Mange danskere rammes af depression på et tidspunkt i deres liv. De mister livsglæden, energien og interesse til alt, også ting som de tidligere gik op i med stor interesse. Som pårørende, ven eller kollega kan du blive stillet over for store udfordringer i et forsøg på at hjælpe dem. Nedenfor gode råd fra Psykiatrifonden.
Gode råd om depression
Gør følgende:
- Fortæl, at du er bekymret.
- Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit.
- Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget.
- Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare for sig selv).
Start med at lytte
- Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise – fx risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte opmærksomt uden at dømme.
- Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå.
- Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage det, der bliver sagt.
- Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang.
- Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv eller taler langsomt.
- Undgå ukonstruktive råd som ”op med humøret”.
- Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele dine egne oplevelser med vedkommende.
- Undgå konfrontation og skænderi.
- Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt, kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig.
Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned, selvom personen står op – så virker du mindre anmassende. Sidder I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran.
Om professionel hjælp til depression
Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den praktiserende læge eller en psykolog. Men undgå at ”tage over”.
Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for mennesker i samme situation.
Hvad opleves som støttende ved depression?
- Mind personen om, at depressionen ikke er selvforskyldt.
- Hav tålmodighed og realistiske forventninger. Hverdagsaktiviteter kan virke uoverskuelige, når man er deprimeret. Sig, at du godt ved, at personen hverken er doven, selvoptaget eller en fiasko.
- Det er vigtigere, at du viser oprigtig interesse for personen, end at du siger ”de rigtige ting”.
- Vær tålmodig, vedholdende og opmuntrende – også selvom personen ikke giver noget tilbage. Sig, at du ikke vil svigte.
- Vær vedholdende og forudsigelig i kontakten.
- Fortæl personen, at han eller hun vil få det bedre.
- Spørg, om du kan hjælpe med praktiske ting, men vær opmærksom på ikke at tage for meget over eller gøre den anden afhængig.
- Spørg personen, om han eller hun ved nok om sygdommen, eller om du skal hjælpe med at skaffe information.
Hvad opleves ikke som støttende?
- Sig aldrig, at vedkommende skal ”tage sig sammen”.
- Bliv ikke sarkastisk eller vred, hvis du får andre reaktioner, end du er vant til.
- Undgå at blive overbeskyttende eller overinvolverende.
- Undgå at banalisere problemet ved at sige ”op med humøret” eller ”så slemt kan det da ikke være”.
- Underkend aldrig personens følelser ved at sige ”du ser da ud til at have det meget godt”.
- Undgå at kigge på personen med en overbekymret mine.
- Forsøg ikke at ”behandle” personens depression eller at komme med løsninger på personens problemer.