Lykke piller eller ulykke piller

Vores vej gennem livet vil uundgåeligt være markeret af nogle begivenheder, som kan være vanskelige at gennemleve, og som kan udvikle sig til en depression, hvis vi ikke får en hjælpende hånd.

Som voksen går vi uden problemer til lægen med fysiske smerter eller lidelser. Men det er vanskeligere for os at bede om hjælp, hvis vi har følelsesmæssige eller psykologiske problemer. Mange føler skam over dette og nægter at anerkende, at de behøver hjælp af andre. At søge læge er ofte den sidste udvej, når de føler sig desperate og ikke mener de kan klare det selv.

Lægevidenskaben fortæller, at det, der sker i hjernen, er kemiske processer, og at man derfor kan påvirke disse processer med kemi/medicin. Medicinen har ofte begrænsede virkninger, men bivirkningerne er gode nok, og man kan let ende i en ond cirkel.

 

Lykkepiller 1 handler om pillerne og deres effekt. Af farmaceut, ph.d. Birgit Signora Toft

Lykkepiller 2 handler om Placebo effekten (når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre) og Nocebo effekten (den negative virkning, bivirkninger). Indtalt af Farmaceut, Ph.D. Birgit Signora Toft.


Lykkepiller 3 handler om hvordan kommer man ud af behandlingern? Nogle forslag fra farmaceu, Ph.D. Birgit Signora Toft.

Finde en hjælpende hånd

Man kan føle sig meget ensom, når man går og tumler med sine problemer. Nogle gange er den mest effektive måde, man kan hjælpe sig selv på, at bede en anden om hjælp og vejledning. At holde sine følelser for sig selv kan koste en høj pris.

Kvinder er ikke så bange for at tale om deres problemer. Mange mænd derimod er opdraget til at skjule deres følelser og ikke spørge om hjælp. De lader, som om alt er i orden, selv om det ikke er. Med det resultat, at når en mand først anerkender et problem og søger hjælp, er det sandsynligt, at han har lidt under det meget længere end en kvinde vil have gjort i en lignende situation.

At finde en hjælpende hånd er ikke altid let, og mange ved ikke, hvor de skal henvende sig.

Råd fra andre kan være overfladiske og ubrugelige, som: ”se på de lyse sider.” – ”tingene kunne være meget værre.” – ”tænk på mennesker der virkelig lider.” Vi har desværre lært at skubbe vores triste, sårbare eller skræmmende følelser til side, for beklagelser anses for søgen efter opmærksomhed, og behov for trøst anses for både svaghed og patetisk.

Inden man søger hjælp, er det godt at spørge sig selv:

  1. Føler jeg, at jeg kan diskutere mine problemer med andre, eller holder jeg det som en hemmelighed?
  2. Er problemet noget, jeg har haft i lang tid, eller er det relativt nyt. Er det blevet værre eller mere intenst?
  3. Føler jeg, at jeg kan klare det selv?

En søgen om ”hjælp” på nettet giver en god oversigt over de mange muligheder. God rådgivning kan give et midlertidigt ”sikkert område” og hjælp, mens man arbejder med sine problemer. Med rådgiverens råd kan man lægge gamle negative mønstre bag sig og begynde at skabe en stærkere selvfølelse.

Give en hjælpende hånd

Hvis man vil hjælpe en anden, kan man lære af Søren Kirkegaard kloge ord ”Om at hjælpe”:

“At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.”

En af de mest værdifulde ting, du kan gøre for at hjælpe en ven, er at være en god lytter og lade vennen tale. Bare det at være der for ham er vigtigt. Meget ofte vil mennesker gerne tale om, hvad de går og spekulerer på, og åbne sig, hvis vi viser ægte interesse. Gør dine spørgsmål så åbne, at de ikke bare kan besvares med ja eller nej.

Prøv ikke at stille en diagnose for den anden eller fortælle, hvad der skal gøres for at løse situationen, selv om det er fristende. Ofte er det noget helt andet, det drejer sig om, end det man umiddelbart troede.

Nogle mennesker vil hellere holde fast i tingenes tilstand end forandre dem. De har lært, at de modtager mere opmærksomhed ved ikke at tage ansvar for sig selv og deres situation. Hvis du føler, at vennen vedvarende ikke vil gøre noget for at hjælpe sig selv, må du acceptere, at du ikke kan hjælpe, men kun bidrager til at vennen bliver i sin tilstand.

Hvis du er meget bekymret for vennen, se da til, at der søges professionel hjælp.

 

Se andre videoer med Birgit Signora Toft i Videoteket.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *