Giraf og ulvesprog

Girafs

Et sprog fra hjertet
Et sprog fra hjertet

prog, også kaldet ikke-voldelig kommunikation, er et redskab til at bevare dialogen i samtaler. Det er opfundet af Marshal B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, fordi den har det største hjerte af alle dyr.

 

At tale som en ”giraf” 

Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer og vurderer ikke, men beskriver og tager udgangspunkt i fakta. Udtrykker egne følelser og behov for, hvad den anden skal gøre.

 

 

Modsproget til girafsprog er ulvesprog:

 At tale som en ”ulv”

Iagttager ikke, men vurderer, anklager
 og ser fejl og mangler, der kan slås ned på.
 Reagerer umiddelbart på sine følelser og stiller krav og beordrer.

 

”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?”

Marshall B. Rosenberg

Det er ikke altid nemt at være en god giraf.
I nogle job oplever man ofte konflikter, der ikke har noget at gøre med ens behov eller følelser, men drejer sig om at varetage interesserne for en organisation, lovgivningen eller samfundet. F. eks. billetkontrollør i DSB, parkeringsvagt eller en politibetjent. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten, men medvirker til at holde dialogen i gang.

 

Et sprog fra hjernen
Et sprog fra hjernen

 

Hvad skal der til, for at en mentorordning bliver en succes?

 

Mentorskab er en relation mellem to mennesker, som på en måde en lige, men som på den anden side er ulige, da den ene har mere erfaring end den anden. Man kalder den ene for mentor – den erfarne – og den anden for mentee – den mindre erfarne. Mentorskab bygger på, at den mindre erfarne gerne vil være dygtigere og lære af sin mentor.

 

Så det er erfaringen fra mentor og lærelysten fra mentee,
der skaber den dynamik, som et mentorskab skal bruge for at blive en succes.

 

Mentee er således hovedpersonen, og han/hun skal have en vis entusiasme mod et bestemt mål, som mentor hjælper mentees med at realisere. Mentor behøver ikke at have erfaring med lige netop det område, som mentees mål ligger inden for, men mentor ved noget om, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Derfor skal mentorer være gode til at skabe motivation, kunne li’ at inspirere, være rollemodeller og være en god lytter. Mentorer skal også være gode til at være tilbageholdende med at give gode råd, for en mentee opnår mere ved at finde ideer i sit eget hoved og tage initiativer, som han/hun selv finder på frem for at få fortalt, hvad man skal gøre.

Mentorskab indebærer et godt match – at mentor og mentee passer godt til hinanden – ikke for ens i opfattelse og gerne med en aldersforskel. Mentorskabet foregår over en vis tid – ½ til 1 helt år – det er gentagen arbejde mod et mål, der sikrer, at mentee kommer derhen.

At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Om Ironi og sarkasme

Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.

Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:

Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.

Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.

Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.

Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Fire persontyper

Ved at lære os selv bedre at kende kan vi styrke vores relationer til andre mennesker.

Copyright: Ha' en god dag gruppen
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

En meget brugt opdeling af mennesketyper er i fire typer: diplo­maten, analytikeren, praktikeren og entusiasten.

Når man finder sin profil, kan man bedre forstå sine præferencer og lettere sætte ord på, hvem man er.

Gennem profilerne bliver det altså lettere at tale om og forstå forskellighederne i forhold til andre.

At være forskellig

Vi har ligesom mønter en forside og en bagside.

Det vil sige, at når der er fordele, kan der også være ulemper ved en type.

Vi har hovedsagelig tre måder at opleve verden på: Gennem tænkning (hoved), følelsen (hjerte) og sansningen (mave).

Man er født med sin type, men de fleste har også noget af de andre typer i sig.

De fire typer:

DIPLOMATEN
Styrker:

  • Rummelighed
  • Menneskekender
  • Empatisk
  • Hjælpsodiplomaten
  • Kreati

Udfordringer:

  • Konfliktsky
  • Glemmer sig selv
  • Usikker
  • Sætter andres behov først
  • Selvbebrejdende

ANALYTIKERENanalytikeren

Styrker:

  • Troværdig
  • Blik for detaljer
  • Omhyggelig og grundig
  • Struktureret
  • Faktuel

Udfordringer:

  • Stædig
  • Behøver for mange beviser før handling
  • Holder fast i teorier
  • For kritisk
  • Opdager stress for sent

PRAKTIKERENpraktikeren
Styrker:

  • Problemknuser
  • Selvstændig
  • Målrettet
  • Effektiv
  • Handlingsorienteret

Udfordringer:

  • Utålmodig
  • Kontrollerende
  • Spørger ikke om hjælp
  • Vil klare alting selv
  • For sort-hvid

ENTUSIASTEN

entusiastenStyrker:

  • Viser begejstring
  • Iderig
  • Kreativ
  • Elsker forandring
  • Udadvendt

Udfordringer:

  • For mange løse ender
  • For mange bolde i luften
  • Mangler struktur
  • Utålmodig
  • For lidt selvdisciplin