Lykkekurven

Danskerne er flere gange kåret som verdens lykkeligste folk i internationale undersøgelser. En Rambøll/Analyse Danmark har foretaget Morgenavisen Jyllandsposten viser imidlertid, at der livets ”lykkekurve” er U-formet. Lykkekurven synes at nå bunden, når vi er midt i livet, mens den er højest indtil vi når 36 års alderen og efter 46-55 års alderen.

Hvad gør danskerne lykkelige?

Der er ikke tale om den glimtvise lykke, som opstår ved forelskelse, store oplevelser m.m., men den mere generelle følelse af, at vi har det godt i Danmark.

Det skyldes indtil videre det høje velværdsniveau, som giver os en stor grad af frihed, tryghed og lighed. Vi har også stor tillid til hinanden, retssystemet og forvaltningen af vore velfærdsydelser.

På det personlige plan er det familielivet, der topper. Det gælder også samvær med venner, helbredet, økonomien, fritidslivet, arbejdssituationen, sexlivet og i mindre grad religion og tro.

Plus og minus

De lykkeligste danskere:

  • Er tillidsfulde over for andre
  • Har aktiv fritid
  • Har et sundt, socialt liv
  • Har et arbejde
  • Har luft i økonomien
  • Er i et parforhold
  • Har et godt helbred
  • Har en udpræget fornemmelse af selv at kunne lave ting om
De mindst lykkelige danskere:

  • Har svage sociale relationer
  • Har følelsen af at være kørt fast
  • Mangler fornemmelse af handlemuligheder
  • Er ofte arbejdsløse
  • Nærer mistillid til omgivelserne
  • Er single
  • Har typisk haft opvækstproblemer

Kilde: Nationaløkonom, ph.d. og lykkeforsker Christian Bjørnskov

Hvad tynger danskerne, når de er i 40’erne?

Når vi rammer bunden af lykkekurven, skyldes det ifølge lektor i socialpsykologi, Aalborg Universitet Jan Brødslev Olsen, at vi midt i livet rammer et par mure – efter vi i de tidlige år af vort voksenliv har været fyldt af energi, fremtidsdrømme, familiestiftelse og forhåbninger til vores fremtid.

”I 40’erne rammer vi typisk en biologisk mur, hvor man mærker, at ens krop og fysik har toppet. Man rammer måske også en karrieremæssig mur: Skuffelserne begynder at indfinde sig, de karrieremuligheder, man havde håbet på, sander til, og man har måske også erfaret, at selv om giver den en ekstra skalle på jobbet, giver det ikke altid det forventede output. Samtidig finder man ud af, at man ikke længere har ungdommens skønhed. Man skal indstille sig på et andet livsmodus, og for mange er det et kæmpechok at opdage, at de ikke længere er én af de unge, og at kroppen ændrer sig.