At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Sociale værdier

Vi arver en hel del af vores ”værdistruktur”. Ord har betydning, men hvad der virkelig giver mening for os er hvorfor i vores liv. Den mening, dvs. hvorfor vi har bestemte holdninger og hvad vi føler kan være kulturelt, socialt eller individuelt betinget. For eksempel:

  • Religiøse eller konservative værdier indeholder ofte tradition, gruppe konformitet, autoritetstro, kroppens renhed, ydmyghed og andres behov.
  • Der er forskellige værdistrukturer inden for forskellige religioner. Protestanter har f.eks. stærke værdier i forhold til arbejdsetik, retfærdighedssans.
  • Forretningsværdier skal fremme præstationer, magt og målopfyldelse, kreativitet, produktivitet og excellence.
  • Vestlige liberale værdier handler om ytringsfrihed, individualisme og lighed for alle.
  • Nogle nationale kulturer sætter værdier som generøsitet og gæstfrihed meget højt, mens andre kulturer lægger vægt på selvdisciplin og respekt for det himmelske.
  • Nihilister hævder ikke at have nogen værdier. (Nihilisme (af latin nihil, intet) er et filosofisk standpunkt, der benægter eksistensen af et grundlag for erkendelse og moral.)

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Intelligens

Hvilke intelligenser, der er mest fremtrædende hos os selv, er vigtigt at tænke på, når man træffer valg om job eller tager andre betydningsfulde beslutninger i sit liv.

Tidligere målte man menneskets intelligens ud fra IQ, det logiske-matematiske. Nu ved man, at det er alt for snævert. Der er mange flere intelligens-faktorer. Psykolog Howard Gardner taler om 8 forskellige.

Senere har Gardner overvejet tilføjelse af en niende intelligens, – “Hjertets intelligens”

Hvad kan du bruge det til?

Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmålet: Hvilke intelligenser er mest fremtrædende hos mig? Det er jo ret vigtigt, når du f.eks. skal træffe valg om uddannelse, om nyt job eller andre vigtige beslutninger i dit liv. Du kan også få en snak med en af dine nærmeste til at finde frem til dine mest fremtrædende intelligencer.

  • Intelligenstesten – uddannelsesafklaring finder du her.
  • Intelligenstesten – job og intelligenser finder du her.
  • Intelligenstesten – senior og intelligenser finder du her.

 

Lidt mere om intelligens

I de senere år er det blevet almindeligt at bruge ordet om den totale sum af alle mentale egenskaber og færdigheder; derved bliver begrebet udvandet så meget, at det ikke længere har meget med intellektet at gøre.

Ordet intelligens kommer af det latinske verbum intelligere, som betyder “at forstå”. Der er ikke enighed om, hvad begrebetintelligens indebærer. Typiske betydninger omfatter evnen til at lære eller evnen til at løse nye opgaver uden forhåndsviden om fremgangsmåden. Intelligens er knyttet til processer i storhjernebarken. Muligvis har den noget at gøre med kapaciteten af hjernens arbejdslager, f.eks. hvor mange neurale processer der kan foregå samtidig ved løsningen af en opgave.

Kildehenvisning. Wikipedia

*Hovard Gardner er en amerikansk psykolog fra Havard University, Boston, USA.

Test dine sociale evner

Test dine sociale evner

Forklaring på din score:
Høj score er mere en 5,0 og en lav score er mindre end 4,0 i gennemsnit.

Sociale evner: Den, der scorer højt søger samvær med andre, kan lide sociale begivenheder og møder let nye mennesker. Den, der scorer lavt foretrækker at have få særlige venner, foretrække solo aktiviteter som læsning, og trækker sig ofte tilbage fra nye bekendtskaber, som de finder nedtrykkende.

Selvsikkerhed: Selvsikre personer har, hvad der ofte kaldes “stærk personlighed”. De er mere dominerende og står fast på deres krav. Lavt scorende er mere tilbagelænede, ikke-konfronterende og de tager som regel ikke initiativer i personrelaterede situationer. De bliver let påtvunget opgaver.

Impulsivitet: Højt scorende har tendens til at agere spontant, tage hurtige og sommetider forhastede beslutninger. De er ofte sorgløse, omskiftlige og uforudsigelige. Lavt scorende gør sig omhyggelige overvejelser, er systematiske, strukturerede, forsigtige og planlægger deres liv i god tid.

Risikovillighed: Risikovillige personer søger belønninger uden hensyn til mulige konsekvenser. De er spillefugle, som mener at et element af risiko “krydrer” livet. Lavt scorende foretrækker tryghed, sikkerhed og fortrolighed – også selv om det måtte være på bekostning af oplevelser, variation og positive muligheder.

Handling og energi: Højt scorende er som regel livlige, energiske og kan lide fysiske aktiviteter og hårdt arbejde. Lavt scorende har tendens til at tage det afslappet, nyder stille sidende aktiviteter og stille afslappende ferier.

Introvert eller ekstrovert

Indadvendt eller udadvendt?

Ca. 1/3 af alle mennesker regnes for introverte (indadvendte), men det er absolut ikke nødvendigvis et handicap. Tværtimod er mange store kunstnere, videnskabsfolk og ledere introverte. Det siges også om ekstroverte (udadvendte) mennesker, at de kan være overfladiske og tager chancer.

 

Hvad dækker begreberne?

Ekstrovert og introvert er definitioner, som Carl Gustav Jung bruger som betegnelse for personens indstilling til omverden.

Den ekstroverte personlighed (udadrettede) relaterer sig mest efter det ydre, mod de kollektive normer og adfærdsmønstre. Personen har brug for omgivelsernes opmærksomhed, og er i dialog med denne. Personen har typisk en ‘man-holdning’ (man siger, man gør). Sådanne personer føler sig godt tilpas i udadvendte og sociale aktiviteter.

Den introverte personlighed (indadrettede) relaterer sig derimod til sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er sekundære. Disse personer er mere tøvende i deres reaktionsmønstre, tingene skal lige prøves af først i den indre tankeverden. Personen vil søge efter formål og motiv bag handlingerne og kan være distræt (en typisk ‘professor-type’).

Disse indstillingstyper kompenserer i forhold til den ubevidste psyke. Det vil sige, at personen, som har en bevidst ekstrovert orientering, i sit ubevidste vil være introverteret, og omvendt. Hvis du ønsker eller arbejder med at være ekstrovert, så vil du ubevidst også være introvert, f.eks. når du slapper af.

I sin psykologiske typologi kobler Jung disse indstillingsmåder til psykens fire bevidsthedsfunktioner: tænken, følen, intuition og sansning.

 

Hvad finder du her?

  • Ekstrovert/introvert test på 20 spørgsmål fra Time Magazine, Oversat af Bjørn Nakskov Petersen
  • Bliv klogere på dine sociale evner, din impulsivitet, handling/energi, selvsikkerhed og risikovillighed via denne test med 50 spørgsmål. Den tager ca. 5 minutter.Tag den her.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Personlig kapacitet

De fleste mennesker vil gerne udvikle sig og blive bedre og bedre til det arbejde eller de interesser, som de beskæftiger sig med. En af måderne at til at udvikle din personlige kapacitet eller ydeevne, er at blive i stand til at udføre ting, som du ikke kunne før. At kunne håndtere ting, som du ikke magtede før.

Hvis du bevidst vil udvide din kapacitet, så vil du også blive en anden person, end du var før. Du vil nemlig blive i stand til at se tilbage og se, hvor meget du har udviklet dig. Her er nogle tips til at udvikle din personlige kapacitet. Kilde: Positive Psychology af Charlotte Style- oversat af Bjørn Nakskov Petersen

Personlig udvikling

Når du ved hvad der betyder mest for dig selv, så har du også muligheden for at udvikle dig personligt. Personlig udvikling kræver, at du også er parat til at håndtere både de gode og de dårlige oplevelser, du får på din udviklingstur. Hvis du er det, vil du også opleve, at du føler dig i stand til at leve op til dit eget potentiale og at du løbende udvikler dig som person.

Bevidsthed og vilje til at udvikle sin personlige kapacitet enten fagligt, fysisk, mentalt eller socialt i stedet for at holde fast i det tilvante, styrker dig og giver dig mere selvværd.  Personer der benytter en personlig udviklings tankegang stopper ikke med at lære og udvikle sig. Din evne til at tilpasse og udvikle dig er en nøglekomponent til trivsel.

Vi møder alle sammen udfordringer og forandringer, men i stedet for at bekymre, kan din bevidsthed om udvikling og læring gennem hele livet, give dig mulighed for at styrke din personlige kapacitet og dit selvværd.

Den der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt. Albert Einstein, 1879-1955

Udviklingsorienterede personer:

  • Er åbne over for nye ideer
  • Er lærevillige – især efter fejl eller uheld
  • Kan lide udfordringer
  • Tror på at evner kan udvikles
  • Tror på, at livet, relationer og mennesker kan udvikles
  • Dyrker deres relationer til andre mennesker

Tryghedssøgende personer:

  • Tror på, at evner og intelligens er medfødte
  • Er dømmende
  • Begrænser præstationer – udfordrer og dyrker ”Janteloven”
  • Mener ikke at det er nødvendigt at dyrke personlige relationer
  • Mener at det er dumt at takle udfordringer – det er bedre at undgå dem.

Inspireret af: Mindset: The new Psychology of success, Carol Dweck.

De 8 intelligenser

Nedenfor 64 spørgsmål, som kan give dig en idé om, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig. Vi har desværre oplevet, at der kan være problemer med at bruge Safari browser og anbefaler derfor Google, Internet Explorer og Firefox.

Måske kan resultatet inspirere dig til at tænke over din fremtid på arbejdsmarkedet.

Du kan tolke dit resultat her.

Testen er inspireret af Leif Mølmann Jürgensen, Gentofte

Naturalistisk intelligens

Evnen til at adskille planter og dyr, og en fornemmelse for andre egenskaber ved den naturlige verden omkring os, som skyer og klipper. Denne færdighed var helt klar vigtig for mennesket i vores tidlige udvikling som jægere og samlere, og spiller i dag en vigtig rolle hos landmænd, biologer, botanikere og kokke. I den moderne verden anvender vi mest denne intelligens til at kende forskel på forskellige gummisko, biler, makeup og så videre.

Det naturalistisk intelligente menneske…

  • er observant
  • interesserer sig for dyr, insekter, dinosaurer og arkæologi
  • bemærker forskellige detaljer
  • laver havearbejde
  • ser naturprogrammer på TV
  • samler
  • placerer alt i grupper og kategorier
  • er en god organisator
  • holder husdyr
  • er opmærksom på lugte

Kilde: Danmarks Radio.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Kropslig intelligens

Den kropslige intelligens er evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere.

Det kropsligt intelligente menneske:

  • dyrker masser af sport
  • er praktisk anlagt
  • har hobbyer som håndværk og modelbygning
  • skal røre ved tingene
  • skal afprøve tingene
  • har en god balance
  • går meget
  • er udendørstypen
  • danser
  • finder løsningen ved at prøve sig frem
  • har svært ved at sidde stille
  • har et livligt kropssprog

Kilde: Danmarks Radio.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk