Ny forskning tyder på, at jo mere man går på udkig efter lykke, jo mindre er sandsynligheden for at finde den. Hvad der forstås ved lykke er naturligvis til dels kulturbestemt. Men hvis lykken ses som jagten på karriere og muligheden for at anskaffe sig mange ting, kan man være på vej ind i en blindgyde. Og et lykkeligt liv består ikke af lykkelige øjeblikke hele dagen.
Den nyeste viden kommer frem til nogle enkle måder, hvorved vi kan føle os bedre tilpas, og ingen af dem omfatter jagten på lykken.
Her de 5 måder, som kan skabe lykkefølelser.
Planlæg sjove aktiviteter
I en undersøgelse fandt man, at mennesker, som bevidst bragte positive følelser ind i deres dagligdag – det kan være havearbejde eller at besøge en ven – følte sig mere glade og havde færre tegn på depressioner.
Skift perspektiv
Når mennesker opfatter deres tid som begrænset, ønsker de mere fredfyldt lykke end stor lykke. Og det ser ud til at mennesker, der sætter pris på ro, opsøger mere afslappende aktiviteter.
Vær i nuet
Mennesker, der bare lytter til klassisk musik, føler større velbehag end dem, der samtidig anstrenger sig for at føle sig lykkelige.
Sænk dine forventninger
Store forventninger fører ofte til det modsatte. Det var, hvad forskere fandt, når de interviewede mennesker før og efter en stor begivenhed. De med store forventninger var ofte mest skuffede bagefter.
Nyd store øjeblikke
At påskønne store øjeblikke og genopleve dem igen og igen skaber lykke. Ved at lade sig opsuge i dem skabes der større lykkefølelse.
Kilde: Times oktober/12 – 2015