Modstandskraft

Robusthed eller modstandskraft er evnen til at komme sig hurtigt efter vanskeligheder. Meget få mennesker er stærke i sig selv, men robusthed er en egenskab, der kan læres. Der er mange måder at opnå det på, så man skal finde det, der virker for en selv. Det er derfor en god investering at lære de egenskaber, der giver robusthed.

I naturen findes der mange eksempler på robusthed som f. eks. ”asfalts blomsten”. Den står der jo faktisk, den viser, at det godt kunne lade sig gøre. Naturens iboende kraft er uendelig. Et lillebitte frø kan spire med en sådan kraft, at selv den stærkeste beton må vige.

Mennesker, der har levet et langt liv, har naturligvis været udsat for modgang, udfordringer og sorger, som også er en del af livet. Ved en undersøgelse af mange 100 årige ville man finde ud af, om der var nogle typiske karakteristika ved dem, der blev 100 år. Og det var der sandelig.

De mest markante personlighedskarakteristika var:

Modstandskraft
Modstandskraft
  • Optimistisk livssyn
  • Udadvendthed
  • Omstillingsparate (tage skeen i den anden hånd, når livsvilkårene pludselig ændrede sig).
  • Positiv selvopfattelse
  • Ønskede at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af andre

Eksperter har yderligere tips til en robust natur:

  1. Find en levevis du vil holde dig til, med et sæt af gode overbevisninger
  2. Find mening i stressende eller ubehagelige oplevelser. Lær at sige ”pyt”
  3. Tag imod støtte og råd fra dem, der er robuste, når tingene går galt
  4. Flygt ikke fra ting, der skræmme dig. ”Gå på café med din frygt”
  5. Anklag ikke dig selv, eller dvæl ikke ved en negativ fortid
  6. Find ud af, hvad der gør dig stærk, og efterlev det.

Livet er nu
Vågn op til det liv, du har lige nu. Ikke det liv, der har været, eller som måske vil komme. En evig jagt på varig lykke og forsøg på at undgå smerte kan føre til frustration, angst og depression. Vi føler smerte, fordi intet varer ved. Vi bliver alle syge, forfalder og dør. Men vi narrer os til at tro, at livet sker et andet og meget bedre sted.