Måned: oktober 2017

At tilgive sig selv og andre

On: By: BNP

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Logoterapi – findes der mening i lidelser?

On: By: BNP

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. 

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

 

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Harmoni

On: By: BNP
Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

At gøre og at være

On: By: bnpadmin

 

En historie fra vikingernes Vorby. 

De fleste i Vorby er opvokset i handlingens verden. Det er vigtigt at nå sine mål ved at gøre ting: At passe sit arbejde, at komme til tiden, at leve op til det ene eller andet. De er derfor blevet eksperter i at handle og få andre til at handle. Hele deres tilværelse drejer sig om at handle og være aktive hele dagen for at have det godt. Det er denne egenskab, der er medvirkende til den velstand, der er i Vorby. Men når hele deres tilværelse drejer sig om at handle, vil dagen ofte flyve af sted, og når de når til aftenen, oplever de en stor udmattelse og falder sammen. Det giver dårlig samvittighed, for der er så meget, der skal gøres.

Opgaver der ikke bliver færdige, og handlinger man fortryder. Intet er godt nok. De oplever en følelse af stress og meningsløshed. For når de ikke handler, føles det som tidsspilde. Midsommer festen kommer f.eks. bag på dem hvert år: ”Er der allerede gået et år igen”? Mange føler, at deres tilværelse er som musen i den berømte trædemølle, der løber og løber, men ingen steder kommer. Musehjulet er en ny underholdning, som trætte vikinger kan sidde og kikke på for at have følelsen af stadig at være i gang med at gøre noget.

Følelsen af bare at ”være” er underudviklet hos mange af vikingerne, fordi tiden, de bruger på bare at ”være” eller ”ikke-at-handle”, lidt nedværdigende bliver betragtet som tidsspilde. Mange af dem ved ikke, hvad de skal stille op med sig selv, når de ikke handler. Men for at få balance og harmoni i deres liv skal de sørge for, at væren også prioriteres. Der er en årsag til, at betegnelsen menneske på engelsk hedder ”human being” og ikke ”human doing”. (Endnu et udtryk vikingerne har taget med hjem fra deres mange rejser).

 

Se også om visdomsstenen her.

 

Bevidst eller ubevidst?

On: By: bnpadmin

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.