Larven og sommerfuglen

Et indlæg om perspektiv i livet

Larven på bladet larven-paa-bladet

På vores livsrejse har vi mulighed for at at opnå større forståelse for livet og ikke mindst os selv.

Situationen kan sammenlignes med en larve, der sidder og spiser af et blad. Larvens vision og forståelse strækker sig kun meget lidt ud over netop dét blad, hvorpå den kravler. Hvor vanskeligt ville det ikke være for denne larve at forstå, at det blad hvorpå den sidder på, blot er et ud af tusinder af blade på et enkelt træ, og at træet blot er et ud af tusinder af træer i en skov, hvor tusinder og atter tusinder af andre larver lever.

Hvis larven, ved et tilfælde fik et glimt af hele dette univers, og forståelsen herfor, og derefter prøvede at forklare denne nye visdom til sine artsfæller; ville disse så forstå den?

Ville de andre larver ikke snarere latterliggøre larven og bede den om at holde sine fantasier for sig selv, og koncentrere sig om det der virkelig tæller. Nemlig at finde det bedste sted på det saftigste blad og derefter spise så meget af bladet som muligt.

De andre larver evner ikke at forstå den visdom de får stillet til rådighed, da de stadig kun ser verden ud fra deres eget lille blad.

Når larven fra før, senere udvikler sig til en sommerfugl, ændres dens forståelse af verdenen. bjergslugt

 

Som sommerfugl har den lige med ét fået adgang til en hel ny og større verden, selvom denne verden er nøjagtig den samme som før. Den har med sin nye visdom og styrke nu fået adgang til hele skovens skønhed og ikke bare det enkelte blad fra før. Den ser den selv samme verden i et helt nyt perspektiv.

 

Husk. Enhver larve er en kommende sommerfugl, derfor held og lykke med dine bestræbelser på at opnå større forståelse af din verden.

 

Kildehenvisning: www.johnbern.dk