At være autonom betyder, at du frit kan vælge og tænke uafhængigt af nogen eller noget – uanset hvilken situation, du står i. Det er vigtigt, at du selv kan vælge og tage ansvar for konsekvenserne af dine egne handlinger.
Kontrollen, overvågningen, forestillingen, fantasien og mulighedsrummet er forudsætningen for viljen og friheden. Ved hjælp af bevidstheden kan du vælge dine handlinger og på anfordring tage ansvaret for dem samt gøre regnskab for dine valg.
Menneskets bevidsthed er fri i det mindste i den forstand, at den kan bearbejde sin model af sig selv og redigere sine processer til noget, vi med selvhed står inde for som vort. Det kalder vi så et valg.
Den slags autonome aktiviteter, der styres af viljen foregår sjældnere i hverdagen, end vi ofte er tilbøjelige til at tro, men er til gengæld ikke til at undvære i vores sociale samliv.
Hvad finder du her?
- Vilje – handler om viljestyrke m.m.
- Frihed og selvbestemmelse – om konsekvenserne
- Valg – om dine valgmuligheder
- Ansvar – om at påtage eller frasige sig ansvar
Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk