Forfatter: John

Vores tanker og adfærd påvirker både os selv og vores omgivelser – som ringe i vandet

On: By: John

Negative tanker skaber dårlig energi, der giver ubehag og gør os mere kritiske over for både os selv og andre. Denne energi smitter, så vores humør og handlinger kan påvirke stemningen omkring os negativt.

 

Positive tanker skaber derimod god energi, der giver trivsel, glæde og mod. Når vi tænker positivt, møder vi andre med åbenhed og overskud – og det smitter også. Vores gode energi kan løfte stemningen, styrke relationer og gøre andre mere trygge og glade.

 

Uanset om vores adfærd er bevidst eller ubevidst, spreder den sig til dem omkring os. Derfor har vi stor indflydelse på, hvordan andre oplever os, og hvordan fællesskaber fungerer. Når vi arbejder på at erstatte negative tanker med positive, gavner det ikke kun os selv – det skaber også et bedre miljø for dem, vi er sammen med.

Hvad er virkeligheden?

On: By: John

Vi taler ofte om “virkeligheden”, som om den er fast, objektiv og fælles for os alle. I praksis oplever vi dog verden på vidt forskellige måder. Derfor er det værd at spørge: Hvad er virkelighed egentlig? Og hvordan kan det være, at to mennesker kan have helt forskellige opfattelser af den samme situation?

Grundlæggende kan vi skelne mellem to former for virkelighed:

  1. Det, der faktisk sker omkring os.
  2. Det, der sker i vores hoveder, når vi fortolker det, sanserne opfanger.

Vi har aldrig direkte adgang til den rå virkelighed. Vi oplever i stedet hjernens udgave af den. Den filtrerer, sorterer og fortolker – og dermed skaber vi hver især vores egen version.

Hvorfor adskiller vores virkelighedsopfattelser sig?

  • Sanserne opfanger kun en brøkdel.
    Vi ser og hører noget, men langt fra alt.
  • Hjernen udfylder hullerne.
    Den gætter og forudsiger ud fra erfaringer og forventninger.
  • Følelser farver vores oplevelser.
    Nervøsitet, stress eller vrede kan ændre måden, vi opfatter en situation på.
  • Vores livshistorie former vores fortolkning.
    Ingen har levet det samme liv – derfor deler vi heller ikke den samme virkelighedsopfattelse.

Disse forskelle kan skabe misforståelser og konflikter. To mennesker kan opleve den samme hændelse, men huske den på helt forskellige måder. Ofte opstår konflikter, når vi kæmper for vores egen version af sandheden.

Hvis vi vil forstå virkeligheden bedre, må vi derfor udfordre vores egne tolkninger. Det handler ikke om at vinde kampen om “at have ret”, men om at blive klogere på, hvad der faktisk skete.

Vi ser ikke virkeligheden, men vores egen udgave af den.

Dagens humør kan være en hel palet af følelser – og det er helt okay.

On: By: John

Nogle dage vågner man med en lethed i kroppen, hvor alt føles muligt. Andre dage begynder lidt tungere, som om verden står en smule tættere på end normalt. Humøret kan være alt fra glad og sprudlende til stille, eftertænksomt, irritabelt eller lidt gråt i kanten. Og netop variationen gør os menneskelige.

Det fine er, at vores humør sjældent opstår ud af det blå. Det påvirkes af alt det, der fylder i vores liv:
• Søvn og energi – En god nats søvn kan løfte meget, mens en dårlig kan farve hele dagen.
• Tankerne – Den indre stemme kan enten være en støttende ven eller en kritiker, der trækker os ned.
• Mennesker omkring os – En venlig gestus, et smil eller en god samtale kan ændre retningen for en hel dag.
• Hverdagsbelastninger – Stress, deadlines og bekymringer kan gøre humøret mere sårbart.
• Vejret, lyset og omgivelserne – Selv små ting i miljøet spiller ind.

 

Men uanset hvor man starter, kan man næsten altid gøre noget for at bevæge humøret en lille smule i en mere positiv retning – ikke ved at tvinge sig selv til at være glad, men ved at give sig selv plads og små løft undervejs.

 

Små ting, der kan ændre stemningen:                        
• Giv dig selv et øjebliks ro – bare et dybt åndedrag eller to.
• Gør noget, du plejer at kunne lide, selv hvis motivationen mangler. Ofte følger humøret efter handlingen.
• Søg lys og frisk luft – det virker overraskende ofte.
• Tal med et menneske, der får dig til at føle dig set.
• Træn taknemmelighed i det små: én god ting fra dagen, bare én.
• Tillad dig selv at være i det humør, du er i – nogle gange bliver det lettere, når man stopper med at kæmpe imod.

 

Dagens humør er ikke fastlåst.
Det bevæger sig, skifter, løfter og lander – og det er en del af vores rytme som mennesker. Nogle dage er fulde af solskin, andre med skyer, men der findes altid små stråler et sted, hvis man giver sig selv lov til at se dem.

 

“Små positive skridt skaber store forandringer.”

Om Johari´s vinduet

On: By: John

Johari´s vinduet er en enkel og inspirerende model, der hjælper os med at forstå os selv bedre og styrke vores relationer til andre. Den viser, hvordan åbenhed og nysgerrighed kan forbedre kommunikationen og skabe mere tillid mellem mennesker. Modellen består af fire områder, der hver fortæller noget om, hvad vi selv og andre ved om vores personlighed.

 

1. Det frie område – den fælles forståelse

Dette er det åbne felt, hvor både vi og andre kender til vores tanker, følelser og intentioner. Her foregår den mest naturlige og behagelige samtale, hvor vi lytter til hinanden og virkelig forstår hinanden. Jo større dette område er, desto nemmere er det at samarbejde.

 

2. Det skjulte område – det vi vælger at holde for os selv

Her ligger de ting, vi selv kender, men som vi ikke altid siger højt. Det kan være tanker, usikkerheder eller meninger, vi holder tilbage. Når vi forsigtigt åbner en smule mere op, skaber vi ofte stærkere relationer, fordi vi viser tillid og ægthed.

 

3. Det blinde område – det andre ser hos os

Andre oplever os nogle gange på måder, vi ikke selv er klar over. Det er derfor, feedback kan være så værdifuldt. Når vi får indblik i vores blinde områder, giver det mulighed for positiv udvikling og større selvindsigt.

 

4. Det ukendte område – det endnu uopdagede

Dette område rummer det, ingen af parterne endnu er bevidste om. Det kan være skjulte ressourcer, følelser eller ubevidste signaler. Nogle gange fornemmer vi noget “mellem linjerne”, som kan hjælpe os med at forstå en situation bedre.

 

Den bedste samtale opstår, når det åbne område mellem mennesker vokser. Det kræver tryghed, respekt og mod – men gevinsten er en mere ærlig, varm og professionel kommunikation. Samtidig kan vi have forskellige “vinduer” alt efter, hvem vi taler med, og hvilken relation vi har.

Når gamle erfaringer sætter nye grænser

On: By: John

Vi lader alt for ofte fortidens fejl definere vores fremtid. Vi fortæller os selv, at “det kan jeg ikke”, blot fordi det engang gjorde ondt, eller fordi vi ikke var klar dengang. Men vi glemmer, at vi hele tiden udvikler os – både i viden, erfaring og styrke. Dårlige oplevelser kan følge os som usynlige lænker og begrænse vores muligheder, hvis vi ikke udfordrer dem.

 

Ligesom elefanten, der som lille lærte, at pælen ikke kunne rykkes op, kan vi som voksne have kræfter og evner langt ud over det, vi tror. Men hvis vi holder fast i gamle erfaringer uden at prøve igen, opdager vi det aldrig.

 

For at bryde denne adfærd må vi give os selv ”forlæns feedback”: se på, hvem vi er blevet, ikke hvem vi var. Vurdér udfordringer ud fra nutiden – ikke fortiden. Tag små skridt, prøv igen, og oplev at gamle begrænsninger ikke længere gælder.

 

Når vi tør slippe fortidens fortælling, kan vi genvinde friheden til at leve det liv, vi ønsker.

 

Hvordan man beskytter sig mod idédræbere

On: By: John

Idédræbere er de små kommentarer og reaktioner, der kan bremse selv den mest lovende tanke. De viser sig ofte i gode intentioners forklædning, men ender alligevel med at tage modet fra dem, der forsøger at bidrage. Når nogen siger, at “det har vi prøvet før”, eller at “det kommer aldrig til at virke”, lukker rummet sig stille omkring idéen, før den overhovedet får lov at udfolde sig. Selv et enkelt suk eller et løftet øjenbryn kan være nok til at få nogen til at tie stille og lade være med at byde ind igen.

Det særlige ved idédræbere er, at de ikke kun kommer fra andre. Mange mennesker bærer deres egne indre variationer med sig. En stemme, der minder dem om, at deres forslag nok ikke er godt nok, eller at de alligevel ikke kan formulere det klart. På den måde kan idédræberne sætte sig fast både i fællesskabet og i den enkelte.

Hvis man vil skabe et miljø, hvor kreativitet har mulighed for at trives, kræver det opmærksomhed på disse mekanismer. Det handler om at give idéer lov til at eksistere et øjeblik, før de vurderes. At lytte, før man svarer. At møde forslag med nysgerrighed frem for med hurtige afvisninger. Når man gør det, vokser modet til at bidrage, og idéerne får plads til at udvikle sig i stedet for at forsvinde.

“Kreativitet begynder, hvor modet til at prøve noget nyt opstår.”

Transaktionsanalyse

On: By: John

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle samtaler bare glider – og andre går helt skævt? Det handler sjældent om hvad vi siger, men hvorfra vi siger det.

“Du er ok, jeg er ok”
Denne holdning udtrykker, at både jeg selv og den anden person grundlæggende har værdi og er gode nok. Det er et udgangspunkt præget af respekt, ligeværd og tillid.

“Du er ikke ok, jeg er ok”
Her ser man sig selv som den, der har ret eller er bedre, mens den anden opfattes som mindre værd eller utilstrækkelig. Det kan føre til kritik, dominans eller afstand.

“Du er ok, jeg er ikke ok”
Denne position betyder, at man anser andre som mere dygtige, værdifulde eller kompetente end sig selv. Det kan give følelsen af mindreværd, usikkerhed eller afhængighed.

“Jeg er ikke ok, du er ikke ok”
Her oplever man hverken sig selv eller andre som gode nok. Det er en pessimistisk, opgivende eller håbløs måde at se relationer og sig selv på.

Når vi møder hinanden fra “Jeg er ok – du er ok”, skaber vi respekt, ro og klarhed.
Når vi falder i fælden med enten at tale ned, give op eller føle os mindre værd, mister vi forbindelsen.

Vil du kommunikere bedre, forstå dig selv dybere og undgå unødige konflikter?
Så begynd med at lægge mærke til, hvilken “tilstand” du taler fra næste gang, du er i dialog. Små justeringer kan ændre alt.

Påvirkning af andre

On: By: John

Vi påvirker hinanden hele tiden – ofte uden at være bevidste om det. Hjernen sorterer konstant i de mange indtryk, vi møder hver dag.

 

Når vi ønsker at påvirke andre, har vi ansvar for at kommunikere klart. Tillid skabes gennem forståelse, og uden tillid lader vi os ikke påvirke. Derfor skal vores budskaber have et tydeligt formål, så andre kan se meningen med dem.

 

Den mest effektive måde at påvirke positivt på er ved at give ærlig og konstruktiv feedback. Sladder opstår, når feedback ikke gives direkte. Mange har haft dårlige oplevelser med feedback, især når den bruges til at fremhæve afsenderen, styre andre eller afreagere – det skaber utryghed og hjælper ingen.

 

Som afsender har vi ansvar for at udtrykke os tydeligt. Ved misforståelser er det bedre at sige: “Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok” end at placere skylden hos modtageren.

 

Positiv påvirkning handler sjældent om store handlinger, men om måden vi møder hinanden på i hverdagen. Når du påvirker andre positivt, skaber det en god dag for dem – og ofte også for dig selv. En positiv person kan faktisk løfte stemningen i et helt rum.

 

 

Hvornår skal en konflikt tages alvorligt?

On: By: John

Typiske konflikttegn

  1. Når kommunikationen begynder at bryde sammen
    Samtaler bliver korte, skarpe eller undgås helt.
  2. Når konflikten påvirker trivsel eller adfærd
    Du eller andre mærker stress, uro, irritation, vrede eller udmattelse.
  3. Når relationen forringes
    Man begynder at tolke den andens adfærd negativt – også i neutrale situationer.
  4. Når konflikten går fra sag til person
    Udsagn som “Du er altid…” eller “Du gør aldrig…” begynder at dominere.
  5. Når konflikten breder sig
    Andre involveres, eller der søges “allierede” i stedet for løsninger.
  6. Når konflikten har stået på længe
    Man undgår emnet, i stedet for at håndtere det konstruktivt.

Konflikter kan hurtigt ødelægge en ellers god dag – derfor er det vigtigt at tage dem alvorligt i tide.

 

 

 

Glæde

On: By: John

Ordet glæde trækker i sig selv mundvigene opad, og vi dvæler et øjeblik ved en undren over, at vi måske skøjter lige lovlig hurtigt hen over de små glædesfyldte øjeblikke i vores liv.
De er der hele tiden, og jo mere vi lægger mærke til dem, des mere vil de fylde.
Så vil vi minde os selv og hinanden om, at vi skal dvæle lidt ved øjeblikket.

Mihaly Csikszentmihalyi skriver i bogen ”Flow”

 

Det jeg ”opdagede” var, at glæde ikke er noget som bare sker.

Det er ikke resultatet af held eller tilfældigheder.

Det er ikke noget, man kan købe for penge eller befale med magt.

Det afhænger ikke af ydre begivenheder, men snarere af hvordan vi opfatter dem.

Glæde er faktisk en tilstand, som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hver enkelt.

Mennesker, som lærer at kontrollere deres indre oplevelser, kan bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket er det tætteste nogen af os kan komme på lykken.