Det nederste niveau i Maslows behovspyramide rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i forplantningsøjemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er dækket, melder behovene på det næste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov. Kilde: Wikipedia
Det er de færreste danskere, som i dag befinder sig på det nederste niveau i Maslows behovspyramide. Det kan f.eks. være hjemløse, der mangler husly, fryser eller sulter.
Hvad finder du her?
Maslows behovspyramide 1 & 2 – Fysiske behov og sikkerhed
En video på 4 min. med samtalepartner, Cand. Psych. Ove Lund om vort behov for mad, drikke, husly og behovet for sikkerhed.
Psykologen Abraham Maslow, som er en af fædrene til den moderne psykologi, udviklede i 1943 en grafisk fremstilling af de forskellige menneskelige behov, opstillet som en pyramide.
Maslows behovspyramide
Maslow mente, at mennesker fødes med et vist potentiale (dvs. anlæg og evner), som det giver dem mening i tilværelsen at virkeliggøre.
Han havde længe tænkt over, hvad der motiverer mennesker, og under et besøg i Ægypten fik han idéen til at beskrive det som en behovspyramide. Han fortæller, at vores behov prioriteres efter vigtighed. Vi skal have nogle grundlæggende behov dækket, før vi har overskud til at bevæge os højere op i pyramiden. Så snart et behov er opfyldt, fokuserer vi på nye behov, som dermed indtager pladsen som de vigtigste. Hele tiden en stræben ”opad”. Se videoer om hvert trin ved at trykke på linket (den understregede linje).
I bunden af pyramiden er de fysiologiske behov: Mad, drikke, søvn, osv. som er nødvendige for fysisk overlevelse.
Efterfølgende opstår behovet for påskønnelse og social anerkendelse.
På toppen af pyramiden er det højeste behov – selvrealisering. Dvs. behovet for at udfolde medfødte anlæg, værdier, holdninger og overbevisninger. Her opnår mennesket bevidsthed om dets eget fulde potentiale, og det indebærer følelse af flow og giver frydefulde oplevelser.
Mangelbehov.
De nederste tre lag af behov kaldes mangelbehov, og hvis disse behov ikke opfyldes, fyldes man med angst, uro og frustration – og vil søge at opfylde dem.
Hvis de er opfyldt, føler man “ingenting”, kun mangel når de ikke er opfyldt.
Vækstbehov.
De to øverste lag af behov kaldes vækstbehov. Når vækstbehovene er opfyldte, går de ikke væk, men styrker individets motivation yderligere med hensyn til livsværdier og ønske om vækst og selvrealisering. De kan indebære elementer af skønhed, mening, sandhed, holisme, retfærdighed og orden.
I sine sidste år reviderede Maslow sin tidligere teori og erkendte, at toppen af pyramiden ikke var ”selvrealisering”, men “selvoverskridelse“, dvs. at leve for et højere formål end sig selv. Det gav højdepunktsoplevelser som dybtfølte øjeblikke, forståelse og lykkefølelse.
Når et menneske virkelig følte sig “hel” og levende (men ikke lukket omkring sig selv), blev det opfyldt af fred og glæde og opnåede følelser af sandhed, harmoni og spontan godhed.
