Personlig og social identitet

Mod til at være sig selv.

Identiteten som et samlet begreb, består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som du er og optræder som.identiteter

 

Jeg-identiteten er den identitet, som har størst betydning for din psyke og dit velvære. Jeg-identiteten er det
tætteste du kommer på din indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Det

 

kaldes også kerne-identiteten. I teen-age årene bliver jeg-identiteten virkelig sat på prøve, hvor du som ungt menneske skal finde ud af, hvem du er, og hvad du vil med dit liv. Det er en grundlæggende udvikling, for at du senere kan finde karaktertræk hos andre, som minder om din egen unikke identitet.

 

Den personlige identitet ligner meget jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk – som andre i samfundet kender dig på, dvs. den måde, du optræder på.

 

Den sociale identitet er de karaktertræk, som du bevidst forsøger at skabe hos dig selv i det sociale samfund. Den måde du ønsker at andre skal se og opfatte dig som person. Det er den status og de roller, du prøver at påtage sig over for andre. Din personlige identitet er mere “privat” i forhold til din sociale identitet, som mere er den offentlige side af dig selv. Her er der tale om at du “tager-en-ny-jakke-på” alt efter, hvem du er i selskab med -og hvor du befinder dig.

 

Den kollektive identitet danner en ramme om din personlige-og sociale identitet via din sociale omgangskreds, dvs. din klasse, skole, jobbet, privatlivet m.m.. Din kollektive identitet er nødvendig for at du kan få en plads i samfundet – i sociale vennekredse og blive accepteret i de grupper, som du ønsker at være en del af (f.eks. at være dansker, FCK-fan eller religiøs m.m.). Inspiration: Wikipedia.dk

 

Hvad finder du her?