Det eneste, vi alle kan være sikre på i tilværelsen er, at vi en dag vil dø. Vi lever imidlertid ofte livet, som om vi havde masser af tid, og udsætter gøremål, der er vigtige for os. Ved at tage livet for givet holder vi op med at være opmærksom på det.
Livet og døden forudsætter hinanden – de eksisterer samtidig. Intet liv uden død, ingen død uden liv. Hvis vi afskaffer døden, opdager vi sikkert, at vi også har udryddet livet. Med døden i bevidstheden virker hverdagens problemer meget små. Det er kun, når de ting, vi tager for givet, bliver taget fra os, (hvad enten det er adgang til rent vand eller brugen af et øje) at vi vågner op og erkender deres værdi.
Vi ved ikke, hvad der sker efter døden, men vi kan selv skabe vores liv før døden. At acceptere døden i livet beriger livet, det sætter os i stand til at kaste trivialiteternes åg af og leve mere autentisk.
Spørg dig selv:
Hvad ville jeg ændre i mit liv, hvis jeg vidste, at jeg kun havde et år tilbage at leve i. Vi ved aldrig, om dette udsagn er sandt. For livet venter ikke.
Spørg dig selv:
Hvad skal meningen være med mit liv? Meningen med livet er et spørgsmål, vi ikke får svar på. Men meningen med mit liv er et spørgsmål, jeg kun selv kan besvare.
En dag skal vi dø, men alle de andre dage skal vi leve.
