Hvad skal der til, for at en mentorordning bliver en succes?

 

Mentorskab er en relation mellem to mennesker, som på en måde en lige, men som på den anden side er ulige, da den ene har mere erfaring end den anden. Man kalder den ene for mentor – den erfarne – og den anden for mentee – den mindre erfarne. Mentorskab bygger på, at den mindre erfarne gerne vil være dygtigere og lære af sin mentor.

 

Så det er erfaringen fra mentor og lærelysten fra mentee,
der skaber den dynamik, som et mentorskab skal bruge for at blive en succes.

 

Mentee er således hovedpersonen, og han/hun skal have en vis entusiasme mod et bestemt mål, som mentor hjælper mentees med at realisere. Mentor behøver ikke at have erfaring med lige netop det område, som mentees mål ligger inden for, men mentor ved noget om, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Derfor skal mentorer være gode til at skabe motivation, kunne li’ at inspirere, være rollemodeller og være en god lytter. Mentorer skal også være gode til at være tilbageholdende med at give gode råd, for en mentee opnår mere ved at finde ideer i sit eget hoved og tage initiativer, som han/hun selv finder på frem for at få fortalt, hvad man skal gøre.

Mentorskab indebærer et godt match – at mentor og mentee passer godt til hinanden – ikke for ens i opfattelse og gerne med en aldersforskel. Mentorskabet foregår over en vis tid – ½ til 1 helt år – det er gentagen arbejde mod et mål, der sikrer, at mentee kommer derhen.

At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Intelligens – her kan du tage en test og se, hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Om Ironi og sarkasme

Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.

Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:

Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.

Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.

Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.

Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Fire persontyper

Ved at lære os selv bedre at kende kan vi styrke vores relationer til andre mennesker.

Copyright: Ha' en god dag gruppen
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

En meget brugt opdeling af mennesketyper er i fire typer: diplo­maten, analytikeren, praktikeren og entusiasten.

Når man finder sin profil, kan man bedre forstå sine præferencer og lettere sætte ord på, hvem man er.

Gennem profilerne bliver det altså lettere at tale om og forstå forskellighederne i forhold til andre.

At være forskellig

Vi har ligesom mønter en forside og en bagside.

Det vil sige, at når der er fordele, kan der også være ulemper ved en type.

Vi har hovedsagelig tre måder at opleve verden på: Gennem tænkning (hoved), følelsen (hjerte) og sansningen (mave).

Man er født med sin type, men de fleste har også noget af de andre typer i sig.

De fire typer:

DIPLOMATEN
Styrker:

  • Rummelighed
  • Menneskekender
  • Empatisk
  • Hjælpsodiplomaten
  • Kreati

Udfordringer:

  • Konfliktsky
  • Glemmer sig selv
  • Usikker
  • Sætter andres behov først
  • Selvbebrejdende

ANALYTIKERENanalytikeren

Styrker:

  • Troværdig
  • Blik for detaljer
  • Omhyggelig og grundig
  • Struktureret
  • Faktuel

Udfordringer:

  • Stædig
  • Behøver for mange beviser før handling
  • Holder fast i teorier
  • For kritisk
  • Opdager stress for sent

PRAKTIKERENpraktikeren
Styrker:

  • Problemknuser
  • Selvstændig
  • Målrettet
  • Effektiv
  • Handlingsorienteret

Udfordringer:

  • Utålmodig
  • Kontrollerende
  • Spørger ikke om hjælp
  • Vil klare alting selv
  • For sort-hvid

ENTUSIASTEN

entusiastenStyrker:

  • Viser begejstring
  • Iderig
  • Kreativ
  • Elsker forandring
  • Udadvendt

Udfordringer:

  • For mange løse ender
  • For mange bolde i luften
  • Mangler struktur
  • Utålmodig
  • For lidt selvdisciplin

Bliv god til smalltalk

Mange opfatter smalltalk som ligegyldigt og spild af tid.

Men smalltalk er lidt af en kunst, og kan være rigtigt nyttig, til at opnå en positiv kontakt med mennesker, man endnu ikke kender.

smalltalk
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Det er gennem smalltalk, at vi kan opnå den tillid, der er nødvendig for at skabe et netværk.

Nogle har let ved smalltalk, andre føler det er svært at finde på noget at sige. Men også her gælder det – at øvelse gør mester. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Så prøv at småsnakke med dem, du møder på din vej.

Smalltalk handler om at holde samtalen i gang og få den anden person til at føle sig godt tilpas.

Derfor er et smil og øjenkontakt samt et åbent kropssprog altid et godt udgangspunkt. Bare det at holde armene over kors kan nemlig virke tillukket og afvisende på andre.

Det er en god idé at bruge hv-spørgsmål som hvad, hvor eller hvorfor, da de ikke bare kan besvares med et ja eller nej, hvilket kan begrænse samtalen. Vær en smule nysgerrig, men ikke nærgående. Det skaber tryghed hos din samtalepartner, hvis du giver noget af dig selv, fordi det viser, at du føler dig tryg.

Hvis vi spørger samtalepartneren om information eller hjælp, viser vi tillid til den andens viden, hvilket han eller hun sikkert sætter pris på. Og hvis vi virkelig lytter til hvad den anden siger, kan vi lettere finde på opfølgende spørgsmål.

Hvis det falder naturligt, brug da samtalepartnerens navn og giv evt. en kompliment. Det opfattes også positivt af samtalepartneren.

Hvad kan du smalltalke om?

  • Vejret er altid ufarligt at tale om, og med det skiftende vejr vi har i Danmark, er det altid et aktuelt emne.
  • Noget du har læst i avisen eller film, bøger og tv-programmer, du har set eller hørt om.
  • Ferier, fritid, sport eller hobby kan give stof til mange samtaler.
  • Arbejde eller mangel på det samme.
  • Familie.
  • Eller bliv inspireret af stedet, hvor du er lige nu. Her findes altid noget, du kan tale om.

Hvad duer ikke til smalltalk?

  • At gøre smalltalk til en ego-opvisning, hvor du selv taler hele tiden. Det gælder om at skabe kontakt, ikke om at gøre sig selv interessant.
  • At overdænge modparten med spørgsmål, så det virker som et krydsforhør.
  • At afbryde modparten, inden han eller hun får talt ud.
  • At blive alt for privat.

Hvis du har et par afslutningsreplikker med i ærmet, kan du slutte samtalen på en ordentlig måde uden at virke uhøflig, f. eks: “Tak for snakken, men jeg må lige …