HVORFOR –
- bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
- bliver slankekure ikke en succes?
- køber vi mere, end vi har råd til?
- dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?
Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han udviklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organiseret i tre store udviklingslag.
Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.
Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.
Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.
Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.
Tanker, følelser og sanser
Tanker
Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.
Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.
Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rigtige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.
Men hvor virkelig er vores virkelighed?
Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:
- Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
- Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.
Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”
Den frie mand med den frie tanke.
Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.
Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.
Så stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.
Negative tanker
Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.
Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.
Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.
Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:
Følelser
Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.
Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.
Reklamebranchen spiller på vores følelser.
Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.
Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.
Sanser
Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.
I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spædbørn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.
Undersøgelser viser, at:
35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.
25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.
40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.
Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge
De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.
Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”
Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.
“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,
men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”
Skrev Paulus i Romerbrevet.