Kategori: Ikke kategoriseret

Når gamle erfaringer sætter nye grænser

On: By: John

Vi lader alt for ofte fortidens fejl definere vores fremtid. Vi fortæller os selv, at “det kan jeg ikke”, blot fordi det engang gjorde ondt, eller fordi vi ikke var klar dengang. Men vi glemmer, at vi hele tiden udvikler os – både i viden, erfaring og styrke. Dårlige oplevelser kan følge os som usynlige lænker og begrænse vores muligheder, hvis vi ikke udfordrer dem.

 

Ligesom elefanten, der som lille lærte, at pælen ikke kunne rykkes op, kan vi som voksne have kræfter og evner langt ud over det, vi tror. Men hvis vi holder fast i gamle erfaringer uden at prøve igen, opdager vi det aldrig.

 

For at bryde denne adfærd må vi give os selv ”forlæns feedback”: se på, hvem vi er blevet, ikke hvem vi var. Vurdér udfordringer ud fra nutiden – ikke fortiden. Tag små skridt, prøv igen, og oplev at gamle begrænsninger ikke længere gælder.

 

Når vi tør slippe fortidens fortælling, kan vi genvinde friheden til at leve det liv, vi ønsker.

 

Hvordan man beskytter sig mod idédræbere

On: By: John

Idédræbere er de små kommentarer og reaktioner, der kan bremse selv den mest lovende tanke. De viser sig ofte i gode intentioners forklædning, men ender alligevel med at tage modet fra dem, der forsøger at bidrage. Når nogen siger, at “det har vi prøvet før”, eller at “det kommer aldrig til at virke”, lukker rummet sig stille omkring idéen, før den overhovedet får lov at udfolde sig. Selv et enkelt suk eller et løftet øjenbryn kan være nok til at få nogen til at tie stille og lade være med at byde ind igen.

Det særlige ved idédræbere er, at de ikke kun kommer fra andre. Mange mennesker bærer deres egne indre variationer med sig. En stemme, der minder dem om, at deres forslag nok ikke er godt nok, eller at de alligevel ikke kan formulere det klart. På den måde kan idédræberne sætte sig fast både i fællesskabet og i den enkelte.

Hvis man vil skabe et miljø, hvor kreativitet har mulighed for at trives, kræver det opmærksomhed på disse mekanismer. Det handler om at give idéer lov til at eksistere et øjeblik, før de vurderes. At lytte, før man svarer. At møde forslag med nysgerrighed frem for med hurtige afvisninger. Når man gør det, vokser modet til at bidrage, og idéerne får plads til at udvikle sig i stedet for at forsvinde.

“Kreativitet begynder, hvor modet til at prøve noget nyt opstår.”

Transaktionsanalyse

On: By: John

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle samtaler bare glider – og andre går helt skævt? Det handler sjældent om hvad vi siger, men hvorfra vi siger det.

“Du er ok, jeg er ok”
Denne holdning udtrykker, at både jeg selv og den anden person grundlæggende har værdi og er gode nok. Det er et udgangspunkt præget af respekt, ligeværd og tillid.

“Du er ikke ok, jeg er ok”
Her ser man sig selv som den, der har ret eller er bedre, mens den anden opfattes som mindre værd eller utilstrækkelig. Det kan føre til kritik, dominans eller afstand.

“Du er ok, jeg er ikke ok”
Denne position betyder, at man anser andre som mere dygtige, værdifulde eller kompetente end sig selv. Det kan give følelsen af mindreværd, usikkerhed eller afhængighed.

“Jeg er ikke ok, du er ikke ok”
Her oplever man hverken sig selv eller andre som gode nok. Det er en pessimistisk, opgivende eller håbløs måde at se relationer og sig selv på.

Når vi møder hinanden fra “Jeg er ok – du er ok”, skaber vi respekt, ro og klarhed.
Når vi falder i fælden med enten at tale ned, give op eller føle os mindre værd, mister vi forbindelsen.

Vil du kommunikere bedre, forstå dig selv dybere og undgå unødige konflikter?
Så begynd med at lægge mærke til, hvilken “tilstand” du taler fra næste gang, du er i dialog. Små justeringer kan ændre alt.

Påvirkning af andre

On: By: John

Vi påvirker hinanden hele tiden – ofte uden at være bevidste om det. Hjernen sorterer konstant i de mange indtryk, vi møder hver dag.

 

Når vi ønsker at påvirke andre, har vi ansvar for at kommunikere klart. Tillid skabes gennem forståelse, og uden tillid lader vi os ikke påvirke. Derfor skal vores budskaber have et tydeligt formål, så andre kan se meningen med dem.

 

Den mest effektive måde at påvirke positivt på er ved at give ærlig og konstruktiv feedback. Sladder opstår, når feedback ikke gives direkte. Mange har haft dårlige oplevelser med feedback, især når den bruges til at fremhæve afsenderen, styre andre eller afreagere – det skaber utryghed og hjælper ingen.

 

Som afsender har vi ansvar for at udtrykke os tydeligt. Ved misforståelser er det bedre at sige: “Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok” end at placere skylden hos modtageren.

 

Positiv påvirkning handler sjældent om store handlinger, men om måden vi møder hinanden på i hverdagen. Når du påvirker andre positivt, skaber det en god dag for dem – og ofte også for dig selv. En positiv person kan faktisk løfte stemningen i et helt rum.

 

 

Hvem er de onde og de gode mennesker?

On: By: John

Dette er en gammel historie:

En berømt vismand besøger et rige, der regeres af en vred og mistroisk konge. Han siger til kongen: “Gå ud og find mig en virkelig god mand.”

Kongen forklæder sig, og i det næste år taler han med alle dem, han møder på sin vej. Til sidst vender kongen tilbage og fortæller, at en ægte god mand ikke findes. ”Nogle var tæt på. Men når jeg virkelig undersøgte dem, var de alle dårlige i deres hjerte.”

Den vise mand går til det næste rige, hvor kongen er kærlig og venlig, og her siger han til kongen: ”Gå ud og find mig en virkelig ond mand.” Denne konge lykkes heller ikke med sin opgave. ”Jeg mødte nogle mennesker, der syntes dårlige i første omgang. Men når jeg lærte dem nærmere at kende, fandt jeg, at der altid var noget godt i dem.”

At opgive?

On: By: John

Thomas J. Watson som udviklede IBM hold foredrag for de studerende på et universitet i USA. Ved slutningen blev han spurgt, om han kunne give dem et råd til succes. Han tænkte sig længe om og sagde. ”Jeg vil give jer tre råd til succes: Never giver up. – Never give up. – Never give up.”

 

Læs historien om frøen der ikke gav op.

 

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om: ”Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.”