Kategori: Handling

Hvad vil du være som pensionist?

On: By: bnpadmin

Dit arbejdsliv stopper på et tidspunkt og erstattes af noget andet. Overgangen kan synes let, men hvis du har haft et formål med dit arbejde, hvad vil dit formål med de mange år som pensionist være?

På disse sider kan du finde inspiration til hvordan du kan få et rigtigt godt liv som pensionist. Hvordan? Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forestil dig, at din “3. alder” kan udfolde sig som du ønsker dig. Dine ønsker og drømme skal plejes.

 

Blomsterne vandes

Ha’ en god dag gruppen tilbyder inspirationsmøder, hvor interesserede kan hente inspiration til at planlægge deres pensionist tilværelse, så de får rigtig mange gode dage.

I løbet af mødet vil du finde inspiration gennem korte indlæg og inddragende opgaver til at skabe den helt rigtige overgang for dig til et rigtigt godt liv som pensionist.

Se mere her.

Hvad finder du her?

Her er nogle inspirationsindlæg:

  • Vejen til det gode liv for voksne mænd. Hemingway Club er en mulighed. Se mere her.
  • Fremtider – Du har ikke en, men flere fremtidsmuligheder. Artikel her.
  • Taknemmelighed – Fakta og en kort video om taknemmelighed her.
  • Personlig ledestjerne – Kort indlæg og artikel om personlig vision her.

 

Planlæg dit seniorliv

On: By: bnpadmin

Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.

Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.

Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?

Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.

 

Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:

  • Hvad vil jeg?
  • Hvad efterspørges?
  • Hvad kan jeg?

 

 

Sociale medier og nærvær

On: By: bnpadmin

Det moderne samfund bugner af sociale netværker, som vi hylder og dyrker.social-media-300x292

Timerne forsvinder foran computerskærmen. Et par e-mails bliver besvaret. Lidt kommentarer på Face-book og LinkedIn bliver det også til. Der surfes rundt på nettet. Imens savnes nær­kontakten til andre i hverdagen. Men det taler vi ikke om. Det sker, selv om internettet og dets sociale medier gør det lettere end nogensinde at holde kontakt med venner, gamle klassekammerater og familiemedlemmer verden over, døgnet rundt.

Når man har fødselsdag, kan der være mange der skriver på ens Facebook-væg, men meget få, der ringer og siger til lykke med fødselsdagen. Det ville være bedre, hvis telefonen ringede, og der blev spurgt, om man ville ned og drikke en kop kaffe eller træne i fitnesscenteret.

Oplevelsen af at være ensom deles af mange. Mere end hver femte dansker føler, at de mangler nære relationer at dele glæder og sorger med, og 17 procent føler sig alene i dagligdagen.

6 gode råd mod ensomhed

  1. Se ensomheden i øj­nene og kend årsa­gen til den. Det gør det lettere at gøre noget ved den. Er du f.eks. lige flyttet, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for et par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange år.
  2. Lær at small taIke. Small talk er Ikke bare overfladiske kommentarer, men kon­takt. Brug den til at bryde, isen og sætte samtaler i gang.
  3. Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt. Ringer eller skriver du aldrig til nogen, kan du udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.
  4. Få en hobby og kom fast det samme sted. Nogle gange er det lettere at skabe kontakt ti! andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles Interesse.
  5. Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.
  6. Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Brug internettet, telefon råd­givninger, egen læge eller eventuelt en psykolog.

Kilde: Psykiatrifonden

 

De 3 store etikker

On: By: bnpadmin

Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:de-3-store-etikker

 

  • Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
  • Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
  • Nytteetikken lægger vægt på resultatet.

Hvad er pligtetik?

  • Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
  • Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
  • Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.

Hvad er dydsetik?

  • Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrøne dygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
  • Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.

Hvad er nytteetik?

  • En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
  • Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
  • Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
  • Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.

Balance og harmoni

On: By: bnpadmin

For mange stressede mennesker ligger området “fritid” lavt, da det ofte er det område, som det først går ud over i det travle arbejdsliv. Det får lavest prioritet. Denne prioritering er forståelig nok, og det kan man leve med et stykke tid. Men det er samtidig en stor årsag til stress på længere sigt.

Balance og harmoni

Mange mennesker i deres bedste alder mangler en meningsfyldt fritid. Denne ubalance er vokset frem gennem mange år, uden at de har tænkt over det. Meningen med tingene forsvinder ofte, og arbejdet kommer til at fylde mere og mere. Ved udbrændthed eller ændringer i arbejdsforholdene går det ofte helt galt. Der findes tilfælde, hvor mennesker dør, når de bliver pensionerede.

Problemet er, at der lige pludseligt ikke er nok indhold i livet mere.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Glæde

On: By: John

Ordet glæde trækker i sig selv mundvigene opad, og vi dvæler et øjeblik ved en undren over, at vi måske skøjter lige lovlig hurtigt hen over de små glædesfyldte øjeblikke i vores liv.
De er der hele tiden, og jo mere vi lægger mærke til dem, des mere vil de fylde.
Så vil vi minde os selv og hinanden om, at vi skal dvæle lidt ved øjeblikket.

Mihaly Csikszentmihalyi skriver i bogen ”Flow”

 

Det jeg ”opdagede” var, at glæde ikke er noget som bare sker.

Det er ikke resultatet af held eller tilfældigheder.

Det er ikke noget, man kan købe for penge eller befale med magt.

Det afhænger ikke af ydre begivenheder, men snarere af hvordan vi opfatter dem.

Glæde er faktisk en tilstand, som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hver enkelt.

Mennesker, som lærer at kontrollere deres indre oplevelser, kan bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket er det tætteste nogen af os kan komme på lykken.

Hvad skal der til, for at en mentorordning bliver en succes?

On: By: John

 

Mentorskab er en relation mellem to mennesker, som på en måde en lige, men som på den anden side er ulige, da den ene har mere erfaring end den anden. Man kalder den ene for mentor – den erfarne – og den anden for mentee – den mindre erfarne. Mentorskab bygger på, at den mindre erfarne gerne vil være dygtigere og lære af sin mentor.

 

Så det er erfaringen fra mentor og lærelysten fra mentee,
der skaber den dynamik, som et mentorskab skal bruge for at blive en succes.

 

Mentee er således hovedpersonen, og han/hun skal have en vis entusiasme mod et bestemt mål, som mentor hjælper mentees med at realisere. Mentor behøver ikke at have erfaring med lige netop det område, som mentees mål ligger inden for, men mentor ved noget om, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Derfor skal mentorer være gode til at skabe motivation, kunne li’ at inspirere, være rollemodeller og være en god lytter. Mentorer skal også være gode til at være tilbageholdende med at give gode råd, for en mentee opnår mere ved at finde ideer i sit eget hoved og tage initiativer, som han/hun selv finder på frem for at få fortalt, hvad man skal gøre.

Mentorskab indebærer et godt match – at mentor og mentee passer godt til hinanden – ikke for ens i opfattelse og gerne med en aldersforskel. Mentorskabet foregår over en vis tid – ½ til 1 helt år – det er gentagen arbejde mod et mål, der sikrer, at mentee kommer derhen.

Tid er livets råstof

On: By: John

 

Der er flere måder at opleve tiden på. Vi siger ofte, at tiden går, i andre lande siger man, at tiden kommer. Men ingen har kunnet forklare, hvor den kommer fra, og hvor den går hen, når den har været her.

Når man holder fødselsdag, jul eller nytår, er det ofte med undren, at man konstaterer, at der nu allerede er gået et helt år. Man forstår ikke, hvor tiden er blevet af, og det kan føles, som om nogen har ”stjålet” den. Nok er tiden meget retfærdig fordelt med 24 timer til hvert menneske hvert døgn, men alligevel føles det, som om vi aldrig har tid nok.

Fokuserer man altid på alt det, man ikke kan nå, vil man konstant føle, at man har for lidt tid. ”Intet er mere trist, end når vi ikke har tid til det, der bringer os lyst og glæde…”

På livets rejse kan det være klogt nu og da at tage en tænkepause over tid, liv, ønsker og forholdet til andre mennesker, for at se om vi er på rette kurs, eller om små eller større ændringer vil give et bedre liv.

 

Tanker om tid

Hvis man i dag vil illustrere noget, som udvikler sig over tid, bruger man det, som kaldes en livsløbs-kurve.

De fleste forhold i menneskelivet følger denne kurve. Sådan forløber nu engang alt liv. Livet er noget, der begynder og slutter. Og ind imellem de to begivenheder er der tid. Tid og liv er to begreber, som er tæt knyttet til hinanden.

 

1. Tiden som et kredsløb

Begrebet tid er knyttet sammen med jordens og solens bevægelser og årstidernes kredsløb. Derfor vil nogle nok forklare tiden ved at tegne en cirkler.

2. Tiden som en bølge

For andre mennesker er tid som en bølget linje. Alt her i livet går op og ned. Intet bliver nogensinde helt det samme igen. Intet i historien gentages. Eller som den græske filosof Heraklit skal have sagt: ”Man kan ikke bade to gange i den samme flod”, for anden gang er floden ikke den samme som før.

3. Tiden som en tidslinje

Nogle vil tegne tid som en lang pil. Nu´et (dvs. det øjeblik jeg står i lige nu) bevæger sig hen ad en tidslinje. Bag nuet ligger fortiden, og foran ligger fremtiden. Tidslinjen er en kæde af begivenheder og handlinger ordnet i kronologisk rækkefølge. Fremtiden er dermed ikke andet end en forlængelse af fortiden.

 

4. Tiden som en vifte

Livet kan også beskrives som en lang række af valg. Et menneske har næsten altid mulighed for at gøre enten det ene eller det andet og må så vælge. Mange af disse valg er rigtig vanskelige, fordi den endelige beslutning også rummer et fravalg.

Fremtid er ikke et entydigt ord, der betyder det samme for alle mennesker. Men interessen for fremtiden er altid til stede. Fremtid er alt det, vi kan forestille os lige nu. Fremtid er egentligt et flertalsbegreb, for der er ikke kun en fremtid.

 

Fremtid er den vifte af muligheder, der står åben i nuet.

 

Derfor kan fremtid vælges: Og fremtid er både de muligheder, som vi har i dag, og de muligheder, som kan skabes med tiden. Der er et helt sæt af forestillinger om det, der er fremtidsmuligt. Vi kan derfor altid tale om fremtider – og ikke om fremtiden. Fordi fremtid er noget, man vælger.

Forskellige mennesker har meget forskellige fremtids-vifter. Viften kommer an på, hvor i verden de bor. I Danmark hører vi til de mest privilegerede mennesker. Der er intet, der forhindrer os i at åbne, udnytte og forny vores personlige vifte af muligheder – det skulle da lige være os selv. For hvor tit lader vi ikke tilfældigheder bestemme, hvad der sker i vores liv. Men hver enkel af de beslutninger, som et menneske træffer, er med til at forme dets fremtid. Det er med andre ord det, som vi gør i dag, der bestemmer vor fremtid.

Hvordan vil du tegne tid?

Citater om tiden

”Det eneste sikre ved fremtiden er, at den vil overraske selv dem, der har været mest fremsynede.”

”Hvad fremtiden angår, er det din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig”

”Det er livets kunst at få det, der fylder ens tid, til også at fylde ens liv.”

”Ingen kan skrue tiden tilbage og starte forfra på ny, men enhver kan starte herfra og skabe en helt ny slutning.”

”Tid er liv. Og livet bor i hjertet.”

Dette citat kommer fra Michael Endes bog »Momo«. Den handler om de grå tidstyve, der stjæler tiden fra menneskene, der derfor aldrig har tid nok til det, der virkelig er vigtigt, uanset hvor meget tid de sparer. Bogen handler om, at menneskene bliver så effektive og præstationsfikserede, at de glemmer alt det, der gør livet smukt og dejligt. Nemlig når vi er nærværende og giver vores opmærksomhed til de mennesker, der betyder noget for os, og som måske har et behov for, at vi er noget for dem.

 

”Det gode liv er, når tiden står stille og det eneste, der er, er lige NU.”

Men måske glemte jeg bare at sætte pris på det, fordi jeg altid havde mit hoved et andet sted, end hvor jeg var.

Når den treenige hjerne ikke kan blive enig

On: By: John

 

HVORFOR –

  • bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
  • bliver slankekure ikke en succes?
  • køber vi mere, end vi har råd til?
  • dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?

Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han ud­viklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organise­ret i tre store udviklingslag.

Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.

Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.

Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.

Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.

 

Tanker, følelser og sanser

 Tanker

 Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.

 Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.

Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rig­tige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Men hvor virkelig er vores virkelighed?

Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:

  1. Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
  2. Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.

Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”

 

Den frie mand med den frie tanke.

Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.

Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

Så stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.

 

 

Negative tanker

Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.

Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.

Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.

Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:

 

 

Følelser

Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.

Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.

 Reklamebranchen spiller på vores følelser.

Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.

 Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.

 

Sanser

Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.

I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spæd­børn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.

Undersøgelser viser, at:

35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.

25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.

40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.

 

Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge

 De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.

 

Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”

Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.

 

“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Skrev Paulus i Romerbrevet.

Brug pyt-knappen

On: By: John

Hvis hver dag skal være god, har vi selv ansvar for at fokusere på det gode og lade være med at gøre de ting, der ikke gør os glade.

Ingen af os er perfekte. Derfor oplever vi situationer, hvor vi ikke slår til, og hvor vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger.
Når det opleves, skammer vi os og tænker, at andre tænker, at vi ikke er gode eller dygtig nok. Det kan give lavt selvværd og et dårligt humør.

Hvis vi vil vise større overbærenhed med egne og andres fejl og mangler, skal vi alle blive bedre til at bruge det lille ord pyt.

Lav din egen personlige PYT knap. Og brug den: ”OK, lad det fare.”

 

 

Det kan være en svær øvelse, men det giver virkelig bonus, når vi kan det, siger Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand.