Sociale medier og nærvær

Det moderne samfund bugner af sociale netværker, som vi hylder og dyrker.social-media-300x292

Timerne forsvinder foran computerskærmen. Et par e-mails bliver besvaret. Lidt kommentarer på Face-book og LinkedIn bliver det også til. Der surfes rundt på nettet. Imens savnes nær­kontakten til andre i hverdagen. Men det taler vi ikke om. Det sker, selv om internettet og dets sociale medier gør det lettere end nogensinde at holde kontakt med venner, gamle klassekammerater og familiemedlemmer verden over, døgnet rundt.

Når man har fødselsdag, kan der være mange der skriver på ens Facebook-væg, men meget få, der ringer og siger til lykke med fødselsdagen. Det ville være bedre, hvis telefonen ringede, og der blev spurgt, om man ville ned og drikke en kop kaffe eller træne i fitnesscenteret.

Oplevelsen af at være ensom deles af mange. Mere end hver femte dansker føler, at de mangler nære relationer at dele glæder og sorger med, og 17 procent føler sig alene i dagligdagen.

6 gode råd mod ensomhed

  1. Se ensomheden i øj­nene og kend årsa­gen til den. Det gør det lettere at gøre noget ved den. Er du f.eks. lige flyttet, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for et par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange år.
  2. Lær at small taIke. Small talk er Ikke bare overfladiske kommentarer, men kon­takt. Brug den til at bryde, isen og sætte samtaler i gang.
  3. Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt. Ringer eller skriver du aldrig til nogen, kan du udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.
  4. Få en hobby og kom fast det samme sted. Nogle gange er det lettere at skabe kontakt ti! andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles Interesse.
  5. Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.
  6. Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Brug internettet, telefon råd­givninger, egen læge eller eventuelt en psykolog.

Kilde: Psykiatrifonden

 

De 3 store etikker

Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:de-3-store-etikker

 

  • Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
  • Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
  • Nytteetikken lægger vægt på resultatet.

Hvad er pligtetik?

  • Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
  • Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
  • Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.

Hvad er dydsetik?

  • Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
  • Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.

Hvad er nytteetik?

  • En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
  • Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
  • Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
  • Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.

Selfi mig!

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?

Udløbsdato for viden og meninger?

Det er ikke så vanskeligt at lære noget nyt. Men at aflære noget gammelt kan volde store problemer.
Derfor er det en god idé nu og da at give sin viden og meninger et eftersyn for at se, om nogle af dem har overskredet deres ”udløbsdato”.

På fødevarer kan man se udløbsdatoen og undgå at købe varen.
På parkometeret kan man se udløbstiden og undgå en parkeringsafgift.

Men privat undgår vi ofte fakta, hvis det ikke harmonerer med det, som vi allerede mener at vide. Og problemet kan opstå, hvis man ikke opdager, at tingene har ændret sig. Vi har brug for kreativitet og fantasi til at føre os godt ind i fremtiden.

Og det kan begynde med, hvad man kunne kalde „aflæringens kunst“.

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Historien om mig

 

På vores vej gennem livet bruger de fleste af os en historie.
Vi sætter labels på os selv.
Jeg er en murer, jeg er en sælger, jeg er en morfar, jeg er en gammel fyr.
Vores historie er ligesom et software program, der er indlæst i vores hjerne og som kan kontrollere vores liv.
Det er vores personlige marketing pakke.


Vi går, billedligt talt, rundt med en bog, der beskriver vores liv. Og vi tager den meget gerne frem og læser højt af den for andre.
På arbejdet, under ferier eller ved selskabelige sammenkomster.
Og vi køber ofte tøj, bil og andre ting, så det passer til historien.

 

Men at skulle leve op til en historie giver os ikke glæde. Vi er nemlig ikke vores historie.
Vi er et menneske, der gennem livet kan opnå erfaring og indsigt i livets vidunderlige mysterier,
når vi stopper med at have en historie at leve op til.
For det binder megen energi og kan fastholde os i dårlige vaner, når vi vil gøre indtryk på andre ved at fortælle vores historie.
Og andre bekymrer sig alligevel ikke om den.


En klog mand sagde engang: ”Når man skal leve op til noget, lever man ikke.”

 

I bogen har vi hver dag en ny blank side.
Vi bestemmer naturligvis ikke alt det, der kommer til at stå på den side, men vi bestemmer altid vores reaktion på det, der sker.
Det er det, der skrives på disse blanke sider, der afgør, om vi med rette kan skabe et godt liv.

 

Prøver vi at se, hvor mange blanke sider der er tilbage i bogen, får vi meget lidt succes.
Vi kan aldrig være sikker på, om den side vi skriver på nu, er den sidste side i bogen.

Det er det, der gør livet dyrebart.

 

Ansvar

 

”Når et menneske frivilligt påtager sig et ansvar, så frigøres der ressourcer, som ellers ikke ville være tilgængelige” er et citat af Jan Carzon, der i 1980’erne var adm. Direktør for SAS.

Du kan påtage dig et ansvar for et emne, et projekt, et område etc. Og det betyder, at du så også må ”stå på mål” for den kritik – både konstruktiv og negativ, som måtte komme.

Som ansvarlig kan du også uddelegere et delansvar, men du vil – i dit valg af delansvarlige – stadig skulle stå til regnskab for hele ansvaret. Det vil sige hele mængden af det arbejde, de beslutninger m.v., der træffes.

 

Hvad finder du her?

Engelsksproget video – ca. 1 min. En opfordring til forældre om at lære dem tolerance

Se også vore andre inspirationsvideoer i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

 

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen