At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Logoterapi – findes der mening i lidelser?

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. 

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

 

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Harmoni

Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

Kulturchok

Det er måske en overdrivelse at kalde det et chok, når man flytter til udlandet eller tilbage efter flere år.

Alligevel opdager man, at den ubevidste tilpasning til det nye land også får betydning, når man vender hjem igen. Jeg har f.eks. boet 6 år i England, hvor jeg bl.a. opdagede, at “you” ikke er det samme som “du”. Det dækker både du og de, da man på engelsk tilføjer Sir eller Madam, når man mødes for første gang. Det samme gælder de tysk- og fransktalende lande.

Jeg synes, at der er meget at lære fra andre lande, ligesom de måske også kan lære noget om os.

Hvad synes du? Har du nogen eksempler?

Med venlig hilsen

Bjørn Nakskov Petersen

 

 

 

Forstå naturen

Naturen betjener sig af ”tilfældighedsprincippet” for at udvikle en stor mangfoldighed af former, så den mest egnede kan udvælges imellem dem. 

 

Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende. Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til spørgsmålet om bedømmelse af „meningsfuldheden“ i vores handlinger, for udvælgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljøet, er jo også en slags bedømmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger må underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og får derved en mening, der kan forstås af enhver.

 

Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse også i et livsfjendtligt miljø. Den er altså vores store ”læremester”, som man stadigvæk kan lære meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, så belønner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden.

Kilde: Wikipedia – natur

 

 

Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forudsete udfordringer

 

Udfordringer er ofte ”sten i vadestedet” til forbedringer og/eller forandring.

Udfordringer kan hjælpe dig med at søge nye styrker hos dig selv og lære at ændre situationer og omstændigheder på en ny måde.

 

Der kan være tale om både personlige udfordringer og udfordringer, som skal løses af to eller flere personer.

 

Eksempler på forudsete udfordringer kan være uddannelsessøgning, jobsøgning, karriereplanlægning etc. i forbindelse med job, men også overgange i livet, som familestart, børnene flytter hjemmefra, seniortilværelsen m.m.

 

Hvad finder du her?

Uforudsete udfordringer

 

Uforudsete begivenheder kan enten være en stor eller mindre udfordring. Nogle gange reagerer vi instinktivt og løser udfordringen baseret på tidligere erfaringer og hændelser. Det kan være når vi færdes i trafikken eller skal løse arbejdsopgaver, som vi har større erfaring i at løse end andre.

De store uforudsete udfordringer, som f.eks. fyring fra jobbet, tabet af et ven- eller ægteskab, kan som regel ikke løses i et snubtag.

Her gælder det om at finde frem til den egentlige årsag til hændelsen i stedet for fokus på symptomerne.

Livet er som en vild ulv. Du kan enten lægge dig ned og lade dens poter dække dit ansigt eller sætte dig på dens ryg – og ride på den.

 

Hvad finder du her?

Her er en video på ca. 3 minutter med Britta Jacobsen, der fortæller om sin måde at tænke positivt i forbindelse med sygdommen sclerose.

Se også vore andre inspirationsvideoer i Videoteket.