Kategori: Følelser

Dagens humør kan være en hel palet af følelser – og det er helt okay.

On: By: John

Nogle dage vågner man med en lethed i kroppen, hvor alt føles muligt. Andre dage begynder lidt tungere, som om verden står en smule tættere på end normalt. Humøret kan være alt fra glad og sprudlende til stille, eftertænksomt, irritabelt eller lidt gråt i kanten. Og netop variationen gør os menneskelige.

Det fine er, at vores humør sjældent opstår ud af det blå. Det påvirkes af alt det, der fylder i vores liv:
• Søvn og energi – En god nats søvn kan løfte meget, mens en dårlig kan farve hele dagen.
• Tankerne – Den indre stemme kan enten være en støttende ven eller en kritiker, der trækker os ned.
• Mennesker omkring os – En venlig gestus, et smil eller en god samtale kan ændre retningen for en hel dag.
• Hverdagsbelastninger – Stress, deadlines og bekymringer kan gøre humøret mere sårbart.
• Vejret, lyset og omgivelserne – Selv små ting i miljøet spiller ind.

 

Men uanset hvor man starter, kan man næsten altid gøre noget for at bevæge humøret en lille smule i en mere positiv retning – ikke ved at tvinge sig selv til at være glad, men ved at give sig selv plads og små løft undervejs.

 

Små ting, der kan ændre stemningen:                        
• Giv dig selv et øjebliks ro – bare et dybt åndedrag eller to.
• Gør noget, du plejer at kunne lide, selv hvis motivationen mangler. Ofte følger humøret efter handlingen.
• Søg lys og frisk luft – det virker overraskende ofte.
• Tal med et menneske, der får dig til at føle dig set.
• Træn taknemmelighed i det små: én god ting fra dagen, bare én.
• Tillad dig selv at være i det humør, du er i – nogle gange bliver det lettere, når man stopper med at kæmpe imod.

 

Dagens humør er ikke fastlåst.
Det bevæger sig, skifter, løfter og lander – og det er en del af vores rytme som mennesker. Nogle dage er fulde af solskin, andre med skyer, men der findes altid små stråler et sted, hvis man giver sig selv lov til at se dem.

 

“Små positive skridt skaber store forandringer.”

Når gamle erfaringer sætter nye grænser

On: By: John

Vi lader alt for ofte fortidens fejl definere vores fremtid. Vi fortæller os selv, at “det kan jeg ikke”, blot fordi det engang gjorde ondt, eller fordi vi ikke var klar dengang. Men vi glemmer, at vi hele tiden udvikler os – både i viden, erfaring og styrke. Dårlige oplevelser kan følge os som usynlige lænker og begrænse vores muligheder, hvis vi ikke udfordrer dem.

 

Ligesom elefanten, der som lille lærte, at pælen ikke kunne rykkes op, kan vi som voksne have kræfter og evner langt ud over det, vi tror. Men hvis vi holder fast i gamle erfaringer uden at prøve igen, opdager vi det aldrig.

 

For at bryde denne adfærd må vi give os selv ”forlæns feedback”: se på, hvem vi er blevet, ikke hvem vi var. Vurdér udfordringer ud fra nutiden – ikke fortiden. Tag små skridt, prøv igen, og oplev at gamle begrænsninger ikke længere gælder.

 

Når vi tør slippe fortidens fortælling, kan vi genvinde friheden til at leve det liv, vi ønsker.

 

Hvordan man beskytter sig mod idédræbere

On: By: John

Idédræbere er de små kommentarer og reaktioner, der kan bremse selv den mest lovende tanke. De viser sig ofte i gode intentioners forklædning, men ender alligevel med at tage modet fra dem, der forsøger at bidrage. Når nogen siger, at “det har vi prøvet før”, eller at “det kommer aldrig til at virke”, lukker rummet sig stille omkring idéen, før den overhovedet får lov at udfolde sig. Selv et enkelt suk eller et løftet øjenbryn kan være nok til at få nogen til at tie stille og lade være med at byde ind igen.

Det særlige ved idédræbere er, at de ikke kun kommer fra andre. Mange mennesker bærer deres egne indre variationer med sig. En stemme, der minder dem om, at deres forslag nok ikke er godt nok, eller at de alligevel ikke kan formulere det klart. På den måde kan idédræberne sætte sig fast både i fællesskabet og i den enkelte.

Hvis man vil skabe et miljø, hvor kreativitet har mulighed for at trives, kræver det opmærksomhed på disse mekanismer. Det handler om at give idéer lov til at eksistere et øjeblik, før de vurderes. At lytte, før man svarer. At møde forslag med nysgerrighed frem for med hurtige afvisninger. Når man gør det, vokser modet til at bidrage, og idéerne får plads til at udvikle sig i stedet for at forsvinde.

“Kreativitet begynder, hvor modet til at prøve noget nyt opstår.”

Transaktionsanalyse

On: By: John

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle samtaler bare glider – og andre går helt skævt? Det handler sjældent om hvad vi siger, men hvorfra vi siger det.

“Du er ok, jeg er ok”
Denne holdning udtrykker, at både jeg selv og den anden person grundlæggende har værdi og er gode nok. Det er et udgangspunkt præget af respekt, ligeværd og tillid.

“Du er ikke ok, jeg er ok”
Her ser man sig selv som den, der har ret eller er bedre, mens den anden opfattes som mindre værd eller utilstrækkelig. Det kan føre til kritik, dominans eller afstand.

“Du er ok, jeg er ikke ok”
Denne position betyder, at man anser andre som mere dygtige, værdifulde eller kompetente end sig selv. Det kan give følelsen af mindreværd, usikkerhed eller afhængighed.

“Jeg er ikke ok, du er ikke ok”
Her oplever man hverken sig selv eller andre som gode nok. Det er en pessimistisk, opgivende eller håbløs måde at se relationer og sig selv på.

Når vi møder hinanden fra “Jeg er ok – du er ok”, skaber vi respekt, ro og klarhed.
Når vi falder i fælden med enten at tale ned, give op eller føle os mindre værd, mister vi forbindelsen.

Vil du kommunikere bedre, forstå dig selv dybere og undgå unødige konflikter?
Så begynd med at lægge mærke til, hvilken “tilstand” du taler fra næste gang, du er i dialog. Små justeringer kan ændre alt.

Påvirkning af andre

On: By: John

Vi påvirker hinanden hele tiden – ofte uden at være bevidste om det. Hjernen sorterer konstant i de mange indtryk, vi møder hver dag.

 

Når vi ønsker at påvirke andre, har vi ansvar for at kommunikere klart. Tillid skabes gennem forståelse, og uden tillid lader vi os ikke påvirke. Derfor skal vores budskaber have et tydeligt formål, så andre kan se meningen med dem.

 

Den mest effektive måde at påvirke positivt på er ved at give ærlig og konstruktiv feedback. Sladder opstår, når feedback ikke gives direkte. Mange har haft dårlige oplevelser med feedback, især når den bruges til at fremhæve afsenderen, styre andre eller afreagere – det skaber utryghed og hjælper ingen.

 

Som afsender har vi ansvar for at udtrykke os tydeligt. Ved misforståelser er det bedre at sige: “Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok” end at placere skylden hos modtageren.

 

Positiv påvirkning handler sjældent om store handlinger, men om måden vi møder hinanden på i hverdagen. Når du påvirker andre positivt, skaber det en god dag for dem – og ofte også for dig selv. En positiv person kan faktisk løfte stemningen i et helt rum.

 

 

Venskab

On: By: bnpadmin

Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. venskab

Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtelse. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.

I modsætning til kærlighedsforhold er erotiske følelser og handlinger ikke nødvendige sider ved venskabelige forhold. Men venskab udelukker ikke seksualitet.

Hvad finder du her?


Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har været venner i 25 år, gennem tykt og tyndt. Hør dem fortælle om deres venskab her.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Autencitet – privat

On: By: bnpadmin

 

Vi vil helst leve i et miljø, der er i harmoni med de ting, der betyder mest for os selv og som gør os glade og tilfredse. Hvis du bor og arbejder i et miljø, som er i modstrid mod alt, hvad du selv gerne vil stå for, så vil du sikker ikke trives.

Hvis du er så uheldig, at du befinder dig i et miljø, som slet ikke stemmer overens med dine personlige værdier, hvad kan du så gøre?

TIP: Hvis du ikke kan ændre din situation, så kan du prøve på, at få det du gør til at give mening. Alle aktiviteter kan bliver meningsfulde, hvis du selv gør dem meningsfulde.

Du kan skabe mening i dit liv gennem små dagligdags aktiviteter og i alle aspekter af dit liv.

Nogle forslag:

  • Brug dine styrker
  • Find et ”hvorfor” – hvorfor det du gør, har en plads i dit livs historie
  • Nedskriv dit liv som en historie med dig som tredje person (han/hun i stedet for jeg/mig)
  • Læg mærke til dine livsmønstre
  • Brug dine følelser af skyld, nedtrykthed og smerte som muligheder for personlig udvikling og forandring i stedet for som en risiko for at synke ned i offerrollen. Se nedenstående eks. om en mand, der trods sine svære handicap, er kommet fantastisk positivt ud af sin frygtlige situation.

Havd finder du her?

Se denne video på youTube om en person, der på trods af sine handicap, har overskud til at give andre en god oplevelse og forhåbentlig flere gode dage.

 

Har du forslag til indlæg artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Glæde

On: By: John

Ordet glæde trækker i sig selv mundvigene opad, og vi dvæler et øjeblik ved en undren over, at vi måske skøjter lige lovlig hurtigt hen over de små glædesfyldte øjeblikke i vores liv.
De er der hele tiden, og jo mere vi lægger mærke til dem, des mere vil de fylde.
Så vil vi minde os selv og hinanden om, at vi skal dvæle lidt ved øjeblikket.

Mihaly Csikszentmihalyi skriver i bogen ”Flow”

 

Det jeg ”opdagede” var, at glæde ikke er noget som bare sker.

Det er ikke resultatet af held eller tilfældigheder.

Det er ikke noget, man kan købe for penge eller befale med magt.

Det afhænger ikke af ydre begivenheder, men snarere af hvordan vi opfatter dem.

Glæde er faktisk en tilstand, som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hver enkelt.

Mennesker, som lærer at kontrollere deres indre oplevelser, kan bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket er det tætteste nogen af os kan komme på lykken.

Brug pyt-knappen

On: By: John

Hvis hver dag skal være god, har vi selv ansvar for at fokusere på det gode og lade være med at gøre de ting, der ikke gør os glade.

Ingen af os er perfekte. Derfor oplever vi situationer, hvor vi ikke slår til, og hvor vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger.
Når det opleves, skammer vi os og tænker, at andre tænker, at vi ikke er gode eller dygtig nok. Det kan give lavt selvværd og et dårligt humør.

Hvis vi vil vise større overbærenhed med egne og andres fejl og mangler, skal vi alle blive bedre til at bruge det lille ord pyt.

Lav din egen personlige PYT knap. Og brug den: ”OK, lad det fare.”

 

 

Det kan være en svær øvelse, men det giver virkelig bonus, når vi kan det, siger Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand.

Provokation

On: By: John

Alle har prøvet at blive provokeret af et andet menneske. Nogle mennesker har ligefrem gjort det til en sport at provokere andre gennem deres handling, adfærd eller udtalelser. De kaster så at sige madding ud og håber på, at andre bider på. Og hvis man først ”bider på krogen”, kan det være vanskeligt at komme af igen. Sådan en provokation kan godt være med til at ødelægge en ellers god dag. Men ved at bide på overgiver vi magten over vores tanker og handlinger til en anden person. Hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Måske skælder vi ud og giver den anden skylden for vores vrede. Her er det værd at huske på, at blive provokeret er en følelse inden i os selv. En følelse som vi kun selv kan tage ansvar for. Det er altså ikke den anden, vi skal ændre, men derimod den måde vi reagerer på overfor det, den anden gør. Ellers kan andre trække os rundt i manegen efter deres forgodtbefindende. Så næste gang, du bliver udsat for en provokation, kan du sige til dig selv:

”Den bider jeg ikke på.”