Når vi møder andre kulturer er det ofte, som når to isbjerge møder hinanden. Som bekendt er det meste af isbjergene under vandet. Ofte kan man se dem ryste sig og opføre sig underligt, selvom de tilsyneladende er langt fra hinanden. Det
skyldes, at de er stødt mod hinanden under vandet.
Det samme gælder, når vi møder mennesker fra andre steder. De gør ting, vi måske ikke bevidst bemærker, men som strider imod det, vi har lært gennem vor opvækst. Hvis vi i vor egen selvoptagethed tror, at vore værdier og vor adfærd er bedst, vil det være svært at forstå andre. Hvis vi ikke forstår andre, behøver det ikke at være deres skyld.
At forstå andre kulturer er noget, man kan lære. Det første, vi skal gøre, er at blive bevidst om, at der er forskelle. Vi må acceptere disse forskelle som naturlige, selvom vi ikke kan lide dem. Mange tror, at en bestemt gestus betyder det samme i alle lande. Derfor opstår der problemer, når de møder fremmede.
Vi har langt flere måder at udtrykke os på end gennem ord.
Hvad finder du her?
- Kulturelle udtryksformer – en illustration af, hvordan vi udtrykker os forskelligt
- Kulturprøven – et eksempel pål, hvordan I ved gennemgang af konkrete emner, kan afprøve Jeres indbyrdes forståelse, hvis I kommer fra forskellige kulturer.