Maslows behovspyramide består af 5 trin, hvor behovet for sikkerhed trænger sig på, når de fysiske behov, som mad, og drikke er dækket. De sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt.
Det kan være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu bruger megen energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første og andet niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste niveau i Maslows behovspyramide.
Sikkerhed og tryghed er bl.a.:
- Personlig sikkerhed både i og udenfor hjemmet
- Økonomisk sikkerhed herunder tryghed i jobbet og stabil indkomst
- Sundhed og velvære og fravær af angst, stress og mobning
- Forebyggelse mod uheld, sygdom og følgerne heraf
Der kan opstå situationer, hvor man ”falder ned” fra et højere niveau til et lavere. Hvis du f.eks. mister dit job, så vil en stor del af din fokus være rettet mod at komme tilbage i et nyt job – hurtigst muligt. I første omgang går tanken på ”at komme op på hesten igen”, dvs. at få et nyt job. Hvis tabet af jobbet påvirker økonomien meget, så presser andre aspekter end jobsøgning sig på. Kan jeg beholde min bolig? Er mit parforhold også i krise?
I den situation skal der tænkes i store forandringer, f.eks. søger jeg de rigtige jobs? Hvad skal jeg tjene om måneden for at det løber rundt? Etc.