Hvem er de onde og de gode mennesker?

Dette er en gammel historie:

En berømt vismand besøger et rige, der regeres af en vred og mistroisk konge. Han siger til kongen: “Gå ud og find mig en virkelig god mand.”

Kongen forklæder sig, og i det næste år taler han med alle dem, han møder på sin vej. Til sidst vender kongen tilbage og fortæller, at en ægte god mand ikke findes. ”Nogle var tæt på. Men når jeg virkelig undersøgte dem, var de alle dårlige i deres hjerte.”

Den vise mand går til det næste rige, hvor kongen er kærlig og venlig, og her siger han til kongen: ”Gå ud og find mig en virkelig ond mand.” Denne konge lykkes heller ikke med sin opgave. ”Jeg mødte nogle mennesker, der syntes dårlige i første omgang. Men når jeg lærte dem nærmere at kende, fandt jeg, at der altid var noget godt i dem.”

At opgive?

Thomas J. Watson som udviklede IBM hold foredrag for de studerende på et universitet i USA. Ved slutningen blev han spurgt, om han kunne give dem et råd til succes. Han tænkte sig længe om og sagde. ”Jeg vil give jer tre råd til succes: Never giver up. – Never give up. – Never give up.”

 

Læs historien om frøen der ikke gav op.

 

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om: ”Viljen til at ville skaber evnen til at kunne.”

Når livet gør ondt

Vi oplever situationer i livet, hvor det eneste vi kan gøre er at sætte den ene fod foran den anden og leve livet fra det ene øjeblik til det næste.

Hør Pjerrot på Bakken i Dyrehaven alias Kurt Flemming fortælle om et anderledens forløb, da hans kone fik kræft og to år senere døde af sygdommen. Det handler om at vælge et positivt forløb, selv om man kender udgangen.

 

Det er en øjenåbner for livet og en anvisning om at kunne leve med tabet og komme videre.

Efter sin kones død gennemførte Kurt en pilgrimsvandring (Caminoen) på 700 km på en måned. Det gav ham indre klarhed og ro. Udfordringer kan være trin på vejen, eller de kan være sten på vejen. Det kommer an på, hvordan man betragter dem. Når man har accepteret det værste, har man ikke mere at miste. Og det vil automatisk betyde, at man har alt at vinde.

 

Se andre videoer med Kurt Fleming i Videoteket.

 

At leve er at have problemer, og at løse problemer er at vokse som menneske.

 

Læs: ”En bøn blev hørt”

 

Arbejdsglæde

Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Folk beklager sig så ofte over deres arbejde, at man skulle tro, at det var en af livets største ulykker. Men overraskende nok betragter de fleste mennesker arbejdet som absolut afgørende for deres lykke. Undersøgelser viser, at de, som er glade for deres arbejde, generelt er lykkeligere. Og der er talrige beviser på, at de fleste arbejdende mennesker ikke blot sveder for pengenes skyld. De arbejder af en række vigtige, uhåndgribelige årsager. Man kan opnå en sikker følelse af at blive elsket ved den beundring og respekt, man får via sit arbejde.

Produktet af ens arbejde bekræfter en selvfølelse på en konkret måde, som ingen andre livserfaringer kan. Man kan ganske vist blive vred og aggressiv i forbindelse med de konflikter, der opstår, når man kæmper med sine arbejdsprojekter. Men en gribende følelse af triumf følger normalt i kølvandet på en succesfuld fuldførelse af en udfordrende arbejdsopgave.

Man har det godt med sig selv, når man bare arbejder almindeligt. Derfor er det så vigtigt, at personer, som ikke har fast job, finder alternative måder at arbejde på – ved frivillige aktiviteter, hobbyarbejde, havearbejde, eller hvad der nu ellers passer dem bedst.

 

Her en kort video om arbejdsglæde med Pjerrot fra Dyrehavsbakken.

… og her er historien om hvordan Pjerrot kom til Dyrehavsbakken nord for København.

Se andre videoer med Kurt Fleming i Videoteket.

 

Dine valg

rosa-vifte-modelDu har som menneske valgmuligheder. Du kan vælge, hvordan du tænker, føler og handler og dine valg har betydning for alt, hvad du oplever.

Du kan vælge, at være taknemmelig, mere gavmild og rar, tænke mere optimistisk, have mere sjov. Du kan vælge at gå efter dine store mål og vælge at bruge din vilje og dine evner til at opfylde målet. Du kan vælge, hvordan du opfatter begivenheder, andre mennesker og verden omkring dig. Du kan også vælge at bruge dine sanser til at se det smukke, der omgiver dig.

 

Benytter du dig af dine valg?                                 Du har en vifte af valg på dit livs “tallerken”.

 

Hvad finder du her?

En kort video med filminstruktøren Peter Engberg om stilhed, pause og vigtige valg.

  • Empatiske mennesker er bedre til at træffe langsigtede valg, viser ny dansk hjerneforskning. Læs artiklen her.
  • Valg i Vorby. En historie fra vikingetiden om personlige valg – artikel fra john Bern & Co. Læs den her.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Livets mange valg

Dit liv skabes af valg. Hvis du vælger det ene, må du ofte vælger noget andet fra. Du møder allerede valg som barn. Skal du gå til dans, svømning, spejder eller noget helt andet. Senere møder du valg i forbindelse med uddannelse, valg af partner, valg af job osv. Og sådan fortsætter det.

Du lever først i frihed, når du selv vælger det liv, du vil leve – og ikke følger andres valg.

Hvad finder du her?

  • De etiske valg består i at “vælge sig selv” – se mere her.husk-lige
  • De kloge valg – en kort side om emnet og en video “Hvor kommer de gode idéer fra?” (engelsk)
  • De svære personlige valg – nogle gode råd til at træffe svære valg. Link.
  • De vanskelig valg, hvor fornuften, de gode intentioner og ønske om at hjælpe andre er svært. Link.
  • De vrede valg – hvordan tackler du det? Bliv inspireret her.
  • De glade valg – kan man selv vælge at være glad? – Se mere her.
  • Dine valg – du har en vifte af valgmuligheder – se mere her.

En bøn blev hørt

thumbs1

 

Jeg bad om styrke

og fik vanskeligheder

som gjorde mig stærk.

 

Jeg bad om visdom

og fik problemer

som skulle løses.

 

Jeg bad om velstand

og fik hjerne og muskler

som skulle bruges.

 

Jeg bad om mod

og mødte farer

som skulle overvindes.

 

Jeg bad om kærlighed

og mødte mennesker

som skulle hjælpes.

 

Jeg bad om tjenester

og fik muligheder som skulle udnyttes.

 

Jeg fik ingenting af det, jeg begærede.

Jeg fik alt det, jeg behøvede.

 

Viden og erfaring

 

Du får din viden og dine kundskaber gennem dine egne oplevelser. Man skal dog skelne mellem oplevelsen i sig selv og så den erfaring, der dannes, når oplevelsen er sat i forhold til tidligere erfaringer ved tankemæssig bearbejdning. Når man ofte lader, som om oplevelse og erfaring er én og samme ting, skyldes det, at bearbejdningen næsten altid sker ubevidst.

Erfaringsbaseret viden sættes ofte i modsætning til den viden, man har opnået gennem sin kultur, dvs. gennem gensidig påvirkning, samtaler, opdragelse, skolegang og medieformidlede oplysninger.

”Viden er, hvad du bruger den til” blev sagt af Confusius, som var en kinesisk embedsmand og filosof, som levede for ca. 2.500 år siden. Han mener, at den viden og den kundskab, som du har, kun er noget værd, hvis den bliver brugt. Hvis din viden og dine kundskaber ikke bliver brugt, så findes de kun i det eget hoved eller på dit CV.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

 

De kloge valg

 

Hvis du har svært ved at vælge, så gælder det om at indsamle informationer, som kan hjælpe dig til at træffe det rigtige valg.

 

Hvad finder du her?

Video uploadet den 17/09/2010. One of our most innovative, popular thinkers takes on-in exhilarating style-one of our key questions: Where do good ideas come from?

En beslutningsmodel

De kloge valg er en variation af en model benyttet af organisationer og professionelle i forskellige sammenhænge. Ofte benyttet i forbindelse med en situation eller udfordring, formulering af mål og strategier for at opnå disse mål.

Modellen kan bruges af professionelle, foreninger og personer, der ønsker at træffe kloge valg.

Mange valg bliver truffet ud fra følelsesmæssige eller negative tilgange. Som Henry Ford sagde: ”Led ikke efter fejl, men løsninger”

Modellen er simpel:

  1. Hvad er din nuværende situation?
  2. Definer problemet, udfordringen eller de foreliggende valg.
  3. Hvordan ønsker du at din løsning skal se ud?
    Skab din egen vision of den ideale løsning,
  4. Hvilke valgmuligheder har du?
    Skriv dine valgmuligheder ned. Se på dem fra forskellige vinkler – også dem, du umiddelbart ikke forventer at bruge.
  5. Hvad vil konsekvenserne være for hver valgmulighed?
    Prøv at forudse, hvad der vil ske, hvis hver valgmulighed blev fulgt.
  6. Vælg en valgmulighed
    Forpligt dig til at gennemføre den ved at nævne den for andre.
  7. Vælg hvornår du vil gennemføre dit valg
    Beslut dig for, hvordan du vil evaluere resultaterne af dit valg