Kategori: Konsekvenser

Vores tanker og adfærd påvirker både os selv og vores omgivelser – som ringe i vandet

On: By: John

Negative tanker skaber dårlig energi, der giver ubehag og gør os mere kritiske over for både os selv og andre. Denne energi smitter, så vores humør og handlinger kan påvirke stemningen omkring os negativt.

 

Positive tanker skaber derimod god energi, der giver trivsel, glæde og mod. Når vi tænker positivt, møder vi andre med åbenhed og overskud – og det smitter også. Vores gode energi kan løfte stemningen, styrke relationer og gøre andre mere trygge og glade.

 

Uanset om vores adfærd er bevidst eller ubevidst, spreder den sig til dem omkring os. Derfor har vi stor indflydelse på, hvordan andre oplever os, og hvordan fællesskaber fungerer. Når vi arbejder på at erstatte negative tanker med positive, gavner det ikke kun os selv – det skaber også et bedre miljø for dem, vi er sammen med.

Dagens humør kan være en hel palet af følelser – og det er helt okay.

On: By: John

Nogle dage vågner man med en lethed i kroppen, hvor alt føles muligt. Andre dage begynder lidt tungere, som om verden står en smule tættere på end normalt. Humøret kan være alt fra glad og sprudlende til stille, eftertænksomt, irritabelt eller lidt gråt i kanten. Og netop variationen gør os menneskelige.

Det fine er, at vores humør sjældent opstår ud af det blå. Det påvirkes af alt det, der fylder i vores liv:
• Søvn og energi – En god nats søvn kan løfte meget, mens en dårlig kan farve hele dagen.
• Tankerne – Den indre stemme kan enten være en støttende ven eller en kritiker, der trækker os ned.
• Mennesker omkring os – En venlig gestus, et smil eller en god samtale kan ændre retningen for en hel dag.
• Hverdagsbelastninger – Stress, deadlines og bekymringer kan gøre humøret mere sårbart.
• Vejret, lyset og omgivelserne – Selv små ting i miljøet spiller ind.

 

Men uanset hvor man starter, kan man næsten altid gøre noget for at bevæge humøret en lille smule i en mere positiv retning – ikke ved at tvinge sig selv til at være glad, men ved at give sig selv plads og små løft undervejs.

 

Små ting, der kan ændre stemningen:                        
• Giv dig selv et øjebliks ro – bare et dybt åndedrag eller to.
• Gør noget, du plejer at kunne lide, selv hvis motivationen mangler. Ofte følger humøret efter handlingen.
• Søg lys og frisk luft – det virker overraskende ofte.
• Tal med et menneske, der får dig til at føle dig set.
• Træn taknemmelighed i det små: én god ting fra dagen, bare én.
• Tillad dig selv at være i det humør, du er i – nogle gange bliver det lettere, når man stopper med at kæmpe imod.

 

Dagens humør er ikke fastlåst.
Det bevæger sig, skifter, løfter og lander – og det er en del af vores rytme som mennesker. Nogle dage er fulde af solskin, andre med skyer, men der findes altid små stråler et sted, hvis man giver sig selv lov til at se dem.

 

“Små positive skridt skaber store forandringer.”

Om Johari´s vinduet

On: By: John

Johari´s vinduet er en enkel og inspirerende model, der hjælper os med at forstå os selv bedre og styrke vores relationer til andre. Den viser, hvordan åbenhed og nysgerrighed kan forbedre kommunikationen og skabe mere tillid mellem mennesker. Modellen består af fire områder, der hver fortæller noget om, hvad vi selv og andre ved om vores personlighed.

 

1. Det frie område – den fælles forståelse

Dette er det åbne felt, hvor både vi og andre kender til vores tanker, følelser og intentioner. Her foregår den mest naturlige og behagelige samtale, hvor vi lytter til hinanden og virkelig forstår hinanden. Jo større dette område er, desto nemmere er det at samarbejde.

 

2. Det skjulte område – det vi vælger at holde for os selv

Her ligger de ting, vi selv kender, men som vi ikke altid siger højt. Det kan være tanker, usikkerheder eller meninger, vi holder tilbage. Når vi forsigtigt åbner en smule mere op, skaber vi ofte stærkere relationer, fordi vi viser tillid og ægthed.

 

3. Det blinde område – det andre ser hos os

Andre oplever os nogle gange på måder, vi ikke selv er klar over. Det er derfor, feedback kan være så værdifuldt. Når vi får indblik i vores blinde områder, giver det mulighed for positiv udvikling og større selvindsigt.

 

4. Det ukendte område – det endnu uopdagede

Dette område rummer det, ingen af parterne endnu er bevidste om. Det kan være skjulte ressourcer, følelser eller ubevidste signaler. Nogle gange fornemmer vi noget “mellem linjerne”, som kan hjælpe os med at forstå en situation bedre.

 

Den bedste samtale opstår, når det åbne område mellem mennesker vokser. Det kræver tryghed, respekt og mod – men gevinsten er en mere ærlig, varm og professionel kommunikation. Samtidig kan vi have forskellige “vinduer” alt efter, hvem vi taler med, og hvilken relation vi har.

Når gamle erfaringer sætter nye grænser

On: By: John

Vi lader alt for ofte fortidens fejl definere vores fremtid. Vi fortæller os selv, at “det kan jeg ikke”, blot fordi det engang gjorde ondt, eller fordi vi ikke var klar dengang. Men vi glemmer, at vi hele tiden udvikler os – både i viden, erfaring og styrke. Dårlige oplevelser kan følge os som usynlige lænker og begrænse vores muligheder, hvis vi ikke udfordrer dem.

 

Ligesom elefanten, der som lille lærte, at pælen ikke kunne rykkes op, kan vi som voksne have kræfter og evner langt ud over det, vi tror. Men hvis vi holder fast i gamle erfaringer uden at prøve igen, opdager vi det aldrig.

 

For at bryde denne adfærd må vi give os selv ”forlæns feedback”: se på, hvem vi er blevet, ikke hvem vi var. Vurdér udfordringer ud fra nutiden – ikke fortiden. Tag små skridt, prøv igen, og oplev at gamle begrænsninger ikke længere gælder.

 

Når vi tør slippe fortidens fortælling, kan vi genvinde friheden til at leve det liv, vi ønsker.

 

Hvordan man beskytter sig mod idédræbere

On: By: John

Idédræbere er de små kommentarer og reaktioner, der kan bremse selv den mest lovende tanke. De viser sig ofte i gode intentioners forklædning, men ender alligevel med at tage modet fra dem, der forsøger at bidrage. Når nogen siger, at “det har vi prøvet før”, eller at “det kommer aldrig til at virke”, lukker rummet sig stille omkring idéen, før den overhovedet får lov at udfolde sig. Selv et enkelt suk eller et løftet øjenbryn kan være nok til at få nogen til at tie stille og lade være med at byde ind igen.

Det særlige ved idédræbere er, at de ikke kun kommer fra andre. Mange mennesker bærer deres egne indre variationer med sig. En stemme, der minder dem om, at deres forslag nok ikke er godt nok, eller at de alligevel ikke kan formulere det klart. På den måde kan idédræberne sætte sig fast både i fællesskabet og i den enkelte.

Hvis man vil skabe et miljø, hvor kreativitet har mulighed for at trives, kræver det opmærksomhed på disse mekanismer. Det handler om at give idéer lov til at eksistere et øjeblik, før de vurderes. At lytte, før man svarer. At møde forslag med nysgerrighed frem for med hurtige afvisninger. Når man gør det, vokser modet til at bidrage, og idéerne får plads til at udvikle sig i stedet for at forsvinde.

“Kreativitet begynder, hvor modet til at prøve noget nyt opstår.”

Påvirkning af andre

On: By: John

Vi påvirker hinanden hele tiden – ofte uden at være bevidste om det. Hjernen sorterer konstant i de mange indtryk, vi møder hver dag.

 

Når vi ønsker at påvirke andre, har vi ansvar for at kommunikere klart. Tillid skabes gennem forståelse, og uden tillid lader vi os ikke påvirke. Derfor skal vores budskaber have et tydeligt formål, så andre kan se meningen med dem.

 

Den mest effektive måde at påvirke positivt på er ved at give ærlig og konstruktiv feedback. Sladder opstår, når feedback ikke gives direkte. Mange har haft dårlige oplevelser med feedback, især når den bruges til at fremhæve afsenderen, styre andre eller afreagere – det skaber utryghed og hjælper ingen.

 

Som afsender har vi ansvar for at udtrykke os tydeligt. Ved misforståelser er det bedre at sige: “Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok” end at placere skylden hos modtageren.

 

Positiv påvirkning handler sjældent om store handlinger, men om måden vi møder hinanden på i hverdagen. Når du påvirker andre positivt, skaber det en god dag for dem – og ofte også for dig selv. En positiv person kan faktisk løfte stemningen i et helt rum.

 

 

Hvornår skal en konflikt tages alvorligt?

On: By: John

Typiske konflikttegn

  1. Når kommunikationen begynder at bryde sammen
    Samtaler bliver korte, skarpe eller undgås helt.
  2. Når konflikten påvirker trivsel eller adfærd
    Du eller andre mærker stress, uro, irritation, vrede eller udmattelse.
  3. Når relationen forringes
    Man begynder at tolke den andens adfærd negativt – også i neutrale situationer.
  4. Når konflikten går fra sag til person
    Udsagn som “Du er altid…” eller “Du gør aldrig…” begynder at dominere.
  5. Når konflikten breder sig
    Andre involveres, eller der søges “allierede” i stedet for løsninger.
  6. Når konflikten har stået på længe
    Man undgår emnet, i stedet for at håndtere det konstruktivt.

Konflikter kan hurtigt ødelægge en ellers god dag – derfor er det vigtigt at tage dem alvorligt i tide.

 

 

 

Sociale medier og nærvær

On: By: bnpadmin

Det moderne samfund bugner af sociale netværker, som vi hylder og dyrker.social-media-300x292

Timerne forsvinder foran computerskærmen. Et par e-mails bliver besvaret. Lidt kommentarer på Face-book og LinkedIn bliver det også til. Der surfes rundt på nettet. Imens savnes nær­kontakten til andre i hverdagen. Men det taler vi ikke om. Det sker, selv om internettet og dets sociale medier gør det lettere end nogensinde at holde kontakt med venner, gamle klassekammerater og familiemedlemmer verden over, døgnet rundt.

Når man har fødselsdag, kan der være mange der skriver på ens Facebook-væg, men meget få, der ringer og siger til lykke med fødselsdagen. Det ville være bedre, hvis telefonen ringede, og der blev spurgt, om man ville ned og drikke en kop kaffe eller træne i fitnesscenteret.

Oplevelsen af at være ensom deles af mange. Mere end hver femte dansker føler, at de mangler nære relationer at dele glæder og sorger med, og 17 procent føler sig alene i dagligdagen.

6 gode råd mod ensomhed

  1. Se ensomheden i øj­nene og kend årsa­gen til den. Det gør det lettere at gøre noget ved den. Er du f.eks. lige flyttet, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for et par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange år.
  2. Lær at small taIke. Small talk er Ikke bare overfladiske kommentarer, men kon­takt. Brug den til at bryde, isen og sætte samtaler i gang.
  3. Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt. Ringer eller skriver du aldrig til nogen, kan du udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.
  4. Få en hobby og kom fast det samme sted. Nogle gange er det lettere at skabe kontakt ti! andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles Interesse.
  5. Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.
  6. Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Brug internettet, telefon råd­givninger, egen læge eller eventuelt en psykolog.

Kilde: Psykiatrifonden

 

De 3 store etikker

On: By: bnpadmin

Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:de-3-store-etikker

 

  • Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
  • Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
  • Nytteetikken lægger vægt på resultatet.

Hvad er pligtetik?

  • Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
  • Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
  • Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.

Hvad er dydsetik?

  • Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
  • Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.

Hvad er nytteetik?

  • En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
  • Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
  • Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
  • Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.

Selfi mig!

On: By: John

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?