Kulturtræf

Når vi møder andre kulturer er det ofte, som når to isbjerge møder hinanden. Som bekendt er det meste af isbjergene under vandet. Ofte kan man se dem ryste sig og opføre sig underligt, selvom de tilsyneladende er langt fra hinanden. Det

Sammenstød
Sammenstød

skyldes, at de er stødt mod hinanden under vandet.

Det samme gælder, når vi møder mennesker fra andre steder. De gør ting, vi måske ikke bevidst bemærker, men som strider imod det, vi har lært gennem vor opvækst. Hvis vi i vor egen selvoptagethed tror, at vore værdier og vor adfærd er bedst, vil det være svært at forstå andre. Hvis vi ikke forstår andre, behøver det ikke at være deres skyld.

At forstå andre kulturer er noget, man kan lære. Det første, vi skal gøre, er at blive bevidst om, at der er forskelle. Vi må acceptere disse forskelle som naturlige, selvom vi ikke kan lide dem. Mange tror, at en bestemt gestus betyder det samme i alle lande. Derfor opstår der problemer, når de møder fremmede.

Vi har langt flere måder at udtrykke os på end gennem ord.

 

Hvad finder du her?

  • Kulturelle udtryksformer – en illustration af, hvordan vi udtrykker os forskelligt
  • Kulturprøven – et eksempel pål, hvordan I ved gennemgang af konkrete emner, kan afprøve Jeres indbyrdes forståelse, hvis I kommer fra forskellige kulturer.

Kulturforskelle

Der kan være store forskelle mellem de miljøer du færdes i. Hvadenten det er her i landet eller i udlandet. Det er ikke kun turister eller indvandrere, der repræsenterer andre kulturer. De findes også i skolen, i fritidsklubben eller på arbejdet.

Udenlandske kulturer

Fremmede kulturer
Fremmede kulturer

At forstå andre kulturer er noget, man kan lære. Det første, vi skal gøre, er at blive bevidst om, at der er forskelle. Vi må acceptere disse forskelle som naturlige, selv om vi ikke kan lide dem. Mange tror, at en bestemt gestus betyder det samme i alle lande. Derfor opstår der problemer, når de møder fremmede.

Vi har langt flere måder at udtrykke os på end gennem ord.

  • Hånds- og kropsbevægelser.
  • Mimik og smil.
  • Måden at stå, gå og sidde på.
  • Tøj, fremtoning og smykker.
  • Afstand til andre. At give et knus eller ej.
  • Øjenkontakt, talehastighed og tonefald.
  • Byggestil og indretning.
  • Mad og hygiejne.
  • At bruge tid og holde aftaler.
  • Stilhed og symboler.

For at forstå andre må vort udgangspunkt være, at det vi ser og oplever hos andre er OK!

Når forskellene er bevidst for os, kan vi prøve at få den viden, der er nødvendig for at se andres værdier i forhold til vore egne. Vi må have kendskab til deres symboler, helte og ritualer, hvis vi ønsker at mødes med deres kultur. Hvis vi møder andre her, kan vi prøve at forklare dem, hvordan vi oplever deres handlemåde med vores “forskellige” øjne.

Hvis du har haft problemer med fremmede, skyldes det måske, at du aldrig har fortalt dem, hvordan deres handlemåde opfattes af dig. Eller har du spurgt, hvordan de opfatter dig?

Det er ofte sådan, at forskellen i landenes sprog er det mindste problem, når forskellige kulturer mødes. Vi har ikke så svært ved at indse, at “de” ikke forstår vores ord. Ordene kan også let erstattes med andre ord.

Det er værre, når “de” ikke forstår vore handlinger og kommunikation i form af kropssprog. Vor egen adfærd har vi nemlig selv svært ved at få øje på. Vi har vore egne værdier og holdninger i rygmarven, når vi handler. Det giver os tryghed, men kan samtidig skabe usikkerhed hos den fremmede.

Man behøver ikke at gå til udlandet for at møde kulturforskelle.

Kulturforskelle findes mange steder her i landet.

Selv mellem afdelinger på dit arbejde er der jo forskelle. Og dem fra Deresby har også deres måde at være på i det daglige. Hvis man taler om disse forskelle kan samarbejdet gå meget lettere. Det er med kultur som med staldlugt. Du mærker den ikke, så længe duer i den. Det er først i det øjeblik, du kommer udefra, at du lægger mærke til den.

Ved at være lydhør og prøve at forstå andres værdier og normer kan du udvikle dine egne. At kunne se forskelle er et godt grundlag for ny viden.

Forudsætningen for at forandre sin opfattelse er at sætte spørgsmålstegn ved sit eget verdensbillede. Vi er, hvad vi plejer at gøre. Det vi gør, er ofte en vane. Vaner har en stærk “tyngdekraft”. Derfor kan det være svært at ændre en vane. Det er en god ide at erstatte en dårlig vane med en god vane.

Når vi vil ændre vaner, kræves:

  • Viden om hvad der skal gøres på en anden måde.
  • Kunnen, det at være i stand til at ændre sig.
  • Vilje der får os til at foretage ændringen.

Jeg ved, det er vigtigt at lytte. Jeg kan godt lytte. Kun hvis jeg har viljen til det, bliver det en god vane i mit liv. At få en vane kræver indsats i alle tre områder.

Hvis du vil snakke kulturforskelle med en person, som du oplever har forskellig kultur i forhold til din, så kan I sammen tage Kulturprøven.

Indlæg fra John Bern & Co. www.johnbern.dk

Kulturmødet

For at kulturmøder skal lykkes, så må der skabes en fælles platform for dialogen og at man respekter hinandens forskellige kulturer. Kulturforskelle (640x513)

Ordet kultur er latin og betyder “det dyrkede” i modsætning til ordet natur, som betyder “det fødte”. Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation, f.eks. familietraditioner, familieadfærd m.m.

I urtiden kommer modsætningen mellem det dyrkede og det fødte til udtryk forskellen mellem naturfolk og kulturfolk. Her er det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der er forskellen.

Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte. Ordets oprindelige betydning forekommer f.eks. i begrebet bakteriekultur.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Kultur og identitet

Vi vil som regel gerne være en del af et fællesskab, men som selvstændige personer kan der opstå konflikt mellem at yde til fællesskabet eller at nyde af fællesskabet. Denne konflikt kan føre til en følelse af foragt over dem, der er kontrasten til ens egen identitet.

Copyright: Ha' en god dag gruppen
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Det er menneskeligt at generalisere om dem, vi føler os som modsætninger af. Får vi en mulighed for at lære ens modsætning at kende, kan det dramatisk ændre ens generelle opfattelse af ”de andre” og en selv.

Sådan er det ofte med viden og erfaring. Jo mere du ved om din modsætning, desto mere nuanceret bliver din opfattelse. Og derefter bliver nok lidt sværere at generalisere.

At være robust

Robusthed er mere end at ”klare sig”. Robusthed udvikles gennem en sund måde at klare sig på. Robuste personer kendetegnes iflg. Positive Psychology ved, at de:

  • Er optimistiske
  • Er håbefulde og i stand til at løse problemer
  • Har selvtillid, men uden at overvurdere egne evner og kunnen
  • Kan styre og udtrykke deres følelser på en passende måde
  • Er i stand til at finde fordele og mening i svære situationer
  • Benytter sig af humor
  • Har gode erfaringer fra en stærk og omsorgsfuld autoritetsperson (far eller mor) i deres barndom
  • Benytter social støtte og trækker på venskaber og familien
  • Har en ”værktøjskasse” med tilpasningsevner og tilpasningsvilje
  • Er i stand til at lære, tilgive og komme videre

Robuste topledere har udtalt, at de ikke altid føler sig selvsikre, selv om de udadtil virker sådan. Robuste mennesker er ikke nødvendigvis mere selvsikre end andre, men de har en bedre strategi for at ”klare sig”. Man skulle tro, at selvsikkerhed er nøglen til at møde udfordringer, men det er faktisk sådan, at vi bliver bedre til at klare os samtidig med at vi mister selvsikkerhed.

Vort liv er fyldt med udfordringer, som både svækker os og styrker os. Det er tankevækkende, at robusthed ikke betyder, at du skal være stålfast, men at det faktisk handler mere om at kunne bøje af, når det er det rigtige. Kilde: Charlotte Style ”Positive Psychology”.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

At møde andre kulturer

Kulturmødet er et velkendt begreb i historien. Kulturmøder har fundet sted i tusinder af år med vidt forskellige udfald. Nogle har forgået i fred, mens andre har ledt til krig, mord og uvenskab. Dette afsnit handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv og folk fra andre kulturer til at løse misforståelser og utålmodighed, så samarbejde fremmes og uvenskab undgås.

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Fælles identitet

Arbejdet med en fælles identitet har blandt andet det formål at skabe en positiv spiral og dermed en positiv selvforstærkende proces der bygger på succesoplevelser.Hvis der ikke er en fælles identitet kan det føre til en negativ fortælling om din skole, din uddannelsesinstitution, din arbejdsplads eller andre organisationer, som du føler dig en del af.

Formål:

Der er to primære formål med at arbejde med fælles identitet:

  • Når vi kender os selv er det også lettere for andre at kende os. Dermed er det med til at løse konflikter, mindske misforståelser, mindske ressourceforbrug etc.
    • Når vi kender os selv ved vi hvad vi skal og hvad vi ikke skal.
    • Vi ved, hvad vi skal fokusere på og hvad vi ikke skal fokusere på.
    • Vi ved hvordan vi skal prioritere vores ressourcer etc.
    • Vi har en solidt forankret opbakning og argumentation både internt og eksternt og
    • Vi har sikret os i forhold til de eksterne relationer, der støtter os i netop disse prioriteringer.
    • Man kan se det som et stærkt kollektivt selvværd og dermed også en fælles organisatorisk selvtillid.
  • En stærk fælles selvopfattelse er fundamentet for et stærkt eksternt image.
    • I kan ikke vedligeholde et ”tilkøbt” eksternt image særlig længe ad gangen, hvis det ikke kommer indefra.
    • Det stærkeste fundament for et stærkt image er en ærlig selvopfattelse, der er i balance med det ønskede image.
    • Det er ikke kun en selvopfattelse, men en identitet, som praktiseres og vedligeholdes internt på sigt.
    • Så holder et image også på sigt.

Forudsætningerne for at kunne bygge en stærk selvopfattelse, en solid identitet og et holdbart og stærkt image er, at det er forankret i hele organisationen såvel vertikalt som, horisontalt. Det inkluderer alle niveauer. Jo bredere og dybere forankring, jo mere holdbart og u-nedbrydeligt er det.

Forud for en sådan kultur- og identitetsproces ligger ofte et analysearbejde, som skal skabe et vitalt vidensgrundlag om eksisterende selvopfattelser, subkulturer, eksisterende kollektive identiteter, organisatoriske udfordringer ift. implementering, forankring etc.

 

Social identitet

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdni

Social identitet
Social identitet

nger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

Deltagelse i disse fællesskaber skaber en kollektiv identitet, som du også kan tage på dig.

 

Kollektiv identitet danner en ramme om den personlige- og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at man kan få en plads i samfundet -i sociale vennekredse og blive accepteret i det kollektiv (f. eks. at være dansker, FCK-fan eller muslim m.m.), som man vælger at tage del i. Kilde: Wikipedia.dk

Kollektivitet betegner et forhold mellem mennesker, som beror på gensidighed, sammenhold og solidaritet. Gennem kollektivitet indgår man i en større meningsfyldt social helhed: man bliver, hvad man er ved sit forhold til andre, men uden nødvendigvis at udviske sine individuelle identitet.

 

Hvad finder du her?

  • Kollektiv identitet – læs mere om emnet her
  • Tilknytning – Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Læs mere her og se en 3 minutters video om emnet.

Hvem er jeg?

Til daglig bliver vi identificeret ved, hvad vi arbejder med. Hvad laver du? Er som regel det første, du bliver spurgt om, når du træffer nye mennesker. Er du på arbejdsmarkedet er dit job med til at identificere dig. Jeg er murer, lærer, ingeniør, osv. Nogle gange er vor tilknytning til vores job og den virksomhed, som vi arbejder på så stærk, at det bliver en meget stor del af vores identitet. Folk, der bliver fyret, pensioneres eller skifter job føler ofte, at de mister deres identitet og skal finde en ny.

Men siger din jobmæssige eller faglige identitet egentlig noget om, hvem du er?

På nedenstående sider kan du hente inspiration til at lære dig selv bedre at kende. Når du er bevidst om din personlige identitet, dine evner, din kapacitet, robusthed, dine værdier m.v., så bliver dine valg af læring, uddannelse, jobskifte m.v. meget lettere.

Hvad finder du her?

  • Kan du kende dig selv? – En øvelse, der måler forskellen mellem dit sande jeg og dit ideale jeg. Hent den Kan du kende dig selv. Print den ud og find ud af hvor godt du kender dig selv.
  • Personlig identitet – læs mere her.
  • Personlig kapacitet – læs mere her.
  • Intelligenser – læs mere her.
  • Robusthed – læs mere her.
  • Moral og etik – læs mere her.

Jeg-identitet

Jeg-identitet er en forudsætning for den velfungerende personlige identitet, ligesom den er grundlæggende for din evne til at konstruere og få andre til at anerkende dine forskellige sociale identiteter (red: f.eks. som barn af forældre, elev i en klasse eller medarbejder på en arbejdsplads etc.).

Inspiration: Identitet af Carsten René Jørgensen

Den integrerede jeg-identitet

Den integrerede jeg-identitet er en del af grundlaget for, at du kan være en stabil og kompetent aktør i dit eget liv, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at du formår at revidere dine personlige og sociale identiteter i lyset af oplevede konflikter, nye erfaringer og ændrede livssituationer. For at udvikle en fleksibel social identitet eller et bredt spektrum af sociale identiteter – ”et mangfoldigt selv” – må du derfor have en rimeligt velintegreret og moden jeg-identitet.

Desuden er jeg-identiteten forudsætning for, at du kan identificere dig med, føle dig som og blive en del af et socialt fællesskab med tilhørende social identitet. Jeg-identiteten er en forudsætning for, at du kan opleve eller skabe mening og sammenhæng i sit liv.

For at du kan fungere frit og have en oplevelse af at være en kompetent aktør i dit eget liv, så må du være bevidst om din jeg-identitet.  Hvis ikke – så vil du blive svinge imellem forskellige mentale tilstande og identitetselementer. Det kan gøre det meget vanskeligt for dig at træffe kompetente og holdbare valg.

Jeg-identiteten hænger sammen med din evne til løbende at udvikle og integrere forskellige identitetselementer, f.eks. at finde dine talenter, det du trives med – og gøre det til en del af din personlighed. Gradvis vil du dermed etablere din personlige og sociale identitet og stadig kunne “hvile i dig selv”, dvs. være grundlæggende tilfreds med dig selv.

Den veludviklede jeg-identitet

Når du har en veludviklet jeg-identitet, så er det kendetegnet ved vellykket sammensmeltning af:

  • dine bærende karakteristika,
  • dine individuelle behov,
  • dine udviklede evner,
  • at du kan identificere dig med andre, som betyder noget for dig,
  • dine fremtrædende forsvarsstrategier og
  • samspil mellem det modne jeg’s kraft og stabile relationer.

Den skrøbelige jeg-identitet

Kendetegnes ved:

  • mangler i jeg’ udviklingen og ustabilitet,
  • uforudsigelighed eller fravær af integrerende rammer omkring dig og
  • dine relationer til andre, der betyder noget for dig.

Det kan blive medvirkende årsag til alvorlige mangler i jeg-identiteten.