Citater om humor

 

Hvis du skulle vælge en egenskab, som bedst vil hjælpe dig igennem livet, så vælg humoristisk sans.

For latter er den bedste medicin du kan indtage. Og det siges at lægekunsten består i at more patienten, mens naturen helbreder sygdommen.

 

  • Et menneske uden humoristisk sans er som en vogn uden fjedre – den ryster af den mindste sten på vejen.
  • Da Vorherre delte humor ud, kom kvin­den som sædvanligt for sent. Hun nåede lige at blive den, som ler sidst.
  • Mænd vil tilstå forræderi, mord, brand­stiftelse, forlorne tænder eller en paryk. Men hvor mange af dem vil erkende mangel på humoristisk sans?
  • Humor – melankoliens letsind.
  • Det er ikke bare sådan, at humor kræver overskud. Den giver overskud.latter
  • Sort humor betyder latter med sørgerand.
  • Humorens dybeste funktion er at lade latteren komme gråden i forkøbet.
  • Humor er troens fosterbroder.
  • Humor er åndens solskin.
  • Humor er åndens yderste frihed, humor er altid suveræn.
  • Humor er fortvivlelsens høflighed.
  • Humor er harmoniens hygiejne.
  • Når noget er ude af proportion, kan man altid trække på samme smilebånd for at hjæl­pe lidt på balancen.
  • Total mangel på humor gør livet umuligt.
  • Humor er eksistensens vinterfrakke.
  • Det morsomste ved humor er, at man aldrig ved, hvorfor folk ler.
  • Humor er overvindelsen af fortvivlelsen med muntre midler.
  • Humor er lysten til at le, når det hele er til at tude over.
  • Humor er smilet i visdommens øjne.
  • I tragikken har humoren en af sine græn­ser.
  • Kun det komiske kan give os kraft til at bære tilværelsens tragedie.
  • Humor er hjertets harmoni.
  • Humor er det eneste skabende område, der udløser en fysiologisk refleks – lat­teren.
  • Humor er den bag spøgen gemte alvor.
  • Kærligheden, visdommen, skønheden har deres guder, men humoren ingen, måske fordi intet væsen med humor kunne udholde at være gud.
  • Humor er en hjertets blomstring, vittigheden en frugt af forstanden.
  • Galgenhumor går ofte til rødderne.
  • Humorens formentlige meningsløshed er dens mening.
  • Humor er som champagne: – den tørre er den bedste.
  • Humor er et våben, en slags tåregas, bare billigere.
  • Humor er evnen til at finde behag i den menneskelige naturs abnormiteter
  • Humor er blommen i Columbus’ æg.
  • God smag og humor er selvmodsigelser ligesom en kysk luder.
  • Humor er et udtryk i groteske vendinger for den fantastiske ulighed mellem den menneskelige higen og den menneskelige optræden.
  • Humor er det, man mangler, når man forsøger at forklare, hvad det er.
  • Humorens hemmelighed er ikke til at få øje på.
  • Lige som saltet i suppen. Hu­moren er saltet i suppen … og for meget salt kan også ødelægge den gode mad.
  • Humoren er en af de hurtigste, mest direkte og umiddelbare kontaktveje mel­lem mennesker. Har du én gang grinet sammen med nogen, er der straks skabt en samhørighed.
  • Humor er beretningens salt. Det middel, der kan gøre ethvert budskab – også det rystende – læseligt, vedkommende, ufor­glemmeligt.
  • Humor er et skjold og ikke et våben.
  • Humor er at overvinde verdens lidelser.
  • Humor er at bevare alvoren, når der er mindst grund til det.
  • Humoren er redningsbæltet på livets strøm.
  • Tysk humor er, når man trods alt ikke ler.
  • Humoren er den knap, der forhindrer, at man går ud af flippen.
  • Hvad adskiller humoristen fra satiri­keren? Han lever endnu.
  • Alvor uden humor er ikke til at holde ud. Og humor uden alvor er ligegyldig.
  • Humoren hos tilhørerne lader sig måle: Det er tiden, der går, indtil tiøren falder.
  • Den sande humor er sort med en smal hvid kant.
  • Statens manglende sans for humor kan man se på forlystelsesskatten.
  • Sans for humor og vid – det er dødeligt virkende antibiotika mod fanatismens virus.
  • Hunden ler, med den ler med halen.
  • Humor er et godt smøremiddel til teamwork.