Planlæg dit seniorliv

Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.

Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.

Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?

Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

 

Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg?
  • Hvad efterspørges?
  • Hvad kan jeg?

Se mere om dette emne her.