, kan det være klogt at give sig selv et vaneeftersyn. En gammel god vane kan vise sig at være uhensigtsmæssig, når tingene omkring os ændrer sig.

Det kan være svært at bekæmpe dårlige vaner. Forskere har fundet ud af, at mere end 40 pct. af vore handlinger skyldes vaner, ikke beslutninger. Vaner er så indgroet i vores hjerne, at en person med hjerneskade ikke kan fortælle, hvor hans køkken er, hvis han sidder i stuen. Men hvis han bliver sulten, rejser han sig og tager mad ud af køleskabet i køkkenet.

 

En ny vane?

Når vi vil ændre en vane skal vi have:

                          Vaner
  • VIDEN om hvad der skal gøres på en anden måde, og hvad nytten vil være
  • EVNE til at være i stand til at ændre vanen
  • VILJE og energien til at gøre det.

Derefter skal vi

  • sætte et personligt mål
  • udforme en plan (med delmål) mod målet
  • huske at fejre succesen, når målet er nået, og det er blevet en ny vane.

Vi er, hvad vi gør igen og igen. Fortræffelighed er således ikke en handling, men en vane. Aristoteles

Copyright: John Bern & Co. www.johnbern.dk

Provokation

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”

 

Harmoni

Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Her en kort video med Peter Engberg om emnet “samvittighed”.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Mentor

 

Inden for erhvervslivet er det i dag meget populært at have en egen mentor. Mentoren er en person, som kan videregive sine livserfaringer for at hjælpe en ”Mentee” til at komme videre med sin egen udvikling og inden for sit fagområde. Den engelske pædagog Mike Pegg har en model for mentorskab, som kan anvendes af en mentor eller af os selv. Vi kan blive vores egen mentor, hvis vi mangler en, der kan fungere som mentor. Mikes femtrins model for mentorskab ser således ud:

  • Identificer dine udfordringer – vælg nogle områder i dit liv, hvor du føler dig usikker på, hvordan du skal gå videre. Hvilken udfordring vil du arbejde med denne gang? Hvilke forhåbninger har du, og hvilket resultat vil du fremkalde?
  • Beskriv dine valgmuligheder. Hvilke alternative muligheder er der for at møde udfordringen? Her kan det være til hjælp at nedskrive disse alternativer som valg A, valg B, valg C osv. Hvornår har du tidligere haft succes med at løse lignende udfordringer? Hvad gjorde du dengang?
  • Beskriv de forskellige konsekvenser af hvert valg. ”Gør jeg sådan, får det visse konsekvenser… Gør jeg sådan … “Hvad opfatter du som plus og minus ved hvert valg? Hvor attraktive er de forskellige valgmuligheder på en skala fra nul til ti?
  • Søg andre kreative løsninger på eventuelle konflikter – der er ulemper og fordele ved alle beslutninger. Søg et nyt alternativ, som kombinerer fordelene ved flere valgmuligheder. Hvilke kreative muligheder er der? Det kan være godt at bede en ven eller kollega bistå med ”brainstorming”, hvis du mangler en mentor. Husk, hvilket resultat du vil opnå.
  • Bestem dig for en handlingsplan: Hvilke konkrete handlinger må du udføre for at komme videre inden for dette område? Hvilken/hvilke valgmuligheder har du tænkt dig at anvende? Hvordan ser din tidsplan ud? Had skal der gøres, og hvornår skal du begynde?

Du kan siden gentage processen for at komme videre med andre udfordringer i dit liv eller din karriere.

Kilde: www.johnbern.dk