At kontakte kedsomheden er en mulighed, som kan betyde, at noget andet kan tage over. Man kan blive konfronteret med sin ”skygge”, mærke sorg, vrede og bekymring osv. Det vil sige, at kedsomheden er en måde at rette blikket indad. Man kan så at sige sætte kedsomheden i system og dermed opleve, at den bliver ændret til stilhed – transformeret til en anden tilstand, der åbner for kreativitet og næstekærlighed. Vi får herved evnen til at skue ud over vores egen navle.
Hvis man lader tankerne drive af sted som på en flod og blot stiller sig op på bredden og kikker på dem, så er der i virkeligheden ikke ret mange problemer. Kun en velsignet stilhed, som måske er forudsætningen for ægte glæde. For lykken findes altid i nuet, og det er, når vi i tanken hænger fast i fortiden eller spekulerer på fremtiden, at den forsvinder for os.