Brug dine sanser! Brug dem alle!
Tro ikke, at du har fået færre talenter betroet af din Skaber og Herre, end de andre har.
Måske har netop du fået et par flere end de andre…
Mennesket har umådelig mange, forskellige evner, men de er ikke alle lige godt udviklede.
De fleste er underudviklede.
En af disse evner er at forstå sin omverden, glædes over naturen, leve med i musikken, se det skønne i bølgernes brusen, give sig tid til at lytte til vinden, der suser i trætoppene.
Men det er ikke en selvfølgelighed, at man kan det.
Man kan tage to mennesker med ud i naturen og stille dem det samme sted.
Den ene vil være betaget over skønheden i naturen omkring ham:Træerne, himlen, skyerne, blomsternes farver og græs, der bølger i vinden.
Den anden vil spørge: »Hvad er der her, jeg skal se?«
Ukendt kilde.